Østre Landsrets dom afsagt den 2. juni 2025 af 4. afdeling i ankesag nr. S-374-21
Et selskab var tiltalt efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved at arbejde med opstilling af opgangsfelt på stillads i januar 2019 ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat befandt sig på stilladsets øverste dæk i 6 meters højde tæt på kanten, uden at der var etableret kollektive eller anvendt individuelle sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Selskabet påstod frifindelse og henviste bl.a. til den ansattes forklaring i retten, om at denne retteligt var på vej ned ad trappen, da Arbejdstilsynet ankom på byggepladsen, og at han i forbindelse med arbejde på stilladset havde anvendt faldsikring. Virksomheden anførte videre, at de ansatte helt rutinemæssigt oplyses om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, og at de i forbindelse med ansættelsen havde skrevet under på, at de skulle følge de gældende sikkerhedsforskrifter. Der blev ført tilsyn efter behov under hensyntagen til arbejdsopgavens kompleksitet. Konkret var der ikke ført tilsyn. Medarbejderen der skulle føre tilsyn oplyste, at dette ikke var sket pga. afstanden til byggepladsen.
Byretten idømte selskabet en bøde på kr. 30.000. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at den ansatte havde befundet sig på det øverste stilladsdæk uden sikring mod nedstyrtning, og at der var sket en overtrædelse. I forhold til § 83, stk. 3 udtalte byretten, at virksomheden ikke kunne fritages for straf, allerede fordi det på baggrund af vidneudsagnene måtte lægges til grund, at tiltalte ikke effektivt førte tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Landsretten stadfæstede byrettens dom på skyldsspørgsmålet, særligt med henvisning til den sikre forklaring fra Arbejdstilsynets tilsynsførende. Da selskabet ikke førte tilsyn på arbejdspladsen, tiltrådte landsretten efter forholdene, at der ikke var grundlag for at fritage selskabet for straf, jf. § 83, stk. 3. Landsretten nedsatte dog bøden til 12.500 kr. grundet sagsbehandlingstiden.
Dom afsagt den 18. januar 2021
Anklagemyndigheden mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 2020.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved den 8. januar 2019 på arbejdsstedet Adresse A, at have været ansvarlig for, at den ansatte, Vidne 3, udførte arbejde med opstilling af opgangsfelt på stillads, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte befandt sig på stilladsets øverste dæk i 6 meters højde og cirka en halv meter fra stilladsets ydre kant, uden at der var etableret kollektive eller individuelle sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaringer af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 1 forklarede, at han er daglig leder af T ApS. Det er i sidste ende hans ansvar, at virksomhedens arbejde udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I virksomheden oplyses de ansatte helt rutinemæssigt om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse. Af ansættelsesaftalen, som de ansatte skriver under på, fremgår, at den ansatte skal følge de gældende sikkerhedsforskrifter. Til aftalen er der et tillæg, hvoraf fremgår, at de ansatte altid skal bære hjelm og sele under deres arbejde med stilladser. Hvis det konstateres, at en ansat overtræder sikkerhedsforskrifterne vil det i 1. gangs tilfælde medføre en advarsel. Yderligere overtrædelser er fyringsgrund. De ansatte får udleveret personligt sikkerhedsudstyr i form af bl.a. sele og hjelm. Kollektive sikkerhedsværn som opskydelige rækværk indlejes til den konkrete opgave, hvis der er behov herfor. Virksomheden stiller alt påkrævet sikkerhedsudstyr til rådighed for de ansatte. Vidne 5 er ansat som konduktør i selskabet. Konduktøren er ansvarlig for den praktiske afvikling af de enkelte opgaver/projekter. Konduktøren gennemgår den konkrete arbejdsopgave med de pågældende medarbejdere inden opgaven påbegyndes.
Tilsynet med de ansattes arbejde foregår sporadisk og efter behov under hensyntagen til arbejdsopgavens kompleksitet. Der føres med jævne mellemrum tilsyn for at sikre arbejdets kvalitet og for at sikre, at sikkerhedsreglerne følges.
Han husker ikke det i sagen omhandlede arbejde, der vist var en lille opgave af maksimum to dages varighed. Han ved ikke, om der konkret blev ført tilsyn med arbejdet. Det er som regel konduktøren, der fører tilsyn.
Vidne 2 forklarede, at hun den 8. januar 2019 var ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Hendes primære arbejdsopgave var at føre tilsyn med, om byggevirksomheder udførte deres arbejde sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Den pågældende dag kørte hun med en kollega. De kom forbi det omhandlede arbejdssted, hvor der gik to mand. Den ene gik på et stillads ved trappetårnet, mens den anden stod på jorden. Vidnet og kollegaen stoppede og kiggede nærmere på forholdene, idet de kunne konstatere, at der ikke var opsat rækværk på stilladsets øverste dæk, hvor den ene mand gik. Den pågældende gik helt ude ved kanten, hvor der ikke var rækværk. De bad ham komme ned, hvilket han efterkom ved at gå ned ad trappen. Forevist foto i bilag 3 forklarede vidnet, at manden stod der, hvor spidsen af pilen viser. Manden stod altså helt ude ved kanten af stilladset og havde ikke sikkerhedsudstyr på.
Vidnet og hendes kollega talte med de to mænd og sagde til dem, at der var fare for nedstyrtning ved arbejdet. De gjorde derfor de to bekendt med, at arbejdet skulle indstilles indtil der var sket sikring mod nedstyrtning i form af montering af rækværk. De talte også med mændene om, hvorvidt de havde de fornødne "sikkerhedsremedier" til rådighed. Mændene sagde, at der var stillet rækværk til rådighed. De talte også med de pågældende om, hvordan arbejdet var planlagt rent sikkerhedsmæssigt. De drøftede også, om der var udleveret individuelt faldsikringsudstyr. Mændene kunne kun fremvise en faldsikringsblok, men ikke den tilhørende sele. Mændene fik at vide, at de ikke måtte montere rækværket på øverste dæk uden at anvende sele. Vidnet og hendes kollega spurgte konkret ind til, om mændene havde fået udleveret seler til opgaven og fik dertil oplyst, at der ikke var seler til rådighed. Vidnet kan ikke svare på, om mændene have fået udleveret seler, men de kunne i hvert fald ikke fremvise seler på stedet. Vidnet husker ikke, om mændene sagde, hvorfor de ikke kunne fremvises. En af mændene kom med en kommentar om, at der kun var 6 meter ned, hvilket efter hans opfattelse ikke var så langt, og at arbejdet derfor ikke var så farligt.
På forespørgsel oplyste mændene, at de ikke havde modtaget sikkerhedsinstruktion i forhold til den konkrete opgave. Mændene kunne heller ikke oplyse, hvornår de sidst havde modtaget en generel sikkerhedsinstruktion fra arbejdsgiveren. Efterfølgende oplyste arbejdsgiveren, at de ansatte dagen før arbejdets påbegyndelse af konduktøren var blevet instrueret om arbejdets sikkerhedsmæssige aspekter. Vidnet talte ikke med konduktøren.
Mændene oplyste endvidere, at der ikke blev ført tilsyn med deres arbejde. Da vidnet talte med arbejdsgiveren, der hed Vidne 1, oplyste han, at han ikke vidste, om der blev ført tilsyn med arbejdet.
Hvis en arbejdsopgave varer to-tre dage vil det efter vidnets vurdering værende passende, at arbejdsgiveren udfører tilsyn for at sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der findes dog ingen normer eller brancheskik for frekvensen af tilsyn.
Adspurgt forsvareren forklarede vidnet, at hverken hun eller hendes kollega var oppe på stilladset, idet det ikke ville have været forsvarligt, da stilladset ikke var sikkert. Vidnet kunne muligvis være gået op ad trappen til det øverste dæk. Vidnet koncentrerede sig om stilladsets øverste dæk i det område, der er markeret med pilen på det foreviste foto. Hvis manden, der gik og arbejdede på det øverste stilladsdæk, havde anvendt sele ville arbejdet være udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Mændene var ikke i gang med at hejse materialer op på stilladset, da vidnet og kollegaen kom forbi. Hvis der havde været kollektive sikkerhedsforanstaltninger til rådighed på pladsen, skulle de være anvendt.
Vidnet og kollegaen kom tilfældigt forbi arbejdsstedet. Der var således ikke tale om et planlagt tilsyn.
Vidne 3 forklarede, at han i januar 2019 var ansat i T ApS, hvor han også fortsat er ansat. Vidnet har den 2-årige stilladsarbejderuddannelse.
Vidnet var tilknyttet det omhandlede arbejde på Adresse A. Opgaven bestod i at bygge et stillads så nogle håndværkere kunne komme til at arbejde på taget af en bygning. Stilladsarbejdet blev udført af vidnet og hans kollega Vidne 4. Der er altid knyttet en konduktør til den konkrete arbejdsopgave. Vidne 5 var tilknyttet som konduktør på den i sagen omhandlede opgave. Vidne 5 havde været på stedet for at danne sig et overblik over opgaven. Vidnet ved ikke, hvornår Vidne 5 havde været på Adresse A. Forud for arbejdet talte vidnet med Vidne 5 om opgavens indhold og om, hvordan arbejdet skulle udføres, og hvad der skulle tages hensyn til. Sådan gjorde de altid forud for påbegyndelsen af en opgave. De har formentlig drøftet opgaven dagen før arbejdet blev påbegyndt.
Den 8. januar 2019 arbejdede han med stilladset på Adresse A. Han var på vej ned fra stilladset, da der kom nogle personer hen til stilladset. De pågældende viste sig at være fra Arbejdstilsynet. Vidnet husker ikke, hvad han og Vidne 4 præcist talte med Arbejdstilsynets repræsentanter om.
Vidnet kunne forstå, at Arbejdstilsynets repræsentanter mente, at vidnet og Vidne 4 havde gjort noget forkert. Vidnet havde under arbejdet båret en sele, men den havde han taget af og hængt oppe på stilladset, idet han var færdig med dagens arbejde og lod den blive øverst oppe på stilladset. De skulle tilbage dagen efter for at gøre arbejdet færdigt og vidnet gad ikke tage selen og "yoyoen" med ned. Han lod derfor selen og den tilhørende "yoyo" ligge på det øverste dæk. Til brug for arbejdet havde de et rækværk til rådighed til montering på det øverste dæk. Rækværket skulle dog først monteres til sidst, når alle materialer til stilladset var hejst op.
Foreholdt Vidne 2’s forklaring om, at han havde arbejdet på kanten af det øverste dæk uden rækværk forklarede vidnet, at han stod ved trappen uden sele og var på vej ned ad trappen, da Arbejdstilsynet kom.
Han husker ikke, om han talte med Arbejdstilsynets repræsentanter om, hvorvidt arbejdsgiveren havde ført tilsyn med arbejdet. Det er næsten to år siden. Vidnet tror, at han sagde til Arbejdstilsynets repræsentanter, at hans sele lå oppe på stilladset. Han husker, at han fik at vide, at han skulle have sele på for at gå op på stilladset. Derfor kunne han ikke fremvise selen for Arbejdstilsynet. Vidnet havde fået udleveret en sele og en hjelm af sin arbejdsgiver. Vidne 4’s opgave var at arbejde på jorden, hvorfor han ikke havde en sele med.
Vidne 5 var ikke til stede, mens de arbejdede med opgaven på Adresse A. Afhængig af arbejdsopgavens omfang og varighed kommer den tilknyttede konduktør forbi og fører tilsyn. Den konkrete opgave tog to dage. Der er langt fra Byen C til Adresse A for at føre tilsyn med en kortvarig opgave.
Vidnet har arbejdet som stilladsarbejder siden 1998. Opgaven på Adresse A var en ukompliceret rutineopgave. Forud for alle opgaver får de udleveret en opgave- og sikkerhedsbeskrivelse. Vidnet husker ikke, om der i hans ansættelsespapirer er fremhævet noget om firmaets sikkerhedspolitik.
På dommerens forespørgsel forklarede vidnet, at der var spærret af, således at man ikke kunne færdes væk fra stilladsets trappetårn før man kom op på det øverste dæk. Det var således kun muligt at færdes i hele stilladsets bredde på det øverste dæk. Arbejdet tager længere tid og er mere besværligt, når man bærer sele og bruger "yoyo". Vidnet er til dels akkordlønnet, men slækker aldrig på sin personlige sikkerhed til fordel for at opnå en god akkord. I vidnets optik kommer sikkerheden altid først. Det er nu - måske i modsætning til for nogle år tilbage - også den almindelige kutyme i branchen.
Vidne 4 forklarede, at han ikke er uddannet stilladsarbejder. Han har tidligere været ansat i T ApS, men er nu selvstændig og har opgaver for T ApS.
Den 8. januar 2019 var han ansat i T ApS og var på Adresse A for at udføre en arbejdsopgave sammen med sin kollega Vidne 3. De havde været i gang med at bygge et opgangsfelt på et stillads. Vidnet gik på lastbilen og pakkede den, da Arbejdstilsynet kom forbi. De var på det tidspunkt ikke i gang med at arbejde på stilladset og Vidne 3 var på vej ned fra stilladset. Arbejdstilsynet spurgte, hvorfor Vidne 3 ikke havde sele på. De svarede, at det skyldtes, at Vidne 3 var færdig med arbejdet og var på vej ned. Under arbejdet havde Vidne 3 haft sele på, men den havde han taget af og lagt fra sig på stilladsets øverste dæk.
Vidnet fremviste en medbragt sele og "yoyo" for retten og forklarede, at "yoyoen" fastgøres til selen på ryggen, hvilket gør, at man ikke kan frigøre sig fra "yoyoen" uden enten at få hjælp af en kollega eller ved at tage selen helt af. Man kan ikke selv nå hægten på ryggen.
De talte om seler med Arbejdstilsynets repræsentanter, men fik at vide, at de ikke måtte gå op på stilladset uden seler. De havde kun én sele med, idet vidnet gik på jorden og arbejdede. Han havde derfor ikke brug for en sele.
Arbejdstilsynets repræsentanter spurgte, hvor deres seler var og de svarede, at Vidne 3’s sele lå på stilladsets øverste dæk. Arbejdstilsynets repræsentanter ville ikke gå op på stilladset for at tjekke, om Vidne 3’s sele lå på det øverste dæk.
I T ApS blev de instrueret i de konkrete arbejdsopgaver forud for arbejdets start. De blev således normalt dagen før briefet om opgavens nærmere karakter, om evt. særlige forhold og om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skulle iagttages. Det oplyste de også til Arbejdstilsynet den pågældende dag. Vidnet blev direkte spurgt om omfanget af instruktion i firmaet og han svarede i overensstemmelse med det han lige har forklaret. Forud for den konkret arbejdsopgave på Adresse A blev de i Byen C briefet af Vidne 5 i overensstemmelse med den normale procedure.
På stilladsets øverste dæk lå et rækværk, der skulle monteres, når alle materialer til stilladset var "stukket" op. Arbejdsopgaven tog kun to dage, hvorfor Vidne 5 ikke var forbi for at føre tilsyn.
Vidne 5 forklarede, at han er ansat som konduktør i T ApS. Hans arbejdsopgaver består bl.a. i at tage imod arbejdsprojekter og videreformidle disse til de ansatte. Han taler med de tilknyttede medarbejdere om, hvordan hver enkelt opgave skal løses og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages. Når en ny medarbejder bliver ansat, gør de en del ud af give den pågældende sikkerhedsinstruktioner. Hertil kommer, at de relevante sikkerhedsforanstaltninger også bliver gennemgået med de relevante ansatte forud for hver opgave. Det er forskelligt fra opgave til opgave, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages. Dog skal der næsten altid bruges sele. Firmaet har masser af sikkerhedsudstyr, herunder seler, som bliver udleveret til de ansatte. T ApS har aldrig tidligere fået bøder for at overtræde arbejdsmiljøreglerne.
Vidnet foretog ikke tilsyn med det i sagen omhandlede arbejde. De fører ikke tilsyn med alle opgaver og vidnet ville ikke køre helt fra Byen C til Adresse A for at føre tilsyn. Det er der for langt til.
Ved stilladsarbejde som det omhandlede skal de ansatte anvende seler. Hvis man, når man er alene på stilladset, skal frigøres fra "yoyoen" er det helt normalt, at man helt affører sig selen og efterlader den sammen med "yoyoen"."
Der er under sagen fremlagt tillæg til Vidne 3’s og Vidne 4’s underskrevne ansættelseskontrakter med tiltalte. I tillæggene, der er enslydende, hedder det bl.a.:
"Der er blevet udleveret sikkerhedssko, hjelm og faldsikringssele. Når der arbejdes på stilladserne skal bundmanden altid have hjelm på. Dem der skal op i stilladserne skal iføre sig faldsikringsselerne inden de går op i stilladserne. Desuden får i en mundtlig instruktion inden hver opgave påbegyndes. Hvis man ikke føler man har fået ordentlig instruktion eller er i tvivl om noget må man ikke begynde arbejdet før dette er bragt i orden. "
Der er fremlagt en arbejdsseddel for den i sagen omhandlede arbejdsopgave. Af arbejdssedlen fremgår bl.a. følgende:
"Betingelserne for at arbejde hos T ApS er at huske:
Hjelm, seler, ramme, hegn princip, opskydeligt rækværk - ALKOHOLFORBUD. "
Der er under hovedforhandlingen fremvist et foto af det omhandlede stillads.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4, må det lægges til grund, at Vidne 3 under sit arbejde for tiltalte med opstilling af stilladset på et tidspunkt færdedes på stilladsets øverste dæk i nærheden af dækkets kant væk fra taget i en højde på ca. 6 meter over terræn. Det er ubestridt, at der på dette tidspunkt ikke var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger f.eks. i form af rækværk til sikring mod nedstyrtning. Efter de afgivne forklaringer må det endvidere lægges til grund, at Vidne 3 på dette tidspunkt heller ikke anvendte individuelt faldsikringsudstyr i form af sele og faldsikringsblok.
Arbejdet kan under disse omstændigheder ikke anses for udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der på det pågældende tidspunkt således hverken var etableret kollektive eller effektivt anvendt individuelle sikkerhedsforanstaltninger, alt hvilket medførte fare for, at Vidne 3 under sit arbejde for tiltalte kunne styrte ned fra ca. 6 meters højde. Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, er således overtrådt, og overtrædelsen må tilskrives Vidne 3’s uagtsomhed, hvilket som udgangspunkt medfører strafansvar for tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. § 86.
Tiltalte kan dog ikke pålægges strafansvar, hvis selskabet har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. herved arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Allerede fordi det efter forklaringerne fra Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 må lægges til grund, at tiltalte ikke effektivt førte tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. herved arbejdsmiljølovens § 16, er der ikke grundlag for at fritage tiltalte for straf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltalte.
Da der foreligger skærpende omstændigheder fastsættes straffen til en bøde på 30.000 kr. jf. arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1
Thi kendes for ret:
T ApS skal betale en bøde på 30.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I HOLBÆK, den 18. januar 2021
Dom afsagt den 2. juni 2025 af Østre Landsrets 4. afdeling
4. afd. nr. S-374-21:
Anklagemyndigheden mod
T ApS
Dom afsagt af Retten i Holbæk den 18. januar 2021 (60-3501/2020) er anket af T ApS med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af partsrepræsentant hos tiltalte, direktør Vidne 1, og vidnerne Vidne 3 og Vidne 2.
De i byretten af vidnerne Vidne 4 og Vidne 5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Direktør Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at de rettelig altid fører tilsyn. De forsøger at nå rundt på pladserne hver dag, nogle gange kommer de to gange om dagen. Han ved ikke, om Vidne 5 var på pladsen for at føre tilsyn. Der er ikke en central registrering af, hvornår de fører tilsyn. Det er en fast del af konduktørens opgave.
Selskabet udfører opgaver i Område D og det nordlige Byen E. Det er sjældent, at de er så langt væk som Adresse A for en så lille opgave. Foreholdt Vidne 5’s forklaring om, at han ikke førte tilsyn med arbejdet, må han forstå det således, at så var der ikke tilsyn. Han ved ikke hvorfor.
Han er uddannet tømrer og har været tømrermester. Han har været i stilladsbranchen i 15 år, så han kender en hel del til stilladser og afvikling af opgaver. Stilladset var et enkeltsøjlestillads. Der laves altid et arbejdskort/APV, inden opgaven udføres.
De kunne på det konkrete sted ikke få varerne ind, hvis der var rækværk foran. Folkene var nødt til at bruge sele. De havde selv opskydelige rækværk, så det ville ikke være en ekstraomkostning at benytte sådanne.
Han modtog påbuddet. Han ved ikke, hvorfor det ikke er påklaget. De vedtog jo ikke bøden. Stilladsarbejde er normalt akkordarbejde i hele branchen.
De er altid to mand ude, for at den ene kan ringe efter hjælp, hvis der skulle ske en ulykke, men selskabet har ikke haft ulykker. Det var ikke nødvendigt med to seler, fordi Vidne 4 var ”bundmand”. Det er praksis, at mændene selv skal have alle deres personlige værnemidler med.
Man skal ikke have sele på, når man går ned ad den pågældende trappe, som er sikret med rækværk. Man skal et par trin ned, før man må tage sin sele af. Rækværket skal have en højde på 80-90 cm. Man skal en tre-fire trin ned. Arbejdet, der ses på fotoet, svarer nok til én dags arbejde.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at de ikke benyttede opskydelige rækværk, da det var tilstrækkeligt at benytte sele, og idet anvendelse af opskydelige rækværk ikke var praktisk til den konkrete opgave. Der var heller ikke opskydelige rækværker på pladsen. Alle højder er farlige, derfor skal man have sele på, uanset hvor højst man er oppe. Han husker ikke, om han har svaret som angivet på spørgsmål 12 i Arbejdstilsynets rapport. Når man har arbejdet i 25 år i branchen, synes man ikke, at 6 meter er højt. Det er ikke, som hvis der var tale om 30 meter. Det var første dag på pladsen. Arbejdstilsynet kom vist omkring frokostpausen, fordi de skulle til bageren.
Der var ca. 3 meter fra forsiden af stilladset til bagsiden af det. Fotoet ser ud som om det var på andendagen, men han er ikke sikker. Han stod på tredje trin fra toppen, da han tog selen af. Vidne 4 havde ingen sele med. Han var ”bundmand” og behøvede ingen sele. Han spurgte, om personerne fra Arbejdstilsynet havde lyst til at gå op og kigge, men det ville de ikke. De ville ikke gå op på stilladset, når der ikke var monteret fodlister. Den anden faldsikringsblok og selen var deroppe. Den faldsikringsblok, der blev forevist, må have ligget i bilen. Det er akkordarbejde, og det skal laves så smart som muligt. Han er ikke klar over, om ansatte i selskabet er blevet fyret for ikke at overholde sikkerhedsreglerne. Det var praktisk muligt at anvende opskydelige rækværker ved opgaven, men det var mere praktisk at bruge sele, idet man skulle have materialer ind over. Det var en rutinepræget opgave. Han vidste, hvordan han skulle færdes på stilladset. Han havde selv sele og jojo med. Da tilsynet kom, manglede der hegn, fodlister og indvendigt hegn på trappen. Der mangler vel en ½ times arbejde. Han kan ikke huske, hvornår på dagen Arbejdstilsynet kom. Han skulle forlade pladsen kl. 13.30-14.00 for at være tilbage kl. 15.00. Selen var hægtet på søjlen, der ses som nr. to til venstre for pilen på fotoet. Der var 5 meters frigang på den sele, som han anvendte. Han har hele tiden sagt, at han stod på de trapper.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er selvstændig arbejdsmiljørådgiver. Hun husker ikke, hvornår på dagen tilsynet fandt sted. Hun husker ikke, hvor hun var, da hun første gang observerede hændelsen. Det er hende eller hendes kollega, der har lavet pilen på fotoet. Han stod der, hvor pilen var, på det øverste dæk. Han stod meget yderligt. Han havde ikke sele på. Der var fare for nedstyrtning. Hun bad ham om at komme ned af stilladset, hvilket han gjorde. Hun kan ikke genkende, at Vidne 3 har forklaret, at han havde taget selen af, og at han var ca. midt nede ad trappen, da hun kom.
Påbuddet gik på at anvende kollektive foranstaltninger. Hun ved ikke, om man kunne anvende opskydelige rækværker. Så vidt hun husker, sagde medarbejderne, at der ikke var opskydelige rækværker til rådighed i virksomheden.
Medarbejderne sagde, at de ikke havde fået nogen instruktion om arbejdets udførelse.
Man burde føre tilsyn med, om medarbejderne havde forstået opgaven. Når der er folk under oplæring, kan det indebære, at der skal føres mere intensivt tilsyn.
Det er ikke en grund til ikke at føre tilsyn, at der er langt fra virksomheden til pladsen.
Hun erindrer ikke at blive tilbudt at se en sele på øverste dæk. Det ville hun normalt have indskrevet i sin rapport, hvis det havde været tilfældet.
Man må slet ikke gå op på øverste dæk uden sele på. Stilladset var under opbygning, så de var nok ikke gået så meget op i fodlister.
Hun kan ikke på fotoet se, om der manglede rækværk ved trappen, og om der manglede konsoldæk.
Hvis man stod på trappen uden sele, kan det godt have været lovligt.
Vidne 1 har yderligere forklaret, at der er rækværk ved trappen og ét dæk ved trappen.
Landsretten tiltræder navnlig efter Vidne 2’s sikre forklaring, at Vidne 3 befandt sig på øverste dæk nær kanten af stilladset uden anvendelse af sele.
Selskabet udførte ikke tilsyn på arbejdspladsen, og landsretten tiltræder efter forholdene, at selskabet ikke overholdt sin pligt til at føre effektivt tilsyn med arbejdet, jf. arbejdsmiljølovens § 16. Herefter tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fritage arbejdsgiveren for straf, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Med disse bemærkninger tiltræder landsretten byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet.
Anklageren og forsvareren er enige om, at bøden skal udmåles til 30.000 kr., hvis der ikke skal ske nedsættelse som følge af lang sagsbehandlingstid.
Forseelsen fandt sted den 8. januar 2019, der forelå anklageskrift den 21. oktober 2020, og byrettens dom blev afsagt den 18. januar 2021. Dette tidsforløb giver ikke anledning til bemærkninger.
Tiltalte ankede den 1. februar 2021 dommen.
Den 15. februar 2021 blev sagen berammet til hovedforhandling den 14. september 2021. Den 8. september 2021 meddeltes, at sagen ville blive omberammet. Omberammelsen skyldtes, at forsvareren ønskede at føre flere vidner, og at der således skulle anvendes en hel retsdag til hovedforhandlingen.
Den 24. april 2023 blev sagen berammet til hovedforhandling den 18. januar 2024.
Denne hovedforhandling blev aflyst, idet såvel tiltalte som anklageren havde lovligt forfald pga. sygdom.
Den 29. februar 2024 blev sagen omberammet til hovedforhandling den 12. februar 2025. Denne hovedforhandling blev aflyst pga. forsvarerens forhold.
Den 24. juni 2024 blev sagen omberammet til hovedforhandling den 2. juni 2025.
Landsretten finder, at sagsbehandlingen har haft et sådant tidsforløb, navnlig idet der ikke er taget skridt til at beramme sagen tidligere efter aflysningen den 8. september 2021, at der er grundlag for at kompensere tiltalte for dette.
Bøden nedsættes derfor til 12.500 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod T ApS stadfæstes med den ændring, at T ApS straffes med en bøde på 12.500 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Østre Landsret, den 04-06-2025
Sidst revideret: 02. juni 2025