Vestre Landsrets dom afsagt den 19. juni 2025 af 12. afdeling i ankesag V.L. S–1250–24
Et stilladsfirma T A/S var i byretten tiltalt for tre forhold om overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejde sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte arbejdede uden der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrede mod nedstyrtning, hvilket fremkaldte fare for skade på de ansattes liv eller helbred. Forhold 1 angik arbejde i juni 2020, hvor en ansat befandt sig ved kanten af et stilladsdæk i ca. 6 meters højde, forhold 2 angik arbejde i august 2020, hvor en ansat befandt sig ved kanten af et stilladsdæk i ca. 17 meters højde og forhold 3 angik arbejde i januar 2021, hvor to ansatte demonterede stillads i ca. 3,5 meters og 5,5 meters højde.
Tiltalen blev for landsretten berigtiget, så der i forhold 3 tillige blev henvist til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 3 om flere i fare.
T A/S erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod frifindelse, subsidiært formildelse med henvisning til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Selskabet anførte generelt, at alle opgaver blev planlagt af virksomhedens konduktører, der stod for instruktion og tilsyn ved de konkrete opgaver. Endvidere havde alle ansatte enten gennemført eller var i gang med den 2-årige stilladsuddannelse, ligesom de var instrueret i anvendelse af personlige værnemidler. Vedrørende forhold 1 og forhold 2 henviste selskabet til, at arbejdet var planlagt til udførelse med sele og line fremfor opskydelige rækværk, fordi opskydelige rækværk ikke kunne anvendes overalt på grund af for smalle fag, og at en kombination af kollektiv og individuel sikring ville skabe risiko for, at de ansatte glemte sele og line på uafskærmede steder. Angående forhold 3 anførte selskabet, at arbejdet var planlagt til udførelse med 1-meterløft og brug af sele, hvilket de ansatte også var instrueret i.
Byretten fandt T A/S skyldig i alle tre forhold og idømte en samlet bøde på 146.250 kr.
Byretten lagde angående forhold 1 og forhold 2 til grund, at virksomheden de pågældende dage havde planlagt arbejdet uden opskydeligt rækværk og ved brug af personlige værnemidler, og at de ansatte alene fik skriftlig instruktion via arbejdssedlen og APV’en, og ikke mundtlig instruktion om den konkrete udførelse. Byretten lagde endvidere efter forklaringerne fra Arbejdstilsynets tilsynsførende til grund, at kollektive sikkerhedsforanstaltninger kunne være anvendt helt eller delvist på stilladserne, eventuelt med supplerende anvendelse af sele og line. Under disse omstændigheder var der efter byrettens opfattelse en skærpet forpligtelse for T A/S til at instruere de ansatte i anvendelse af sele og line samt føre tilsyn med arbejdets udførelse. Henset til de ansattes forklaring om indholdet og omfanget af instruktionen, og da der ikke var grundlag for at fastslå, at T A/S havde ført et effektivt tilsyn, kunne selskabet ikke fritages for bødeansvar efter § 83, stk. 3. Angående forhold 3 lagde byretten til grund, at virksomheden havde planlagt, at arbejdet skulle udføres ved brug at ramme-hegn-princippet, og med anvendelse af sele/line som personlige værnemidler. Den ene ansatte var ifølge sin forklaring tilkaldt med kort varsel og havde derfor ikke medbragt en sele, ligesom der ikke blev ført tilsyn den pågældende dag, fordi virksomheden generelt stolede på, at arbejdet blev udført som anvist. Den anden ansatte havde ifølge sin forklaring fået mundtlig og skriftlig instruktion om, at arbejdet skulle udføres ved brug af 1-meter løft metoden og anvendelse af seler, og at der blev ført tilsyn ca. en gang om ugen. Byretten lagde efter forklaringen fra Arbejdstilsynets tilsynsførende til grund, at ”ramme-hegn-princippet” ikke kunne anvendes i det konkrete tilfælde, men at opskydeligt rækværk ville være mest hensigtsmæssigt til arbejdet. På den baggrund, og henset til de ansattes forklaringer om indholdet og omfanget af instruktionen, og da der ikke efter bevisførelsen var grundlag for at fastslå, at der var ført et effektivt tilsyn med arbejdet, kunne T A/S ikke fritages for bødeansvar efter § 83, stk. 3.
Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på antal ansatte på overtrædelsestidspunktet, at der var fare for skade på de ansattes liv eller helbred, og at T A/S var tidligere straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Byretten fandt imidlertid, at sagsbehandlingstiden havde oversteget det rimelige, og da sagsbehandlingstiden ikke i det væsentligste kunne tilskrives selskabet, og sagen var forholdsvis ukompliceret, skulle selskabet kompenseres herfor. Retten bemærkede endvidere, at forholdene var begået forud for ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som formildende omstændighed. Bøden blev nedsat fra 297.500 kr. til 146.250 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at bøden blev forhøjet til 155.000 kr.
Landsretten lagde angående forhold 1 og forhold 2 til grund, at arbejdet var planlagt til udførelse uden anvendelse af kollektive sikkerhedsforanstaltninger, selvom der efter bevisførelsen – herunder forklaring fra tilsynsførende fra Arbejdstilsynet - kunne have været anvendt kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk i hvert fald de fleste steder på stilladset. Den omstændighed, at der måtte være steder på stilladset, hvor det ikke var muligt, berettigede ikke til generelt at fravælge kollektiv sikring, som er udgangspunktet i loven. T A/S’ synspunkt om, at årsagen til den planlagte fremgangsmåde var, at de ansatte ville glemme at anvende sele og line på områder uden opskydeligt rækværk, kunne ikke føre til anden vurdering. T A/S havde ved at fravælge kollektiv sikring uden, at der var rimelig grund hertil, tilsidesat arbejdsmiljøloven og bygge- og anlægsbekendtgørelsen. Henset hertil, fandt landsretten ikke anledning til at forholde sig til, om selskabet havde tilsidesat sin forpligtelse til at give instruktion og føre tilsyn.
Landsretten lagde angående forhold 3 til grund, at arbejdet var planlagt til udførelse ved brug af ramme-hegn-princippet og personligt faldsikringsudstyr, hvilket fremgik af arbejdssedlen, som blev fremlagt i retten. Retten tilsidesatte konduktørens forklaring om, at arbejdet var planlagt til udførelse med 1-meter løft, og at dette ikke fremgik på arbejdssedlen som afkrydsningsmulighed, fordi det var en ny metode, men at de ansatte var blevet instrueret om det mundtligt.
Henset hertil fandt landsretten, at T A/S også i dette tilfælde havde fravalgt kollektive sikkerhedsforanstaltninger, uden at der var rimelig grund hertil.
Ved strafudmålingen tilsluttede landsretten sig anklagemyndighedens påstand om en bøde på 155.000 kr. Landsretten lagde vægt på de omstændigheder, byretten havde anført, og at forhold 3 angik to ansatte.
Dom afsagt den 30. maj 2024
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 4. februar 2022.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
1.
arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 37, stk. 1, ved som arbejdsgiver og tidligere straffet for alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen at være ansvarlig for, at arbejdet den 12. juni 2020 ved Adresse A, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, idet ansatte Vidne 2 i forbindelse med arbejdet med at etablere rækværk på ydersiden af stilladset stod tæt på kanten af 4. stilladsdæk, ca. 6 meter over det omliggende underlag, uden der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrede mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv eller helbred.
2.
arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 37, stk. 1, ved som arbejdsgiver og tidligere straffet for alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen den 12. august 2020 at være ansvarlig for, at der på byggepladsen Adresse B blev arbejdet med opstilling af et stillads, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte stilladsmontør, Vidne 5, under arbejdet med forlængelse af stilladsets lodrette sceptere stod helt tæt på kanten af det øverste stilladsdæk i ca. 17 meters højde over det underliggende terræn, uden at der var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på den ansattes liv eller helbred.
3.
arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 37, stk. 1, ved som arbejdsgiver og tidligere straffet for alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen at være ansvarlig for, at arbejdet den 11. januar 2021 på Adresse C ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, idet de ansatte Vidne 7 og Vidne 6 i henholdsvis ca. 3,5 og 5,5 meters højde udførte demontering af stillads, uden der var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrede mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på de ansattes liv eller helbred.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
T A/S har nægtet sig skyldig.
Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet byggetekniker og administrerende direktør i T A/S. Deres forretningsområde er udlejning af stilladser og stilladsopsætning. I selskabet er der ansat en række stilladsarbejdere, som står for opsætning og nedtagning af stilladser for kunderne. Alle stilladsarbejdere i selskabet har eller er ved at tage den 2-årige stilladsuddannelse.
Der er 5 konduktører ansat i selskabet. Når de får en opgave ind, tager konduktørerne ud og måler op, hvorefter de regner en pris ud, hvis det er en opgave, de kan udføre. Det er konduktørerne, der beslutter, hvilke stilladsarbejdere, der skal udføre en konkret opgave. Den konduktør, som har foretaget opmålingen, står for instruktionen af de stilladsarbejderne, som skal udføre opgaven. Han instruerer dem i, hvad der skal laves, og hvordan opgaven skal udføres.
Der føres tilsyn med opgaverne af konduktørerne og af Vidne 4. Han er konduktøruddannet, men kører også rundt som formand og fører tilsyn. Han er ansvarlig for selskabets lastbiler og vedligeholdelsen heraf. Det afhænger bl.a. af geografiske forhold, hvem der fører tilsyn med de konkrete opgaver. Hvis han selv skal til Byen D, og de har en opgave i Byen E, vil han typisk køre forbi opgaven i Byen E og føre tilsyn. Der udføres tilsyn flere gange om ugen. Hvis det er en større opgave, behøver de ikke føre tilsyn så ofte. Ved tilsynet kigger de efter, om medarbejderne udfører det arbejde, de skal, og om de bruger det rigtige sikkerhedsudstyr. De udfører også tilsyn ved at køre forbi ude på vejen, så medarbejderne ikke opdager, at de er til stede. Som erfaren konduktør kan man se på afstand, om arbejdet foregår, som det skal.
De benytter seler, liner og opskydeligt rækværk som sikkerhedsforanstaltninger. Det er konduktørerne, der vurderer, hvilket sikkerhedsudstyr, der skal bruges til den enkelte opgave. Dette bliver gennemgået med stilladsarbejderne som en del af den APV, der er udarbejdet til brug for opgaven. Der er opskydeligt rækværk tilgængeligt på selskabets adresse. Når medarbejderne får at vide, at der skal benyttes opskydeligt rækværk, skal de tage det med i bilerne, når de kører ud til opgaven. De skal også tage deres personlige sikkerhedsudstyr, herunder sele og liner, med.
Han har om forhold 1 forklaret, at det var Vidne 3, der var konduktør på opgaven ved Adresse A. Vidne 3 havde sat stilladsarbejderne i gang, og han havde også selv talt med Vidne 3 om opgaven. Stilladsarbejderne havde fået besked på, at de skulle benytte seler og liner som sikkerhedsudstyr. Det var kun muligt at benytte opskydeligt rækværk på de 4 sektioner, som havde en længde på 2,5 og 3 meter. Hvis de kun satte opskydeligt rækværk op nogle steder, ville der være huller, hvor folkene skulle huske at klikke deres sele eller line fast. De vurderede, at dette ikke gav mening, og at der i stedet skulle bruges sele og liner over det hele. Vidne 3 havde vist nok været på tilsyn ved Adresse A om morgenen. Der var ikke noget at bemærke da. Han ved, at Vidne 4 også var forbi pladsen på et tidspunkt.
Om forhold 2 har han forklaret, at Vidne 3 var konduktør på opgaven ved Adresse B. Det var en længerevarende opgave, som varede i 1 ½ - 2 år. De valgte at sige til medarbejderne, at opgaven skulle udføres med seler og line. Det var på grund af tilsvarende fysiske forhold, som ved Adresse A. Dertil kom, at stilladsdækket skulle løftes 2,5 meter, og dermed var det fysisk umuligt at benytte opskydeligt rækværk, fordi man ikke kunne nå op. Det ville betyde, at man skulle gøre det ad to omgange for at løfte dækket 2,5 meter. Vidne 4 førte tilsyn med opgaven og havde været der samme dag, som Arbejdstilsynet kom.
Han har om forhold 3 forklaret, at Vidne 10 var konduktør på opgaven på Adresse C. Det var en opgave, der havde kørt i nogen tid. Tilsynet blev ført at Vidne 10, men han tror også, at Vidne 4 har været der. Vidne 7 og Vidne 6 var ikke på pladsen hele tiden, men de havde været der ad flere omgange.
Det er korrekt, at medarbejderne ikke havde seler eller line på de tre gange, Arbejdstilsynet har været til stede. Medarbejderne arbejdede i de højder, der er angivet i anklageskriftet i alle tre tilfælde.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han har arbejdet i branchen i 30 år. Der er sket en stor udvikling gennem de seneste 10-15 år. Opskydeligt rækværk blev først indført omkring 2018-2019. Seler og line har været benyttet siden 2004-2005. Før da brugte man slet ikke noget. De har i virksomheden udviklet et patenteret produkt, som de kalder ”Produkt F”, som kan bruges i de små felter, hvor opskydeligt rækværk ikke kan benyttes. Det er blevet et populært produkt.
For hver opgave udfærdiger konstruktøren en arbejdsseddel med beskrivelse af opgaven, og der er påtrykt en APV nederst på samme side med afkrydsningsmuligheder. Den bliver gennemgået med medarbejderne ved en skranke, inden de tager afsted. De får samtidig en mundtlig instruktion af konduktøren. Stilladsarbejderne pakker selv den bil, de skal køre i. De arbejder på akkord og har alle fået udleveret personligt udstyr i form af seler og line. Stilladsarbejderne lærer om opskydeligt rækværk på stilladsuddannelsen. Hvis de ikke kan bruge det, består de ikke prøven.
Vidne 2 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han var ansat hos T A/S den 12. juni 2020. Han havde arbejdet med stilladser i 35 år. Han er ikke længere ansat i virksomheden. Han tog stilladsarbejderuddannelsen i 2010. Der er ingen efteruddannelse.
Når han skulle på en opgave, foregik det på den måde, at han fik at vide af sin formand, hvad han skulle lave. Han fik udleveret en skriftlig instruktion med en tegning. Det fremgik af det skriftlige materiale, hvordan opgaven skulle udføres og hvilket udstyr, der skulle anvendes. Der var ingen mundtlig gennemgang af opgaven.
Ved Adresse A havde han glemt at tage sin sele på, da Arbejdstilsynet kom. Han skulle lige op og ordne noget, og så kom Arbejdstilsynet uheldigvis. Det var en rutineopgave. Han havde fået at vide, at han skulle bruge selen. Det stod i den skriftlige instruktion. Der var ikke andet sikkerhedsudstyr på daværende tidspunkt. De fik først opskydeligt rækværk i virksomheden om mandagen ugen efter. De begyndte at bruge opskydeligt rækværk ved Adresse A, da de havde modtaget det. Det virkede udmærket. Han husker ikke, om man kunne bruge det alle vegne på pladsen.
Der kom nogen dagligt og førte tilsyn med opgaven. De havde ikke haft noget at påtale.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at det var Vidne 3, der gav dem opgaven. Det kan godt passe, at Vidne 3 er konduktør. Da Arbejdstilsynet kom, havde han arbejdet uden sele i to minutter. Han skulle blot skille noget ad. Det er ikke sket før, at han er blevet taget uden sele på. Han tror, at opskydeligt rækværk kan bruges alle steder. De brugte det bagefter. Det er muligt, at det ikke er anvendeligt ved små felter.
Vidne 3 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han har været ansat hos T A/S siden 2003. Han arbejder som konduktør, og hans arbejdsopgaver er opmåling, at give tilbud og lave tilsyn. Han har tidligere været stilladsarbejder. Ved Adresse A havde han ansvaret for opgaven. De skulle opsætte stillads ved 4 blokke, og denne blok var den første. Stilladserne stod i 3-4 måneder, hvorefter de blev pillet ned igen.
Han husker, at der blev lavet en arbejdsseddel og en APV. De gennemgik sagen med sjakket, der skulle lave stilladset ved en skranke. Det var en rutineopgave. De bruger stilladstypen +8 og Uniform, som er et rammestillads. Han var selv på pladsen om morgenen for at sætte dem i gang. Vidne 2 ringede til ham senere på dagen og fortalte, at Arbejdstilsynet havde stoppet arbejdet, og at han ikke havde brugt line og sele. De havde fået at vide, at de skulle bruge line og sele. Det var hans vurdering, at opskydeligt rækværk ikke kunne bruges. Han valgte, at de slet ikke skulle benytte opskydeligt rækværk, fordi han var bange for, at stilladsarbejderne ikke ville bruge sele og line på de steder, hvor der var huller i det opskydelige rækværk.
Han har typisk 3-4 sjak ude ad gangen. Han fører selv tilsyn med sine sjak. Hyppigheden afhænger af opgavens størrelse. Ved større opgaver er det 2-3 gange om ugen. Opgaverne kan også være så små, at han slet ikke når derud.
Vidne 4 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han har været ansat hos T A/S i næsten 25 år. Hans stillingsbetegnelse er formand, og han står for virksomhedens lastbiler, tilsyn og kontrol med stilladsernes kvalitet, når de er færdige. Han har ansvaret for alle opgaver i det omfang, han kan nå det. Der er et overlap mellem ham og konduktørerne. Han udfører også konduktøropgaver. Han har tidligere været stilladsarbejder. Han har en uddannelse, der hedder Erfa2.
Vidne 3 var konduktør på opgaven ved Adresse A. Han var også selv ude og føre tilsyn på pladsen den 12. juni 2020. Vidne 2 ringede og bad ham om at kigge forbi. Han var der i ca. et kvarter, hvor han kiggede på, om de ansatte brugte deres udstyr, som de skulle. Han fandt ikke anledning til at påtale noget. Han ville have påtalt det, hvis de ikke brugte sikkerhedsudstyr. Det er en af hans arbejdsopgaver. Han hørte om sagen igen senere på dagen, da Vidne 2 fortalte, at Arbejdstilsynet var kommet lige efter, han var gået. Vidne 2 var blevet taget i at arbejde uden brug af sele.
Han ved ikke, hvor længe man har brugt opskydeligt rækværk. Det kan godt passe, at det kom omkring 2019-2020. Man kunne ikke bruge opskydeligt rækværk på opgaven ved Adresse A, fordi der var mange små felter. Derfor skulle stilladsarbejderne bruge line eller seler på pladsen.
Om forhold 2 har han forklaret, at han husker opgaven på Adresse B. Der skulle bygges en overdækning, og derfor skulle stilladset laves højere end bygningen. Han var forbi pladsen om formiddagen. På det tidspunkt havde Vidne 5 line på. Han snakkede ikke med stilladsarbejderne, men kørte blot forbi. Det var et egentligt tilsyn, men han ville ikke have, at de skulle føle sig overvåget eller forstyrre dem i arbejdet. Han fører nogle gange tilsyn på denne måde uden at gå ind. I så fald står han på afstand og kigger på, om de arbejder efter forskrifterne. Medarbejderne ser ham ikke. Der var ikke noget at påtale i forbindelse med tilsynet. Han kunne se, at der blev anvendt line, fordi han var tæt på.
Vidne 5 har som vidne om forhold 2 forklaret, at han har været ansat hos T A/S i næsten 21 år. Det er han stadig. Han husker ikke, hvornår han fik stilladsuddannelsen, men det er mere end 15 år siden. Han har ikke været på efteruddannelse eller kurser siden.
Når han skal på en opgave, foregår det typisk ved, at han får tildelt opgaven af en konduktør. Han får en skriftlig instruktion via en APV. Der står bl.a. hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes.
Forud for opgaven på Adresse B havde han fået at vide, at han skulle have sele på. Han fik ikke en mundtlig instruktion. Han anvendte sele det meste af tiden, men efter en pause fik han den ikke på. Der havde ikke været tale om at bruge andre former for sikkerhedsforanstaltninger.
De brugte opskydeligt rækværk i virksomheden på det tidspunkt, men det kunne ikke benyttes på Adresse B, fordi der var små felter. Det opskydelige rækværk var til rådighed på virksomhedens adresse, men det var ikke medtaget på pladsen. Hans sele var til stede på pladsen, men den var ikke på, da Arbejdstilsynet kom.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han har stor erfaring som stilladsarbejder. Han har personlige værnemidler, herunder en sele, som han desværre ikke brugte. Han har altid sele og line med i lastbilen. Han havde brugt selen tidligere den pågældende dag. Den lå to etager længere nede. Det kan godt passe, at han arbejdede i 17 meters højde uden sele.
Han fik en APV udleveret, inden de kørte ud til pladsen. De gennemgik sagen. Han mener, at Vidne 3 var konduktør på opgaven. De har nok fået noget at vide mundtligt, men ikke noget specifikt om brugen af seler. Det bør de selv vide.
Afstanden mellem dæklagene i toppen var 2,5 meter. De kunne ikke benytte opskydeligt rækværk i det område, så på de sidste 2,5 meter skulle de bruge sele.
Vidne 6 har som vidne om forhold 3 forklaret, at han har været ansat hos T A/S i 13 år. Han blev færdig med stilladsuddannelsen i 2013. Han har ikke været på efteruddannelse eller kurser siden.
Han får normalt at vide, hvad han skal lave af en konduktør. Det foregår ved, at han på kontoret får udleveret papirer med angivelse af mål, højder og sikkerhedsudstyr mv.
Den 11. januar 2021 havde han fået til opgave at pille et stillads ned på Adresse C. Han var blevet tilkaldt med kort varsel som erstatning for en syg kollega, og han kørte ikke i den sædvanlige lastbil, hvori hans sele lå. Han udførte arbejdet uden sele. De kunne have valgt at benytte metoden 1-meterløft på pladsen den pågældende dag, men det skulle gå stærkt, så det gjorde de ikke. Der blev ikke ført tilsyn med arbejdet. Dette er normalt, idet virksomheden stoler på stilladsarbejderne.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at det var et murerstillads, de skulle pille ned. Han vidste godt, at han ikke måtte arbejde uden sikring. Det var Vidne 10(*)[1], der havde givet instruktionen. Der stod på arbejdssedlen, at han skulle benytte sele. Ved 1-meterløft bygger man hele tiden sin egen bund. Han ved, hvordan man gør det.
Vidne 7 har som vidne om forhold 3 forklaret, at han havde været ansat hos T A/S i 4 år i januar 2021. Han er ikke ansat længere. Han husker ikke, hvornår han tog stilladsuddannelsen.
Han arbejdede på opgaven ved Adresse C. Inden de tog derud, fik de at vide af Vidne 1 og konduktørerne, hvad de skulle lave. Han fik forklaret, at de skulle bruge 1-meterløft den dag. De skulle desuden bruge seler. Han fik en skriftlig og mundtlig instruktion. Han havde ikke sele på, da Arbejdstilsynet kom. Han husker ikke hvorfor. Det plejer de at have. Han husker ikke, om han var tilkaldt som følge af sygdom. Der kom en og førte tilsyn en gang imellem, måske en gang om ugen. Det kan godt passe, at han arbejdede i 3 ½ - 5 ½ meters højde, da Arbejdstilsynet kom.
Vidne 8 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Hun arbejder indenfor området Bygge og Anlæg. Det har hun gjort i næsten 5 år. Den 12. juni 2020 var de ude og se på et stilladsarbejde langs en facade ved Adresse A. Deres fokus er blandt andet på nedstyrtningsfare, og at folk ikke må komme til skade. De kunne se, at der gik en stilladsarbejder i cirka 6 meters højde, hvor der ikke var rækværk, og at han var ikke spændt fast. Dem, der bygger et stillads, skal være sikrede mod nedstyrtning, mens de bygger det. Der skal være en kollektiv sikring, og det var der ikke. Den kollektive sikring kan f.eks. være et opskydeligt rækværk. Det er hendes vurdering, at opskydeligt rækværk kunne have været anvendt på stilladset. Der var en langside, hvor man konkret kunne have benyttet det. Hvis der er mulighed for at anvende kollektiv sikring, skal man gøre det, hvor man kan. Hvis man ikke kan bruge det overalt, må man lave en anden løsning, f.eks. anvende sele og line, hvor man ikke kan benytte det opskydelige rækværk. Det er arbejdsgiverens opgave at føre det fornødne tilsyn med, at sele og line i så fald anvendes efter anvisningerne.
Medarbejderen havde sele med på pladsen, men anvendte den ikke. Der var ikke opskydeligt rækværk til stede på pladsen.
Der blev udstedt et påbud om at standse arbejdet, indtil der var truffet kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheden indsendte den 7. juli 2020 en tilbagemelding om, at der var instrueret i fuld sikring mod nedstyrtning. Hun ringede til Vidne 1 for at få uddybet dette. Han oplyste, at virksomheden i mellemtiden var gået i gang med at fremstille ”Produkt F”, og at de fremadrettet instruerede de ansatte i at benytte disse ”Produkt F”. Der blev også talt om ”Produkt F” på pladsen, da tilsynet fandt sted.
Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun ikke har en uddannelse indenfor stilladsarbejde. Hun spurgte på pladsen, om stilladsarbejderne havde fået at vide, hvordan de skulle udføre arbejdet. Hun fik forevist en arbejdsseddel, hvor opgaven var beskrevet.
Hun ved ikke, hvornår man begyndte at bruge opskydeligt rækværk. Det fandtes på daværende tidspunkt. Det fremgår af bekendtgørelsen og branchevejledningen, at man skal benytte kollektiv sikring, når det er muligt. Hun er bekendt med, hvordan opskydeligt rækværk fungerer. Der var en langside, hvor man kunne have brugt det. Der var også en ende, der var kortere. Arbejdsgiveren må give den fornødne instruktion i, at man f.eks. skal spænde sig fast på de steder, hvor der ikke er opskydeligt rækværk. Det er hans pligt at sørge for, at de ansatte bruger udstyret rigtigt.
Den pågældende medarbejder sagde til hende, at han godt vidste, at de skulle bruge opskydeligt rækværk, hvis det var rigtigt.
Der blev ikke lavet opmålinger på stedet. Når hun ser på de fotos, der blev taget, var der i hvert fald tre fag, hvor man godt kunne have brugt opskydeligt rækværk.
Vidne 9 har som vidne om forhold 2 forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet indenfor området Bygge og Anlæg. Han har været ansat hos Arbejdstilsynet i lidt over 4 år. Den 12. august 2020 udførte han og en kollega tilsyn på Adresse B, hvor et stillads var ved at blive sat op. Han bemærkede, at der gik en medarbejder på det øverste dæk, hvor der ikke var nogen sikring. De valgte at standse og undersøge det nærmere. Der var intet rækværk, og den pågældende benyttede ikke sele eller line. Han vurderede, at der kunne have været anvendt en kollektiv sikring på stilladset. Man kunne f.eks. have brugt et opskydeligt rækværk. Hvis man ikke kunne anvende opskydeligt rækværk overalt, skulle man have anvendt en H-sele.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han oprindelig er elektriker- og maskinmesteruddannet. Han havde påbegyndt grunduddannelsen ved Arbejdstilsynet, som omfatter opstilling af stillads, da han udførte tilsynet i august 2020. Han talte med medarbejderen, som stod oppe på dækket. Den pågældende sagde, at han kunne godt se, at det ikke var godt at gå rundt uden sikring, og at han skulle have brugt sele. De varslede ikke en bøde i forhold til medarbejderen. Deres vurdering var, at der skulle have været brugt kollektiv sikring samt instrueret i brug af personlig faldsikring, og at medarbejderen ikke var blevet instrueret rigtigt.
Han ved ikke, hvornår opskydeligt rækværk kom på markedet. Det var på markedet på det tidspunkt. Der findes flere udgaver, som benyttes alt efter, hvilket stillads, man bygger. Han kan ikke udelukke, at der var felter, hvor man ikke kunne anvende det. Hans vurdering var, at der var tale om helt lige og almindelige stræk, hvor man kunne have anvendt opskydeligt rækværk. De ser på, om stilladset er en standardopstilling, eller om det er noget specielt. Han foretog ikke opmålinger, fordi de ikke kunne komme op på stilladset.
Det var en erfaren kollega, han udførte tilsynet med den pågældende dag. De drøftede sagen indbyrdes, og de talte også med juristerne i huset om deres vurderinger efterfølgende.
Vidne 10 har som vidne om forhold 3 forklaret, at han har været ansat hos T A/S de seneste 24 år. Han er konduktør. Hans arbejdsopgaver består i at måle op, give tilbud og sætte stilladsarbejderne i gang med at arbejdet. Han tager som regel ud og kigger på byggeriet, når han skal måle op, medmindre der er tale om et nybyggeri. Derefter regner han et tilbud ud. Hvis de får opgaven, laver han en arbejdsbeskrivelse af, hvad der skal laves og en APV. Han vælger et sjak og de får beskrivelsen og taler sagen igennem med ham.
Han var konduktør på opgaven på Adresse C. Der var et murerstillads, der skulle pilles ned. Han instruerede dem i at anvende liner. Man bygger normalt op med 1-meterløft, og når stilladset skal ned, er det omvendt rækkefølge. Det er ikke brugt her. Man kan se på de billeder, der er i sagen, at den pågældende medarbejder ikke har ladet søjlerne og rækværket sidde, og at han ikke er færdig med at få materiel hejst ned. Den pågældende har pillet søjlerne ned og stukket dem ned på næste etage mellem trallerne. Det er ikke i overensstemmelse med det foreskrevne.
Han husker ikke, om Vidne 7 og Vidne 6 konkret fik udleveret en arbejdsseddel og en instruktion. Han kan se, at de må have fået en APV. Han talte vist med Arbejdstilsynet om sagen. Det er korrekt, at han oplyste, at de ansatte havde fået at vide, at stilladset skulle nedtages efter princippet om 1-meterløft.
Vidne 11 har som vidne om forhold 3 forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet indenfor området Bygge og Anlæg. Han har været ansat i lidt over 9 år. Han udførte tilsyn i Byen G den 11. januar 2021 på en byggeplads, hvor de kom til at kigge over på den anden side af gaden. Der gik en medarbejder højt oppe på et stillads, som ikke var sikret. De valgte at afbryde det igangværende tilsyn. Det er en alvorlig sag, når de ser en medarbejder arbejde så højt oppe uden sikring, og så smider de alt, hvad de har i hænderne. Når et stillads tages ned, skal det foregå i en bestemt rækkefølge, så der hele tiden er kollektiv sikring. Der findes forskellige måder at gøre det på. 1-meterløft princippet er en af måderne. Det kunne have været benyttet her. Det ville have krævet, at de skød nogle ekstra dæk ind, så de havde de rigtige afstandsforhold. Det ville have været bedre med et opskydeligt rækværk i dette tilfælde. Der var ikke tegn på, at de havde tænkt sig at anvende 1-meterløft princippet. Der var ikke lagt ekstra dæk ind. De kunne have brugt de dele, de havde taget ned til at skyde ind imellem. Der var ikke etableret kollektiv sikring. Ingen af medarbejderne bar seler. De fik fremvist en sele, som lå i en bil og ikke havde været i brug den pågældende dag.
Han og kollegaen talte med stilladsarbejderne. Der kom mange forskellige forklaringer på den manglende sikring, alt efter, hvem de talte med. De fik forevist en arbejdsseddel, hvoraf fremgik, at rammehegn princippet skulle anvendes. Det brugte man førhen, og det var ikke muligt her. Det er ikke det samme som 1-meterløft princippet. Man benyttede det ikke længere i 2020. Man har ikke brugt det i den tid, han har været ansat i Arbejdstilsynet.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han har udfyldt rapporten om grove overtrædelser, bilag 3.4. Det er et dokument, hvori de prøver at afklare, hvad der er planlagt for arbejdet, og hvem der har planlagt det. Han har ikke foreholdt de to stilladsarbejdere svarene. Hans vurdering var, at kravet om kollektiv sikring ville være opfyldt ved anvendelse af 1-meterløft princippet.
Der har været fremlagt håndtegnet skitse over stilladssektioner på byggepladsen Adresse A.
Der har endvidere under hovedforhandlingen været forevist dele af et opskydeligt rækværk.
Tiltalte, T A/S, er tidligere straffet ved dom af 9. marts 2018 med en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Anklagemyndigheden og T A/S er enige om, at Vidne 2, Vidne 5, Vidne 7 og Vidne 6 udførte stilladsarbejde som beskrevet i anklageskriftets forhold 1, 2 og 3, uden at være sikret mod nedstyrtning. Arbejdet blev derfor ikke udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ligesom der var fare for skade på de ansattes liv og helbred.
Der er derfor sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 37, stk. 1, i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, jf. nu bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021.
Det lægges efter det oplyste til grund, at overtrædelserne kan tilregnes Vidne 2, Vidne 5, Vidne 7 og Vidne 6 som i hvert fald uagtsomme. T A/S kan derfor pålægges strafansvar for overtrædelserne, jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 27, medmindre virksomheden har opfyldt sine forpligtelser i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. kapitel 4 i arbejdsmiljøloven.
Fritagelse for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, forudsætter blandt andet, at arbejdet kunne have været udført lovligt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret den eller de ansatte, herunder om anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, og at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med arbejdet.
Forhold 1:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 2 fik udleveret en arbejdsseddel og en APV, hvor der under punktet ”Personlige værnemidler” blandt andet var foretaget afkrydsning i felterne ”Mont./demont. efter ramme-hegn princip” og ”Sele/line”. Retten lægger efter Vidne 2’s forklaring videre til grund, at han ikke fik mundtlig instruktion.
Efter Vidne 1 og Vidne 3’s forklaringer lægger retten til grund, at opgavens udførelse blev planlagt således, at der ikke skulle benyttes opskydeligt rækværk som kollektiv sikkerhedsforanstaltning, da det ikke kunne anvendes overalt på stilladset på grund af områder med små felter. De vurderede, at de ansatte ikke ville huske at anvende sele og line på områderne uden opskydeligt rækværk, hvorefter de besluttede, at arbejdet i det hele skulle udføres ved brug af individuelle sikkerhedsforanstaltninger.
Det fremgår af § 37, stk. 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, at faldsikringsudstyr kun kan vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Tilsynsførende Vidne 8 har forklaret, at opskydeligt rækværk kunne have været anvendt som kollektiv sikkerhedsforanstaltning i hvert fald på de lange sider af stilladset, eventuelt med supplerende anvendelse af sele og line.
Under disse omstændigheder har der efter rettens opfattelse været en skærpet forpligtelse for T A/S til at instruere de ansatte i anvendelse af sele og line samt føre tilsyn med arbejdets udførelse.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder Vidne 2’s forklaring om indholdet og omfanget af instruktionen, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at fastslå, at T A/S har ført et effektivt tilsyn med arbejdet, finder retten, at T A/S ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
T A/S er derfor skyldig i overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i forhold 1.
Forhold 2:
Det lægges efter Vidne 5’s forklaring til grund, at han inden arbejdet blev påbegyndt fik en skriftlig instruktion om, at arbejdet skulle udføres under anvendelse af sele. Det lægges videre til grund, at han ikke fik en mundtlig instruktion.
Efter Vidne 1 og Vidne 3’s forklaringer lægger retten til grund, at opgavens udførelse blev planlagt således, at der ikke skulle benyttes opskydeligt rækværk som kollektiv sikkerhedsforanstaltning, da det ikke kunne anvendes overalt på stilladset på grund af områder med små felter. Dertil kom, at opskydeligt rækværk ikke kunne anvendes, fordi dækket skulle løftes 2 ½ meter. De vurderede, at de ansatte ikke ville huske at anvende sele og line på områderne uden opskydeligt rækværk, hvorefter de besluttede, at arbejdet i det hele skulle udføres ved brug af individuelle sikkerhedsforanstaltninger.
Det fremgår af § 37, stk. 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, at faldsikringsudstyr kun kan vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Tilsynsførende Vidne 9 har forklaret, at opskydeligt rækværk kunne have været anvendt som kollektiv sikkerhedsforanstaltning enten helt eller delvist, eventuelt med supplerende anvendelse af sele og line.
Under disse omstændigheder har der efter rettens opfattelse været en skærpet forpligtelse for T A/S til at instruere de ansatte i anvendelse af sele og line samt føre tilsyn med arbejdets udførelse.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder Vidne 5’s forklaring om indholdet og omfanget af instruktionen, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at fastslå, at T A/S har ført et effektivt tilsyn med arbejdet, finder retten, at T A/S ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
T A/S er derfor skyldig i overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i forhold 2.
Forhold 3:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 10 som konduktør for opgaven udarbejdede en arbejdsseddel og en APV, hvor der under punktet ”Personlige værnemidler” blandt andet var foretaget afkrydsning i felterne ”Mont./demont. efter ramme-hegn princip” og ”Sele/line”.
Tilsynsførende Vidne 11 har forklaret, at ramme-hegn princippet ikke kunne anvendes i det konkrete tilfælde. Opskydeligt rækværk ville efter hans vurdering have været den mest hensigtsmæssige kollektive sikkerhedsforanstaltning på pladsen.
Vidne 6 har forklaret, at han var tilkaldt med kort varsel som erstatning for en syg kollega og ikke medbragte en sele på pladsen. Han har videre forklaret, at der ikke havde været ført tilsyn med opgaven den pågældende dag, og at T A/S generelt stolede på, at stilladsarbejderne udførte arbejdet i overensstemmelse med det anviste.
Vidne 7 har forklaret, at han havde fået mundtlig og skriftlig instruktion om, at de skulle bruge 1-meter løft metoden, og at de skulle benytte seler under udførelsen af arbejdet. Han har videre forklaret, at der blev ført tilsyn med stilladsarbejderne cirka en gang om ugen.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder Vidne 6 og Vidne 7’s forklaringer om indholdet og omfanget af instruktionen, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at fastslå, at T A/S har ført et effektivt tilsyn med arbejdet, finder retten, at T A/S ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. T A/S er derfor skyldig i overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i forhold 3.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 4, nr. 1, og stk. 5. nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 (tidligere nr. 1516 af 16. december 2010 med senere ændringer) om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på antallet af ansatte på tidspunktet for overtrædelserne, den omstændighed, at der var fare for skade på de ansattes liv eller helbred, og at T A/S inden for 4 år før gerningstidspunkterne er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
T A/S blev sigtet i sagen henholdsvis den 4. februar 2021, den 24. februar og den 31. maj 2021. Retten, der den 9. februar 2022 modtog anklageskrift af 4. februar 2022, berammede hovedforhandling den 21. maj 2024. Den lange sagsbehandlingstid skyldes således forhold, der ikke i det væsentligste kan tilskrives T A/S’ forhold. Under hensyn hertil, og da sagen er forholdsvis ukompliceret, finder retten, at sagsbehandlingstiden har oversteget det rimelige, og at T A/S skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdene er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.
Kompensationen for den lange sagsbehandlingstid ydes herefter ved, at den samlede bøde for forholdene – der som udgangspunkt er 297.500 kr. – fastsættes til 146.250 kr., ligesom det bestemmes, at statskassen skal betale sagens omkostninger. Omkostningerne til den valgte forsvarer er statskassen uvedkommende, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.
Thi kendes for ret:
T A/S skal betale en bøde på 146.250 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Kolding, den 30. maj 2024
[1] I retsbogen står der ”Peter Kristensen” og ikke Per, som er Vidne 10’s navn.
Dom afsagt den 19. juni 2025 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S–1250–24
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Retten i Kolding har den 30. maj 2024 afsagt dom i 1. instans.
Tiltalte T A/S har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden forhøjes til 155.000 kr.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 1 og 3 efter ”bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010” tilføjes: ”jf. nu bekendtgørelse nr. 2107 af 27. november 2021”. I forhold 3 ændres henvisningen til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, til stk. 5, nr. 3 og 4.
Der er for landsretten fremlagt en række yderligere bilag i form af bl.a. skitser og montagevejledninger.
Der er endvidere som bilag B fremlagt en mail af 9. juni 2025 fra den svenske producent af produktet PlusGard, hvoraf fremgår, at produktionen af PlusGard ophørte i 2012, og at der ikke har været noget salg heraf siden 2016.
Arbejdstilsynet har i erklæring af 27. maj 2025 anført følgende:
”Arbejdstilsynet har modtaget statsadvokatens skrivelse af 5. maj 2025 med spørgsmål angående straffesag mod T A/S.
Det oplyses, at forsvaret bestrider, at de tilsynsførende besidder de fornødne kvalifikationer til at vurdere, om der i de pågældende tilfælde kunne være anvendt kollektiv sikring, fx i form af opskydeligt rækværk.
Jeg vil hertil anføre, at det har været de tilsynsførendes vurdering, at det var muligt at bruge opskydelige rækværker i de tre forhold. Det betyder ikke, at der ikke kan være steder på et stillads, hvor det konkret ikke er muligt at sikre sig kollektivt, og der derfor skal foretages individuelle sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejdstilsynets tilsynsførende har til opgave at føre tilsyn med arbejdsmiljøet, i dette tilfælde i bygge- og anlægsbranchen. På et tilsyn skal de påse, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne på området. Følgende fremgår af bygge- og anlægsbekendtgørelsens § 37, stk. 1:
’Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38’.
Det fremgår direkte af § 37, stk. 4, at der alene kan anvendes faldsikringsudstyr til arbejdsopgaver, hvor der ikke med rimelighed kan anvendes kollektiv beskyttelse på grund af arbejdets art og karakter.
Alle tre forhold i sagen er omfattet af hovedreglen i § 37, stk. 1.
Se også Arbejdstilsynets vejledning https://at.dk/regler/atvejledninger/fald-fra-hoejden-byggepladser-2-4-1/ og https://at.dk/regler/at-vejledninger/stilladsopstillerens-ansvar-45-1/.
Sidstnævnte vejlednings afsnit 2 handler om stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver for de ansatte, der opstiller, ændrer og nedtager stilladser.
Pligten til at planlægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, påhviler arbejdsgiveren, det er derfor afgørende, at arbejdsgiver har planlagt arbejdet forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne på området. Reglernes klare udgangspunkt er således, at de ansatte under arbejdet med opbygning og nedtagning skal være sikret med kollektive sikkerhedsforanstaltninger.
Angående sagens forhold 1 har T A/S endvidere anført, at det kun var muligt at benytte opskydeligt rækværk på de sektioner, som havde en længde på henholdsvis 2,5 og 3 meter. Det er endvidere oplyst, at der var flere sektioner med en kortere længde på mellem 0,6 og 0,9 meter, samt at det i øvrigt ikke var muligt at anvende opskydeligt rækværk ved trappen samt ved begge gavle.
Arbejdstilsynet er fortsat ikke enig i den vurdering, og skal henvise til, at der findes opskydelig rækværk i forskellige længder samt til trappe og gavl. Arbejdstilsynet er bekendt med at det findes i fabrikatet PlusGard, der blandt andet passer til det stillads, der blev brugt (+8). Ydermere fremgår det af leverandørens (+8) opstillingsvejledning, at der kan bruges opskydelige rækværk.
I relation til sagens forhold 2 er det anført, at det pågældende stilladsdæk skulle løftes 2,5 meter, hvorfor det var umuligt at anvende opskydeligt rækværk. Her kunne man i stedet have anvendt et montagedæk, hvorved højden på stilladsdækket hæves, og dermed gør, at der kan etableres kollektiv sikring mod nedstyrtning ved brug af opskydelig rækværk. Der kunne ydermere bruges en montageplatform (+8 HiMount) tilhørende stilladssystemet i forbindelse med montage af den kollektive sikring mod nedstyrtning.
Det bemærkes videre, at to af afgørelserne, forhold 1 og forhold 2, har været påklaget til Arbejdsmiljøklagenævnet, som har fastholdt dem.
Arbejdstilsynet skal fastholde, at planlægningen af, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er en pligt, der påhviler en arbejdsgiver. Det er altså arbejdsgiver, der via planlægning skal sikre, at de ansatte kan udføre arbejdet sikkert – og lovligt. I både forhold 1 og forhold 3 var det et facadestillads af mærket 8+ (https://www.pluseight.com/dk/hjem). Det har i en længere årrække været muligt at anvende opskydeligt rækværk som sikring i forbindelse med opstilling af stillads.
Angående videooptagelse fra Firma H
I videoen udføres stilladsarbejdet under anvendelse af faldblok og sele og ikke med kollektive sikkerhedsforanstaltninger som opskydeligt rækværk.
Først og fremmest kan den i videoen anviste fremgangsmåde ikke anses for at være lovlig, da der er tale om anvendelse af individuel faldsikring med faldblok og sele i stedet for kollektive sikkerhedsforanstaltninger.
Jeg har spurgt mig for i Arbejdstilsynet, og hverken koordinatorer i landets tre tilsynscentre eller ansatte i fagkontoret kender til videoen.”
Det tiltalte selskabs partsrepræsentant, Vidne 1, og vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 10, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 11 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 12 og Vidne 13.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at arbejdspladsen altid bliver besigtiget af en konduktør, før der bliver taget stilling til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. Det er først i dag, at han er blevet bekendt med, at man nu kan lave opskydelige rækværk i de længder, som fremgår af oplysningerne fra 8+. I 2020 og 2021, som sagen angår, kunne man kun skaffe dem i længderne 2½ og 3 m. De smalle fag, der fremgår af skitsen i ekstrakten side 73, har at gøre med bygningens beskaffenhed, herunder forekomsten af udspring og kviste. Man kunne ikke bruge opskydelige rækværk ved de røde felter på skitsen. Man skulle derfor bruge sele og line, og det var folkene instrueret i. Man bygger altid et stillads fra trappen og ud. Selskabet har siden 2021 anvendt sit eget system kaldet Produkt F. Det er et system, som han har udviklet og fået patent på. Det kan bruges, uanset hvor små felterne er. Det er ikke et opskydeligt system, men et system som bygges fra det ene stilladsdæk til det næste.
Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at han har kendskab til et system ved navn HiMount. Han har aldrig anvendt systemet, da han synes, det er for tungt og for farligt. Han ved ikke, om systemet kan købes i Danmark. Systemet bliver i hvert fald ikke brugt her i landet. HiMount er efter hans opfattelse en stige, og stiger er bandlyst på stilladser. Den løsning, de valgte, var af hensyn til de ansattes risiko for nedslidning. Om fotoet i ekstrakten side 85 har han forklaret, at han havde fyret den pågældende medarbejder, hvis han havde set ham stå, hvor han står på fotoet. Det er fuldstændig utilgiveligt.
Vedrørende forhold 3 har han forklaret, at man ved dette byggeri skulle have anvendt 1-meter løft ved montering af stilladset. Man kunne også have brugt opskydeligt rækværk.
Vidne 2 har om forhold 1 supplerende forklaret, at hans stilladsarbejderuddannelse var en merituddannelse. Det var Vidne 3, der instruerede ham i den konkrete opgave. Opgaven blev gennemgået både mundtligt og skriftligt. Han kan ikke huske, om Vidne 3 var ude på pladsen for at sætte dem i gang. Foreholdt Vidne 4’s forklaring for byretten om, at vidnet ringede og bad ham om at kigge forbi, har han forklaret, at han ikke kan huske det, men han kan ikke udelukke, at det er rigtigt. Han vidste godt, at han skulle have sele på, og det var hans egen fejl, at han ikke havde det. Det var først efter episoden i forhold 1, at selskabet fik opskydelige rækværk. De virker fint. Efter hans opfattelse er sele og line anvendelig, når man tager et stillads ned, men ikke når man bygger det op. Der er ved opbygningen ikke noget sted at fastgøre linen. Det kom an på opgaven, hvor tit en tilsynsførende fra det tiltalte selskab førte tilsyn med et stilladsarbejde. Der fandtes ikke opskyde-lige rækværk til smalle fag. Så spændte man i stedet noget afspærring på, så der ikke opstod et ”hul”.
Vidne 3 har om forhold 1 supplerende forklaret, at der ikke kunne bruges opskydelige rækværk, da der var mange små felter, som et opskydeligt rækværk ikke kunne dække. Ham bekendt fandtes der ikke opskydeligt rækværk til fag smallere end 2½ m. Man anvendte i stedet ramme-hegn princippet og seler. Ved ramme-hegn princippet starter man fra ophejsningsstedet og arbejder sig ud ad. Seler er efter hans opfattelse en forsvarlig sikkerhedsforanstaltning også ved arbejde i 2 meters højde. Det gælder uanset den såkaldte penduleffekt.
Vidnet har om forhold 2 forklaret, at han også var konduktør på denne opgave. Der var også på denne sag lavet en arbejdsseddel, som var blevet gennemgået med sjakket. Der var også mange små felter på dette byggeri. Det øverste stilladsdæk skulle være 2½ m over dækket nedenunder. Af begge disse grunde kunne man ikke anvende opskydeligt rækværk. Han ved ikke, hvad den stilladsarbejder, der ses på fotoet i ekstrakten side 85, laver. Det må man spørge ham om. Han ved, hvad en HiMount, kaldet ”prædikestolen”, er. Det var ikke noget, de anvendte i firmaet.
Alle folkene i sjakket møder ind i firmaet hver morgen. De møder ikke direkte på pladsen. Han snakker med folkene og instruerer dem den første dag, men ikke hver dag. Hvis der opstår sygdom en af de følgende dage, kommer der en ny mand på opgaven. Det er så ikke altid, at den nye mand får instruktion, men så ved de andre i sjakket jo, hvad de skal, og hvad instruktionen går ud på.
Vidne 4 har om forhold 1 supplerende forklaret, at Vidne 2’s opringning, som han forklarede om i byretten, drejede sig om, hvor i facaden han måtte bore.
Vidnet har om forhold 2 supplerende forklaret, at han ikke kan se, hvad personen på fotoet i ekstrakten side 85 laver. Han står bare og kigger. Han er ikke i gang med lave stilladsarbejde. Stilladsarbejdet skulle være begyndt til venstre i billedet. Det er en alvorlig forseelse, som den pågældende gør sig skyldig i ved at befinde sig, hvor han gør.
Han kender ikke en montageplatform kaldet HiMount eller ”prædikestolen”.
Vidne 5 har om forhold 2 supplerende forklaret, at han mener, at han fik at vide, at han skulle bære sele og line. Det skal de altid. Han vil tro, at de også fik instruktion om det i den konkrete sag, men han kan ikke huske det. Opskydelige rækværk fungerer ikke ved små felter. Det var en fejl fra hans side, at han ikke havde sele på, da Arbejdstilsynet kom. Det er ikke noget, man kan bebrejde firmaet. Han tror, at det er ham, der ses på billedet i ekstrakten side 85. Han var ved at montere noget på toppen af en søjle. Det var et arbejde, som han var begyndt med fra venstre i billedet, hvorefter han arbejdede sig ud mod det sted, hvor han ses på billedet. Konduktørerne var ikke ude på pladsen for at vise, hvor selerne skulle monteres. Det var noget, de ansatte selv forudsattes at vide. Han ved ikke, hvad den type sele, han brugte og fortsat bruger, hedder. Han bruger sjældent faldblokke. Han sætter nogle gange krogen i rækværket. Det er muligt, at det ikke er korrekt at gøre sådan, men det kan ikke altid lade sig gøre at sætte den fast i en søjle.
Vidne 6 har om forhold 3 supplerende forklaret, at han fortsat er ansat i det tiltalte selskab. Han blev tilkaldt til opgaven om morgenen. Når man bruger 1-meter løft, er det ikke nødvendigt at bruge sele. Den pågældende dag brugte de imidlertid ikke 1-meter løft. Det var koldt, og de ville gerne hjem. Grejet til at anvende 1-meter løft var til stede på pladsen, men murerne havde smidt det ned fra stilladset, så det var ikke lige til at finde.
Han vidste godt, hvordan han sikkerhedsmæssigt korrekt skulle løse opgaven, men han valgte at gøre noget andet. Vidne 7 sagde bare, at de skulle have et stillads pillet ned. Opgaven varede en dag. Der var ingen fra ledelsen, der førte tilsyn. Dengang, det vil sige i 2021, havde de ikke opskydeligt rækværk. Det mindes han i hvert fald ikke. Der er til linen knyttet en faldblok med dæmper. Han ville måske have ramt jorden, hvis han var faldet ned fra stilladset. Det var en rutineopgave for ham at demontere et murerstillads. Det er rigtigt, at han ikke havde behøvet at anvende sele og line, hvis han havde anvendt 1-meter løft.
Vidne 10 har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat i det tiltalte selskab. En APV er en beskrivelse af opgaven, hvordan den skal udføres, og hvordan folkene skal sikre sig på pladsen. Han har om forhold 3 supplerende forklaret, at han har udtalt sig til Arbejdstilsynet som anført i ekstrakten side 116. Det var et murerstillads, man skulle pille ned. Der skulle anvendes 1-meter løft. Når man anvender denne metode, er man altid sikret. Det er altid denne metode, der anvendes, når man sætter et murerstillads op og piller det ned. Det er en rutineopgave. Billederne i ekstrakten side 118 og 119 viser, at der ikke anvendes 1-meter løft. Den vandrette stålbjælke, der ses på billedet i ekstrakten side 119, skulle have været monteret bag ved den person, der ses på billedet. Det er helt forkert, det der foregår på billedet. Hvis han havde set det, var folkene blevet afskediget eller havde i hvert fald fået en skriftlig advarsel. Det var en stor byggeplads, og på en sådan plads fører han tilsyn flere gange om ugen. Selv om man anvender 1-meter løft, skal stilladsarbejderen have sele og line på, hvis der er åbne felter. Hvis der ikke er åbne felter, er det ikke nødvendigt. Det er rigtigt, at Vidne 6 blev sat på opgaven samme morgen på grund af sygdom, men han var forinden blevet instrueret i, hvordan opgaven skulle udføres. Foreholdt arbejdssedlen fremlagt i ekstrakten side 120 har han forklaret, at 1-meter løft ikke var anført som en afkrydsningsmulighed, da det var en ny fremgangsmåde. Der skete mundtlig instruktion i, at det var 1-meter løft, der skulle anvendes.
Vidne 8 har om forhold 1 supplerende forklaret, at det fortsat er hendes opfattelse, at der kunne have været anvendt opskydeligt rækværk. Det havde hun på stedet fået bekræftet ved at ringe til en mere erfaren kollega ved navn Vidne 13. Det var rækværket af mærket PlusGard, hun tænkte på. Hun ved, at der også kan anvendes opskydelige rækværk ved smalle fag. På pladsen fik hun at vide, at stilladsarbejderne ikke havde opskydelige rækværk med, og at stilladsarbejderne syntes, at de var besværlige at bruge. Hun kan ikke huske, hvilken type sele og line, der var til rådighed på pladsen. Hvis man befinder sig i en højde på op til ca. 4½ m, er der risiko for, at arbejderen rammer jorden, før linen ”fanger” arbejderen. Med hensyn til skitsen fremlagt i ekstrakten side 73 har hun forklaret, at hun fastholder, at man kunne have anvendt opskydelige rækværk på alle de markerede områder, også de områder der er markeret med rødt. Hvis der på et stillads måtte være et sted, hvor der ikke kan anvendes opskydeligt rækværk, skal man der anvende sele og line.
Vidne 9 har om forhold 2 supplerende forklaret, at det fortsat er hans vurdering, at der kunne have været anvendt opskydeligt rækværk. Han ved dog ikke, om opskydeligt rækværk kan anvendes også ved smalle fag, det vil sige, hvor der er kort afstand mellem søjlerne. Hvis man ikke kunne anvende opskydeligt rækværk, skulle man have anvendt kollektiv sikring i form af en montageplatform af typen HiMount eller et ekstra montage-dæk, som man skyder ind mellem etagedækkene. Han har aldrig set en HiMount, der er en form for stige. En sådan stige må man gerne anvende. Det er rigtigt, at metoden med et montagedæk kan føre til øget nedslidning af folkene, og at det også er noget, en arbejdsgiver bør lægge vægt på.
Vidne 11 har supplerende forklaret, at det er let at se, om der ved et stilladsarbejde sker anvendelse af 1-meter løft, da dette princip jo indebærer et montagedæk. Anvendelse af 1-meter løft udgør en tilstrækkelig kollektiv sikring. Man bruger ikke ramme-hegn princippet mere. Det har man ikke gjort i den tid, han har været ansat i Arbejdstilsynet, det vil sige ca. siden 2015. Han kan ikke redegøre for, hvad ramme-hegn princippet gik ud på. Hvis der er mulighed for at anvende kollektiv sikring, er det ikke lovligt at anvende individuel sikring i form af sele og line. I den foreliggende sag kunne der have været anvendt 1-meter løft. Han kan bekræfte det anførte i rapport om grove overtrædelser af 12. januar 2021 om, at Vidne 7 i svaret på spørgsmål 12 havde oplyst, at der var sket instruktion om, at der skulle bruges opskydeligt rækværk eller seler. Hvis der var instrueret sådan, ville det have været en tilstrækkelig instruktion. Sele og line i sig selv ville dog ikke have været nok. 1-meter løft har været anvendt i mange år, også før han blev ansat i Arbejdstilsynet.
Vidne 12 har forklaret, at han er direktør i Firma H. Han har siden 2004 været formand for stilladssektionen i Organisation I. Stilladssektionen består af 70 virksomheder i hele landet. Alle de store stilladsfirmaer er med. Han har været med til at udvikle den to-årige stilladsarbejderuddannelse. Han er godt bekendt med 8+ udstyr, som han har anvendt siden 1985. Forevist skitsen i ekstrakten side 73 har han forklaret, at man ikke kan bruge opskydeligt rækværk, hvis et fag er smallere end 1,75 m. Efter hans opfattelse kan man ikke bruge opskydeligt rækværk ved de røde felter på skitsen. Man bør heller ikke gøre det ved de grønne felter på skitsen, da folkene ikke vil kunne overskue, hvornår der er opskydeligt rækværk, og hvornår der ikke er. Han ville anvende en line, der kan strækkes tre meter. Han er bekendt med det opskydelige rækværk af mærket PlusGard, men han har aldrig anvendt det, da det ikke fungerer. Det er trukket tilbage og produceres ikke mere. Vedrørende skitsen i ekstrakten side 70, der med farver er fremlagt som bilag A, har han forklaret, at man ikke kan anvende opskydeligt rækværk ved de små felter markeret med rødt. Derfor bør man heller ikke anvende opskydeligt rækværk ved de bredere felter markeret med grønt, da folkene ikke skal ”switche” rundt mellem områder, der er sikret, og områder der ikke er sikret. Omkring 2022 eller 2023 er der udviklet et system, der hedder Produkt F. Det er et system, der virker. Forevist fotoet i ekstrakten side 85 har han forklaret, at han ikke ved, hvad personen laver. Personen er jo ikke færdig på etagen neden under. Man kan ikke anvende opskydeligt rækværk ved højder over 2 m. Han ved, hvad en HiMount også kaldet en ”prædikestol” er. Den anvendes ikke i Danmark. Det er en form for stige, og der må ikke anvendes stiger på et stillads. Den foreviste video fra hans selskabs arbejde på en ejendom i Bydelen J, viser, at man der anvender den samme fremgangsmåde, som det tiltalte selskab har anvendt. Arbejdstilsynet har været på tilsynsbesøg måske 25 gange og har aldrig kritiseret fremgangsmåden. Byggeriet har verseret i fire år, og der er anvendt over 20.000 stilladsarbejdertimer på byggeriet. Den line, der anvendes, er en faldhindrende line. Der er 2,80 m mellem etagedækkene, og man kan allerede af den grund ikke anvende opskydelige rækværk. Der er andre producenter end + 8, der producerer opskydelige rækværk, men han har aldrig stødt på nogen, der kan anvendes ved fag, der er mindre end 1,75 m i bredden. Han har aldrig set vejledningen PlusGard Komponenter 2003 fremlagt i tillægsekstrakt 2, side 115. Med hensyn til skitsen i ekstrakten side 73 har han supplerende forklaret, at man godt kan anvende opskydelige rækværk de steder, der er markeret med rødt, hvis stederne slås sammen, så de bliver på 1,75 m eller mere. Det er kun på murerstilladser, at man anvender 1-meter løft. Han ville ved arbejdet vist på skitsen i ekstrakten side 73 have valgt sele og line frem for opskydelige rækværk, lige som det tiltalte selskab gjorde.
Vidne 13 har supplerende forklaret, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han har været ansat siden 1999. Han er uddannet bygningskonstruktør og murer. Han er fagkoordinator og bliver brugt som faglig sparringspartner af de tilsynsførende. Som han husker det, har han ikke været involveret i udarbejdelsen af Arbejdstilsynets udtalelse af 27. maj 2025. Siden 2014 har det været Arbejdstilsynets praksis, at man ikke må nøjes med individuel sikring i form af sele og line, hvis der er mulighed for kollektiv sikring. Ramme-hegn princippet har været utilladeligt siden i hvert fald 2015. PlusGard produceres ikke længere, men det kunne fortsat købes i 2020. Det har han fået bekræftet direkte af producenten i en samtale i går. Han kan ikke huske navnet på den person, han talte med. Han fik at vide, at PlusGard var for tungt, og at man var i gang med at udvikle et nyt system. Der findes også andre fabrikattyper af opskydelige rækværk, bl.a. et produkt ved navn Layher. Det gjorde der også i 2020 og 2021. PlusGard, som man som nævnt fortsat kunne købe i 2020, kunne dække felter helt ned til en bredde på 0,7 m. Foreholdt at Vidne 12 fra Firma H har forklaret, at man ikke kunne købe PlusGard i mindre bredder end 1,75 m, har han fastholdt sin forklaring. Et opskydeligt rækværk kan også indrettes således, at det kan dække over mindre felter. Forevist skitsen fremlagt i ekstrakten side 73 har han forklaret, at man godt ville kunne have monteret opskydeligt rækværk, der også dækker nogle af de smalle fag markeret med rødt. Han har set montageplatformen HiMount på en messe og i brochurer, men han har aldrig set den anvendt i praksis. Han mener, at anvendelse af HiMount er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da den bliver fastmonteret til stilladset. Man kunne også have anvendt et montagedæk. Han er bekendt med videoen optaget af Firma H fra et byggeri i Bydelen J. Den fremgangsmåde, der ifølge videoen anvendes, var acceptabel indtil 2014, men den er ikke acceptabel i dag. Man skulle have anvendt et opskydeligt rækværk. Et opskydeligt rækværk monteres på etagedækket under det dæk, hvor man skal arbejde. Anvendeligheden af opskydeligt rækværk har således ikke noget at gøre med højden over terræn. Hvis det ikke er muligt at etablere kollektiv sikring, må man bruge faldsikringsudstyr. Det er bedre, at der er opskydeligt rækværk de steder, hvor det kan lade sig gøre, end at der slet ikke er opskydeligt rækværk. Layher producerer opskydelige rækværk i bredder ned til 1½ m, men de vil kunne sættes sammen sådan, at det opskydelige rækværk også vil kunne dække fag, der er mindre end 1½ m i bredden.
Vidne 1 har yderligere forklaret, at Vidne 13’s forklaring om, at man i 2020 kunne skaffe opskydelige rækværk i bredder mindre end 2½ m, ikke er rigtig. Opskydelige rækværk kan ikke bruges i hjørner og ved trapper. På den foreviste skitse i ekstrakten side 73 kunne der heller ikke være anvendt opskydeligt rækværk på den strækning på 0,6 m langs facaden, der er markeret med rødt. Det skyldes, at det ikke passer med bredden af de øvrige strækninger.
Vedrørende forhold 1:
Efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Ifølge § 37, stk. 1, i såvel den dagældende som den nugældende bekendtgørelse om bygge-og anlægsarbejde skal der ved arbejde og færdsel på bl.a. stilladser, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.
Ifølge bekendtgørelsens § 37, stk. 4, kan faldsikringsudstyr kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Det lægges efter bl.a. Vidne 3’s forklaring til grund, at arbejdet var tilrettelagt således, at der skulle anvendes ramme-hegn princippet og gøres brug af sele og line. Der skulle således ikke anvendes kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af f.eks. opskydeligt rækværk.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der kunne have været anvendt kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af opskydeligt rækværk i hvert fald de fleste steder på stilladset. Den omstændighed, at der måtte være steder på stilladset, hvor der ikke kunne anvendes opskydeligt hegn, berettigede ikke tiltalte til generelt at fravælge kollektiv sikring. Tiltaltes synspunkt om, at de ansatte ikke ville kunne huske at anvende sele og line på områder uden opskydeligt rækværk, og at man derfor valgte, at arbejdet i det hele skulle udføres ved brug af individuelle sikkerhedsforanstaltninger, kan ikke føre til en anden vurdering.
Tiltalte har ved at fravælge kollektiv sikring uden, at der var rimelig grund hertil, tilsidesat arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 37, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.
Med denne begrundelse, og idet landsretten herefter ikke har anledning til at forholde sig til, om tiltalte har tilsidesat sin forpligtelse til at give instruktion og føre tilsyn, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som sket.
Vedrørende forhold 2:
Efter bevisførelsen, herunder den forklaring, der er afgivet af Vidne 9, lægges det til grund, at der kunne have været anvendt kollektive sikkerhedsforanstaltninger, selv om afstanden mellem dækkene var 2½ m.
Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført vedrørende forhold 1, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2.
Vedrørende forhold 3:
Ifølge den fremlagte arbejdsseddel skulle der ved arbejdsopgaven anvendes ramme-hegn princippet og personligt faldsikringsudstyr.
Vidne 10 har forklaret, at 1-meter løft ikke var anført som en afkrydsningsmulighed, da det var en ny fremgangsmåde, men at der var sket mundtlig instruktion i, at det var 1-meter løft, der skulle anvendes.
Landsretten finder, at denne forklaring over for det skriftlige bevis i form af arbejdssedlen må tilsidesættes som beroende på en erindringsforskydning. Landsretten har herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at 1-meter løft har været anvendt i mange år forud for 2020.
Landsretten lægger derfor til grund, at tiltalte også i dette tilfælde har fravalgt kollektive sikkerhedsforanstaltninger, uden at der var rimelig grund hertil.
Tiltalte er derfor også skyldig i forhold 3.
Landsretten kan tilslutte sig anklagemyndighedens påstand om, at bøden bør fastsættes til
155.000 kr. Der er herved lagt vægt på de omstændigheder, som byretten har anført, og at forhold 3 angik 2 ansatte.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 155.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 19. juni 2025.
Sidst revideret: 19. juni 2025