Vestre Landsrets dom afsagt den 2. december 2025 af 8. afdeling i ankesag V.L. S–0558–25
T ApS var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1 og § 101, ved, at arbejdet i februar 2023 med montering af tagkassetter på et stillads i 17 meters højde ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En ansat arbejdede på stilladsets længdebjælker, selvom det ikke var indrettet eller egnet til færdsel, ligesom den ansatte ikke anvendte personligt faldsikringsudstyr, selvom der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Herved var der fare for skade på liv eller helbred.
T ApS påstod frifindelse med henvisning til, at det ikke var bevist, at de ansatte ikke anvendte faldsikringsudstyret korrekt og til § 83, stk. 3. T ApS anførte, at de ansatte var instrueret i at anvende faldsikringsudstyr og havde fået udstyr stillet til rådighed. T ApS anførte videre, at arbejdet var planlagt sikkert, selvom det var nødvendigt for de ansatte at kravle op på stilladsets længdebjælker, samt at indehaveren førte tilsyn med arbejdet. Der blev desuden sået tvivl, om hvilken ansatte, der ikke have anvendt faldsikringsudstyr på overtrædelsestidspunktet, ligesom det var et tema, om den ansatte kravlede indvendigt eller udvendigt på stilladset.
Byretten idømte selskabet en bøde på 81.900 kr., og lagde i sine præmisser til grund, at den ansatte havde stået indvendigt på stilladsets længdebjælker uden at have fastgjort sit faldsikringsudstyr, og at arbejdet dermed ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Byretten fandt, at der var tale en specialopgave, hvorfor virksomheden havde en skærpet instruktions- og tilsynspligt, og at virksomheden ikke havde instrueret den ansatte i, at han ikke måtte kravle indvendigt på længdebjælkerne, og at medindehaveren ikke havde holdt tilstrækkeligt øje med, om de ansatte havde klikket selen fast. Byretten fandt dermed, at der ikke var givet den fornødne instruktion, ligesom der ikke var ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 83, stk. 3.
Landsretten stadfæstede dommen og fandt det bevist, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at stilladset ikke var indrettet og anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede og færdedes indvendigt på stilladsets længdebjælker i 17 meters højde, uagtet at stilladset ikke var indrettet eller egnet til denne færdsel, og uden at den ansatte hele tiden havde fastgjort faldsikringen, eller at der var truffet andre effektive foranstaltninger mod nedstyrtning. Angående § 83, stk. 3 henviste landsretten til byrettens anførte grunde og tilføjede efter at have citeret lovmærkningerne til § 83, stk. 3, at T ApS heller ikke havde opfyldt sin forpligtigelse til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Landsretten fandt under hensyn til virksomhedens størrelse og den fare, der var forbundet med arbejdet i ca. 17 meters højde over terræn, at straffen var passende fastsat.
Dom afsagt den 4. marts 2025
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 3. juni 2024.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1 og § 101, ved som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at arbejdet den 14. februar 2023 ved Bygning A, Adresse B, i forbindelse med montering af tagkassetter på et stillads ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at stilladset ikke var indrettet og anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 arbejdede og færdedes på stilladsets længdebjælker i en højde af ca. 17 meter over terrænet, uagtet det ikke var indrettet eller egnet til færdsel, samtidig med at Vidne 2 undlod at anvende personligt faldsikringsudstyr uden der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør og indehaver af T ApS. Deres opgave var at lave stillads til tagarbejde og lave tagkassetter, som er et midlertidigt tag. Tagkassetterne samles på jorden og hejses derefter op med kran. Vidne 2, Ansat C, ham selv og to andre arbejdede på pladsen den pågældende dag. Det var første eller anden dag, de arbejdede med tagkassetterne. Han arbejdede i bunden, hvor vejen skulle spærres af, mens kassetten blev kranet op. Når medarbejderne skulle op på stilladset, brugte de en trappe. De kravlede på længdebjælkerne, når de skulle op og tage imod kassetterne. Når kassetterne var blevet hejst op, skulle de samles på stedet. Det var ca. 17 meter over jorden. Foreholdt foto, bilag 4, forklarede han, at der på siden til venstre for billedet er bygget en trappe, som fører hele vejen op til dæklaget. Kassetterne, der ligger på tværs i højre side af billedet, er løftet op med kran. Der er længdebjælker for hver halve meter, som de kan kravle op på. Når de kravler på længdebjælkerne, skal de benytte en sele. Tagkassetten hænger i seler, så medarbejderen skal "lande den" ved at tage fat i en snor og få den styret på plads. Den skal lande på en trekantskinne med hjul, så den kan rulles helt på plads. Medarbejderen står under kassetten, når den skal landes. Senere, når kassetten skal samles, kravler en mand op på kassetten. Det er Ansat C, der ses på billedet. Han ved ikke, hvorfor han står så langt fra kassetten. Dækket er det faste gulv. Der er derfra ca. to meter op til skinnen. Det var en større opgave, men den var ikke kompliceret. Instruksen var, at medarbejderne skulle benytte det udleverede faldsikringsudstyr. Vidne 2 havde sele på. Der er på selerne monteret en falddæmper, som skal klikkes på med en krog. Han husker ikke, om Vidne 2 havde klikket krogen på. Man kan ikke montere et dæk højere oppe, fordi man så ikke kan gå der, når kassetten lander. Han havde instrueret medarbejderne samme morgen, og han deltog selv i arbejdet. Han gik på den anden side af bygningen og kunne ikke se, hvad medarbejderne konkret lavede. Da Arbejdstilsynet kom, gjorde de ham opmærksom på, at en medarbejder ikke brugte sin sele. Han var klar over, hvordan medarbejderne kom derop, og det så han ingen problemer i, hvis de benyttede selen. Han husker, at de råbte an, fordi Ansat C ikke havde en sele på. Vidne 2 havde sele på, men han ved ikke, om den var klikket fast. Det tog lang tid at krane en kassette op. Når den først var kommet op, kom de ned igen for at samle den næste. Han tjekkede i den forbindelse, at de havde faldsikringsudstyret på. Han husker ikke, hvor længe han havde været der, da Arbejdstilsynet kom. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 13, har han forklaret, at han godt kan have forklaret politiet som anført. Han var i gang med noget andet, da han blev afhørt. Efter at have gennemgået sagen, kan han bedre huske det. Man behøver ikke at have sele på, når man kravler op ad trappen. Der er to kroge på selen, som man skiftevis kan klikke af og flytte.
Foreholdt foto af sele fremlagt af forsvareren har han forklaret, at man i bunden af billedet kan se de to kroge. Krogene skal monteres, når de begynder at kravle op over dækket. I princippet må selen godt ligge på dækket, så man kan tage den på der. Kassetterne var 54 meter lange og fyldte hele vejen, når de skulle drejes rundt. Han mødte fra morgenstunden for at stå for afspærringen. De skulle sætte stillads op på tre sider af Bygning A. De havde været på pladsen i en længere periode, men det var første eller anden dag, de arbejdede med tagkassetter. De mødte typisk kl. 6. Arbejdstilsynet kom om formiddagen. De holdt ikke formiddagspause, fordi de som sagt havde spærret vejen af. Han var ved at fjerne afspærring i bunden af Gade D, da han så den tilsynsførende komme. Han kunne kende ham og gik ham i møde. De stod og talte sammen, da den tilsynsførende kiggede op og sagde: "Hov, han har jo ikke sele på". Han stod selv med ryggen til. Han kiggede selv op og sagde, at Vidne 2 havde sele på. Som han husker det, ringede han op til Ansat C og Vidne 2 og sagde, at de skulle tage deres seler på og færdiggøre arbejdet. Da de var færdige, kom de ned. Arbejdstilsynet snakkede med dem begge. Medarbejderne skriver ved ansættelse under på, at de er indforstået med sikkerhedsinstruksen. De bliver dagligt instrueret i, at arbejdet skal foregå fuldt forsvarligt, og at de skal benytte det udleverede sikkerhedsudstyr.
Medarbejderne har adgang til en montørmappe med vejledninger og montage og sikkerhedsinstruks. Han mener, at Vidne 2 blev ansat i begyndelse af 2023. Vidne 2 havde meget erfaring, da han har været i branchen i 15-20 år. Vidne 2 stod til højre for Ansat C i forhold til det fremlagte foto. Seler og hjelme var vigtige, når de arbejdede med montering og demontering af tagkassetter. Medarbejderne blev mindet om det dagligt. Foreholdt bødeforelæg fra Arbejdstilsynet, bilag 9, side 1, andet afsnit, har han forklaret, at han er helt sikker på, at Vidne 2 ikke kravlede udvendigt på længdebjælkerne. Hvis han så dette, ville medarbejderen blive fyret på stedet. Han husker ikke, hvor lang tid Arbejdstilsynet var på pladsen. Det var ikke særlig længe.
Foreholdt rapport, bilag 5, side 2, har han forklaret, at han ringede op til Vidne 2 og Ansat C, da den tilsynsførende gjorde opmærksom på, at én af dem ikke havde sele på.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han stadig arbejder for T ApS. Han arbejdede på stilladset ved Bygning A. Han havde sele på og brugte den on/off. Han vil mene, at han klikkede selen på, når han kravlede op over dækket. Han klikkede den af igen, når han skulle op og ned af trappen. Han ved ikke, om Ansat C gjorde det samme. Han var instrueret i, at han skulle bruge selen. Han vil tro, at de fik det at vide om morgenen, men han husker det ikke konkret. Han husker ikke, om de talte om det i løbet af dagen. Han husker heller ikke, om det blev tjekket, at de brugte selen.
Han har 20 års erfaring i stilladsbranchen. Da han blev ansat, skrev han under på en instruks. Han havde adgang til en brugervejledning, og han har været på kursus i brug af faldsikringsudstyr. Han brugte en H-sele med to kroge.
Han kravler aldrig udvendigt på et stillads. Han brugte trappetårnet, når han skulle op på stilladset. Arbejdstilsynet spurgte ikke ind til, om han havde kravlet udvendigt på stilladset. Vidne 1 kom jævnligt forbi og tjekkede, at arbejdet blev udført korrekt. Foreholdt foto, bilag 4, har han forklaret, at det ikke er ham, der ses på billedet. Han gik længere til højre ved tagkassetterne.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var på tilsynsbesøg ved Bygning A den pågældende dag. Han henvendte sig til Vidne 1, der deltog i arbejdet. De kiggede op og så, at der på næstøverste dæk stod to personer. Den ene kravlede på rækværket på ydersiden af stilladset. Foreholdt foto, bilag 4, har han forklaret, at længdebjælkerne er de vandrette rør. Stilladset var ikke lavet til at kravle på længdebjælkerne. Der burde have været en trappe, de kunne kravle op ad. Det var et specielt arbejde, som krævede specialopstilling af stilladset. Der skulle have været et stilladsdæk øverst oppe og derfra en trappe eller stige, der førte helt op til det sted, hvor arbejdet skulle udføres. At der bruges faldsikring er ikke en undskyldning for ikke at gøre det korrekt. Det skal være kollektiv faldsikring. Det kunne være gjort anderledes for at undgå risikoen for, at man kunne falde ned. Han observerede, at arbejderne havde H-seler på, men at sikringskrogene blev ikke brugt. Der var dermed ingen sikring mod nedstyrtning. Han så kun én medarbejder kravle op. Han stod sammen med Vidne 1 og så på det. Vidne 1 reagerede først på det og stoppede arbejdet, da Arbejdstilsynet havde gjort opmærksom på, at det ikke var korrekt. Vidne 1 råbte derefter til dem, at de skulle bruge krogene. Det var nogle af de største tagkassetter, han nogensinde havde set. En sådan specialopgave kræver et specialopstillet stillads. Så vidt han husker, var det Vidne 2, der kravlede udvendigt på stilladset.
Han så begge arbejdere kravle udvendigt på stilladset. De stod og betragtede arbejdet i maks fem minutter. Vidne 2 forklarede, at det var den måde, de udførte arbejdet på. Dette fremgår under "sagens oplysninger" i strakspåbuddet (bilag 4). Tagkassetterne stod på Gade D, da de kom, og vejen var spærret af. Han husker ikke, hvordan de kom i kontakt med Vidne 1. Foreholdt foto, bilag 4, har han forklaret, han ikke på billedet kan se, om arbejderens ben er bag længdebjælken.
Han husker ikke, om han så, hvordan arbejderne kom ud på ydersiden. Han spurgte Vidne 1, om det var den måde, de gjorde det på, og det svarede han ja til. De var på det tidspunkt enige om, at de kravlede udvendigt på længdebjælkerne. De var ikke enige om, om det var den rigtige måde at gøre det på.
Hvis de kravlede indvendigt på længdebjælkerne og brugte faldsikring, ville det stadig ikke være okay. Længdebjælkerne er ikke lavet til at stå på. Det er runde rør, som kan være glatte. Foreholdt rapport, bilag 5, har han forklaret, at det i bemærkningen fremgår, at de talte med Vidne 2. Han mener, at de talte med både Ansat C og Vidne 2, men han kan i dag ikke huske det konkret. De kan godt have talt med Vidne 2 uden at udfylde et spørgeskema.
Foreholdt bilag 3 har vidnet forklaret, at han med det anførte mente, at arbejderne kravlede på længdebjælkerne. Foreholdt bilag 4 har han forklaret, at han er ret sikker på, at de kravlede på ydersiden. Det centrale er, at de kravlede på længdebjælkerne. Foreholdt bilag 5 har han forklaret, at han igen mente, at de kravlede på længdebjælkerne.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at der i bunden af stilladset er en håndliste over hvert dæklag. I det øverste lag er der en længdebjælke for hver halve meter for at sikre arbejderne. Skinnen, som tagkassetten lander på, er to meter over dæklaget. Arbejderne kravler inde i stilladskassen. De var på intet tidspunkt uden på stilladset. Dét, der ses på billedet, er det højeste punkt, arbejderen skal op på. Når tagkassetterne skal samles, kravler de inde i kassetten og er iført seler. Han er på ingen måde enig med Arbejdstilsynet i, at nogen kravlede uden på stilladset.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at to ansatte i det tiltalte selskab, herunder vidnet Vidne 2, udførte arbejde på stilladset i forbindelse med montering af tagkassetter, hvor de to ansatte færdedes på det øverste dæk, og hvor der var opsat længdebjælker. Arbejdet blev udført i ca. 17 meters højde.
Direktør Vidne 1 og den ansatte Vidne 2 har samstemmende forklaret, at de ansatte ikke kravlede udvendigt på stilladset i forbindelse med arbejdet med anbringelse af tagkassetter. Vidne 1 har oplyst, at de ansatte stod indvendigt i stilladskassen på længdebjælkerne. Arbejdstilsynets repræsentant, Vidne 3, har forklaret, at han så, at to ansatte kravlede udvendigt på længebjælkerne. Retten finder efter den sikre forklaring, som er afgivet af Vidne 1 og vidnet Vidne 2 og sammenholdt med, at vidnet Vidne 3’s observationer skete i en afstand på ca. 17 meter, at det er betænkeligt at lægge til grund, at vidnet Vidne 2 kravlede udvendigt på længdebjælkerne, og retten lægger derfor til grund, at vidnet Vidne 2 stod indvendigt i stilladset på længdebjælkerne, da arbejdet med placering af tagkassetterne blev udført.
Tilsynsførende Vidne 3 har forklaret, at sikringskrogene ikke blev brugt, og Vidne 1 har forklaret, at han ikke kan huske, om Vidne 2 havde klikket sin sele fast. Efter den sikre forklaring, som er afgivet af Vidne 3 herom og sammenholdt med indholdet af besøgsrapporten lægger retten til grund, at Vidne 2 ikke havde klikket sin sele fast.
Ved i forbindelse med arbejdet med anbringelse af tagkassetter at have stået indvendigt i stilladset på længdebjælker og uden at have fastgjort faldsikringen, findes arbejdet ikke at være udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Spørgsmålet er herefter, om arbejdsgiveren er ansvarlig herfor.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der var tale om en specialopgave, hvorfor der er en skærpet forpligtelse for arbejdsgiveren til at give instruktion og føre tilsyn. Vidne 1 instruerede ikke Vidne 2 i at han ikke måtte kravle indvendigt på længdebjælkerne, ligesom han, mens arbejdet blev udført, ikke holdt tilstrækkeligt øje med, om de ansatte havde klikket selen fast, hvorfor retten finder, at der ikke er givet den fornødne instruktion om arbejdets udførelse, ligesom der ikke har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvorfor tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 81.900 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 samt lovbekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1 og § 101.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T ApS, skal betale en bøde på 81.900 kr.
T ApS skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I RANDERS, den 4. marts 2025
Dom afsagt den 2. december 2025 af Vestre Landsrets 8. afdeling i ankesag V.L. S-0558-25.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Retten i Randers har den 4. marts 2025 afsagt dom i 1. instans
T ApS har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans samt stadfæstelse af bøden.
Det er oplyst, at T ApS den 14. februar 2023 havde 20 ansatte.
Vidne 1 som repræsentant for T ApS samt vidnerne tilsynsførende hos Arbejdstilsynet, Vidne 3, og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at det arbejde, der skulle udføres på Bygning A, var en totalinddækning med henblik på tagudskiftning. Den slags opgaver har han været med til før, og han var fuldt ud bekendt med, hvordan det skulle foregå. Vidne 2, Ansat C og yderligere to medarbejdere var med på opgaven den pågældende dag.
Tagkassetterne blev samlet nede på jorden. Den største del på en tagkassette kunne være ca. 1½ meter høj, og kassetten kunne bygges lige så lang, som der var behov for. Når en medarbejder oppe på stilladset skulle tage imod en kassette, stod medarbejderen på arbejdsdækket, indtil kassetten til sidst skulle fikseres, hvor medarbejderen skulle tage fat i den, for at kassettens hjul kunne få fat i en skinne på konstruktionen. Medarbejderne kravlede i den forbindelse på længdebjælkerne. Var der lavet et dæklag i et niveau højere oppe, ville der efter hans vurdering have været en risiko for, at medarbejderne kunne komme i klemme, når kassetten skulle på plads. Med et dæklag mere ville der nok kun have været en meters højde op til kassetten, så medarbejderne skulle kravle rundt under udførelsen af arbejdet.
Der er generelt ikke meget dialog med Arbejdstilsynet om, hvordan man skal udføre den her slags opgaver korrekt. Det skal man selv beslutte, og så kommer tilsynet og vurderer, om de synes, det er gjort rigtigt. Han havde ikke været i dialog med Arbejdstilsynet om den konkrete opgave.
Arbejdet den pågældende dag var nok startet kl. 6. Hans rolle på dagen var at spærre vejen af, når kranen skulle anvendes. Hans medarbejdere var oppe på stilladset for at tage imod kassetterne, som var samlet i forvejen. Han og medarbejderne havde, inden arbejdet gik i gang, talt om de sikkerhedsforanstaltninger, der skulle overholdes, og han holdt også øje med dette, men han kunne ikke observere alt. Det bliver påpeget hver dag, at medarbejderne skal anvende deres sikkerhedsudstyr, og hvis de alligevel ikke gør det, mener han ikke, at han kan holdes ansvarlig. Det er umuligt konstant at holde øje med, om medarbejderne overholder instrukserne. Han så den pågældende dag ikke, at der var nogle, som ikke overholdt instrukserne.
Trappen på stilladset er en såkaldt velfærdstrappe, som går fra dæk til dæk hele vejen op. Man skal ikke have sele på, når man går på trappen, som har et rækværk. På billedet på ekstraktens side 22 står medarbejderen på en længdebjælke. Der var ingen medarbejdere, der kravlede udvendigt på stilladset. Sådan noget gør man ikke, og det ved medarbejderne godt. Det skal nok passe, at arbejdet foregik ca. 17 meter over terræn. Den pågældende opgave var en stor opgave, men det var ikke en specialopgave. Det udstyr, de brugte, var standardudstyr, som de bruger dagligt. At udføre arbejde i 17 meters højde foregår dagligt hos dem. Medarbejderne, som var med på denne opgave, var også vant til at arbejde i den højde. Tagkassetterne på denne opgave var op til 54 meter lange, hvilket er lange kassetter og ikke noget, som de arbejder med hver dag, men arbejdet med at hejse kassetterne op og fastgøre dem adskilte sig ikke fra andre opgaver.
På fotoet på ekstraktens side 22 ses Ansat C oppe på stilladset. Stilladset stod formet som en hestesko rundt om tre sider på Bygning A. To medarbejdere på hver langside skulle tage imod kassetterne, når de blev hejst ned. Da Vidne 3 fra Arbejdstilsynet kom, stod han på den anden side af bygningen i forhold til, hvor Vidne 2 og Ansat C arbejdede. Vidne 3 ankom ovre på den side, hvor Vidne 2 og Ansat C var, og han gik Vidne 3 i møde. Han kunne således på det tidspunkt ikke se, om Vidne 2 og Ansat C anvendte deres sikkerhedsudstyr korrekt. Det var imidlertid blevet påpeget dagligt for medarbejderne, hvordan sikkerhedsudstyret skulle anvendes, og medarbejderne havde også fået udleveret skriftlige instrukser. Arbejdstilsynet kom om formiddagen. Han kan ikke huske, om han tidligere på dagen havde været ovre på den side af bygningen, hvor Vidne 2 og Ansat C arbejdede. På fotoet kan man se, at Ansat C står på en længdebjælke. Længdebjælker sad øverst oppe på konstruktionen med en halv meters afstand. Længere nede, hvor medarbejderne ikke skulle arbejde, sad bjælkerne ikke så tæt. Var der blevet sat et ekstra dæk på, havde der højst været en meter op til tagkassetten, og der ville derved efter hans vurdering have været en risiko for, at medarbejderne kunne komme i klemme. En tagkassette kunne veje op til 6,5 ton, og den ville kunne komme til at rulle, når den var klikket på trekantsskinnen på toppen af konstruktionen. Det var derfor bedst, at medarbejderne befandt sig under dens højde. Anhugningsselen skal anvendes, lige så snart en medarbejder er i en situation, hvor der er risiko for, at de kan styrte ned. Det er ikke nødvendigt at anvende selen på arbejdsdækket. På fotoet på ekstraktens side 22 står Ansat C inde på arbejdsområdet. Da Arbejdstilsynet ankom, mødte han dem et stykke fra stilladset. De stod måske 30-40 meter fra stilladset. Fra den afstand var det svært at se, om medarbejderne havde seler på. Han kunne ikke se det, og det var derfor, at han ringede til Vidne 2. Vidne 2 sagde i den forbindelse, at de brugte selerne.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han kom til stede den pågældende dag og mødte Vidne 1 på stedet. De mødtes 10-15 meter fra stilladset, hvor de kunne se skråt op på stilladset. Arbejdet forgik i ca. 17 meters højde, og det var relativt nemt at se, hvad der foregik oppe på stilladset. Stilladset var ikke korrekt opbygget. Allerede i planlægningen af så kompliceret en konstruktion skal man tage stilling til, hvordan man øverst oppe kan tage imod tagkassetterne. Det havde man ikke gjort her, hvilket indebar, at man i forbindelse med modtagelsen af kassetterne skulle kravle på længdebjælkerne. Man kunne i stedet have monteret yderligere et konsoldæk på ydersiden af stilladset, hvorfra medarbejderne kunne have monteret kassetterne. Man kunne også have bygget en indvendig stige eller have bygget et trappetårn fra terræn og hele vejen op ved siden af stilladset. Med den valgte konstruktion var fejlen den, at man øverst oppe var nødt til at kravle på længdebjælkerne for at kunne montere kassetterne. Længdebjælkerne er ikke egnet til, at man kravler på dem, og der er risiko for, at man falder ned. Den pågældende dag var der overskyet, men han husker ikke, om det regnede. Medarbejderne kom op på stilladset via en stige, som er til venstre på stilladset uden for billedet på ekstraktens side 22. Den del var forsvarligt indrettet.
Da han talte med Vidne 1, så han, at medarbejderne på øverste niveau klatrede på længdebjælkerne, således som man ser en medarbejder gøre på fotoet på ekstraktens side 22. Medarbejderen på fotoet kravler på den yderste bjælke, som vender væk fra bygningen. Det var også det, han så en medarbejder gøre, da han så op. Når han har brugt det udtryk, at medarbejderne klatrede udvendigt på stilladset, har han refereret til, at de kravlede på den yderste del, hvor man ved et fald ikke ville falde ned på et stilladsdæk, men ville falde hele vejen ned til terræn. Han mener, at det var medarbejderen Vidne 2, som han så kravle på stilladsets yderside på den nævnte måde. Han påpegede forholdet over for Vidne 1, som var uforstående og mente, at der var tale om en normal måde at udføre arbejdet på. Vidne 1 kunne dog godt se, at medarbejderen kravlede på ydersiden, og råbte op til medarbejderen, at han skulle tage sin sele på. Han og Vidne 1 talte om, hvordan man skulle sikre sig mod nedstyrtning, men Vidne 1 var ikke enig i hans betragtning om, hvad der var farligt arbejde. Både adgang op til stilladset og ophold på stilladset med anvendelse af seler skal foregå forsvarligt. En såkaldt H-sele spændes fast til medarbejderen omkring lysken og livet. På bagsiden er der en stor krog, som man kan hægte fast på forskellige ankerpunkter på konstruktionen, efterhånden som man bevæger sig rundt. En længdebjælke kan være godkendt som ankerpunkt, men han ved ikke, om det var tilfældet med længdebjælkerne på det pågældende stillads. Hvis medarbejderen på stilladset var faldet ned, kunne han have været heldig og faldet et par meter ned på stilladsdækket, eller have været uheldig og faldet de 17 meter ned på terræn. Det ville afhænge af, hvordan medarbejderen konkret faldt.
Arbejdstilsynet har et call-center, som virksomheder kan ringe til, hvis de gerne vil have anbefalinger til, hvordan de skal indrette sig. Arbejdstilsynet rådgiver i den forbindelse generelt om lovgivningens krav og anbefaler, at man grundigt læser leverandørernes brugsanvisninger, inden man går i gang med arbejdet.
Da han den pågældende dag konstaterede det farlige arbejde, bad han Vidne 1 om at kalde medarbejderne ned fra stilladset, hvilket Vidne 1 gjorde. T ApS fik herefter et mundtligt strakspåbud om at sikre medarbejderne mod at styrte ned. De kom fra Arbejdstilsynet ikke med konkrete løsningsforslag, men de kan godt have haft en snak med Vidne 1 om, hvordan man kunne gribe det an. Han tænker, at det ville have været muligt at udføre arbejdet med et yderligere stilladsdæk. Det kunne for eksempel have været et konsoldæk, som kunne have været monteret på ydersiden af stilladset, og som typisk vil have monteret rækværk som faldsikring. Etablering af yderligere stilladsdæk oven på det eksisterende ville i hans øjne ikke have medført en risiko for fastklemning. Det ville i givet fald betyde, at man udførte arbejdet forkert, for man må ikke opholde sig under hængende elementer. Skal man korrigere tagkassetten, så den kan klikkes fast, må man indrette konstruktionen sådan, at man i den forbindelse opholder sig på siden af kassetten. Som han husker det, var det begge medarbejdere på stilladset, som ikke anvendte sele, men han husker det ikke 100 procent sikkert. Da medarbejderne kom ned fra stilladset, talte han med den ene af dem, mens den anden forsvandt. Han kan ikke huske, om den medarbejder, han talte med, sagde, at han ikke havde anvendt selen, men Vidne 1 havde råbt til den pågældende, at han skulle huske at anvende selen.
Fotoet på ekstraktens side 22 er taget fra det sted, hvor han stod og talte med Vidne 1. Han ankom til byggepladsen om formiddagen. Der var stillads rundt om bygningen på tre sider, og kassetterne blev kranet op fra Gade D, som går vinkelret på den vej, hvor de stod, da fotoet blev taget. Man var vist ikke i gang med at krane noget op, da han ankom, og han husker ikke, om der var afspærret for trafik. Vidne 1 var vist i gang med at samle en tagkassette ved gavlen, da han ankom. Han og Vidne 1 kender hinanden og råbte hinanden an. Vidne 1 kom derefter over til ham, og de talte om opgaven. Den trekantsskinne, som tagkassetten skulle monteres på, kan godt være indrettet sådan, at kassetten kan rulle på den med hjul. Det er ikke så ofte, at man ser den slags skinner, men det forekommer. Han ved ikke, hvilken trekantsskinne der blev anvendt i forbindelse med den konkrete konstruktion. Der var tale om en specialkonstruktion, fordi der skulle tagkassetter ovenpå, som skulle hvile på stilladset. Her skal man bl.a. tage højde for mulig vindeller snebelastning i forhold til konstruktionens bæreevne. Det kræver også overvejelser og beregninger over stilladskonstruktionens dimensioner i forhold til bygningen. På fotoet på side 22 kan man se to stilladsdæk i samme niveau øverst oppe. Det skyldes højst sandsynligt bl.a., at dækkene har en afstivende funktion. En medarbejder kan falde ind mod bygningen og falde et par meter ned eller falde væk fra bygningen og falde 17 meter ned. Man kan også ved faldet på de to meter lande uheldigt og derefter falde længere ned. Han husker ikke, om konsoldækket er lige under medarbejderen på fotoet, eller om medarbejderen befinder sig på den anden side af konsoldækket. At der ikke i notatet fra besøget på byggepladsen er nævnt noget om, at medarbejderen kravlede på ydersiden af stilladset, er muligvis en forglemmelse. Der er svært at se, men der er muligvis en person under tagkassetten til højre i billedet på ekstraktens side 22. Han og Vidne 1 talte sammen i ca. 5 minutter, og det var først, da han så, at medarbejderne kravlede på længdebjælkerne, at han bad Vidne 1 om at anråbe dem. Han så begge medarbejdere kravle på længdebjælkerne.
Arbejdsgivere skal altid føre tilsyn, og når man udfører en specialopgave som denne, vil han anbefale, at der føres et skærpet tilsyn, og at arbejdsgiveren er ekstra grundig i sin instruktion af medarbejderne. Der er også et ekstra ansvar for arbejdsgiveren for at sikre, at de løsningsmodeller, man har valgt, er forsvarlige. En uforsvarlig indretning kan ikke erstattes ved, at man fører tilsyn. Arbejdet i den konkrete sag er fra starten af planlagt forkert.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han godt kan huske den konkrete opgave, de udførte på Adresse B. Tagkassetterne blev kranet op og monteret med nogle koblinger. Medarbejderne stod i den forbindelse enten på stilladsets dæk, eller de kravlede længere op på stigerne eller på længdebjælkerne. På fotoet på ekstraktens side 22 kan man se en medarbejder stå på en længdebjælke. Han kan kun se én person på fotoet. Det er ikke ham, der ses på fotoet. En overdækning er på dette foto allerede monteret, og personen på fotoet er formentligt ved at sætte noget på som forberedelse til, at næste kassette skal monteres. Det er ikke normalt, at de kravler på længdebjælkerne. Han kan ikke huske, om de kravlede på længdebjælkerne den pågældende dag ud over det, man kan se på fotoet. Som regel går man på dækket, men det kan forekomme, at man træder op på en længdebjælke, hvis man for eksempel mangler 5 centimeter for at kunne nå. På dækket bar de H-seler, og når de ikke stod et sikkert sted, var selen klikket på. Det giver ikke mening at klikke selen på, når man står på et sikkert dæk. Når de kravlede på længdebjælkerne, kravlede de ikke på de bjælker, der vendte ud mod vejen. De har ikke været uden for de ”kasser”, der er i stilladsets konstruktion. Når han går på jorden, bruger han ikke sele, men når han går i højden i et usikkert område, bruger han sele. Det er således ud fra en konkret vurdering af faren, at han tager stilling til, om han skal bruge sele. Han kan ikke huske, om de generelt kravlede på længdebjælkerne den pågældende dag, når de skulle montere kassetterne.
Til venstre på fotoet på ekstraktens side 22 ses en presenning, og på tværs af presenningen ses et eksempel på en længdebjælke. Længdebjælkerne sad med en halv meters afstand.
Der, hvor medarbejderen på fotoet står, er der længdebjælker på begge sider af konstruktionen. Medarbejderen på fotoet er nok kravlet op på længdebjælken, fordi han har manglet 30 centimeter for at kunne nå. Havde de bygget et dæk mere højere oppe, kunne man ikke have gået ordentligt på stilladset, når tagkassetten skulle monteres. Han kan ikke huske, hvordan de blev anråbt af Vidne 1, da Arbejdstilsynet ankom. Han kan heller ikke huske, hvor på byggepladsen Vidne 1 havde arbejdet den pågældende dag. Om morgenen fik de en arbejdsseddel med konkrete anvisninger på, hvad de skulle være opmærksomme på i forhold til sikkerhedsudstyr. På konsoldækket er det ikke nødvendigt at anvende H-seler. Han kan ikke huske, at han blev råbt an for ikke at have sin krog klikket på. Han tror ikke, at han er med på fotoet på ekstraktens side 22.
Det lægges efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra tilsynsførende Vidne 3 og indholdet af besøgsrapporten, til grund som bevist, at arbejdet i forbindelse med montering af tagkassetter på stilladset ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at stilladset ikke var indrettet og anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte Vidne 2 arbejdede og færdedes på stilladsets længdebjælker i en højde af ca. 17 meter over terrænet, uagtet det ikke var indrettet eller egnet til færdsel, samtidig med at Vidne 2 undlod at anvende personligt faldsikringsudstyr, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Det lægges i den forbindelse til grund, at Vidne 2 færdedes indvendigt i stilladset på længdebjælkerne for at kunne nå op til tagkassetterne i forbindelse med monteringen af dem, uden at han hele tiden havde fastgjort faldsikringen.
Overtrædelsen kan tilregnes Vidne 2, der var ansat i den tiltalte virksomhed, T ApS, som forsætlig eller uagtsom.
Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i straffelovens § 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens § 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er foretaget af den, som arbejdsmiljøreglerne skal beskytte.
Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 86, 2. pkt. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, blev indsat i arbejdsmiljøloven ved lov nr. 300 af 19. april 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det blandt andet i lovforslaget (LLF 2005-10-05 nr. 14):
”Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.
Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.
…”
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til instruktion og tilsyn. Tiltalte har heller ikke opfyldt sin forpligtelse til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er derfor ikke grundlag for at fritage tiltalte for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Efter karakteren af forholdet, herunder den fare der var forbundet med arbejdet i cirka 17 meters højde over terrænet, og under hensyn til virksomhedens størrelse findes straffen passende fastsat, jf. herved tillige arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 2. december 2025
Sidst revideret: 02. december 2025