Østre Landsrets dom afsagt den 8. april 2025 af 13. afdeling i ankesag nr. S-1363-23
En virksomhed var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, ved at et teknisk hjælpemiddel ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under betingelser det ikke var egnet til. Ved arbejde i september 2021 flyttede en ansat et ca. 3x3 meter langt rør med en diameter på 10’’, og en godstykkelse på 3 mm, på rørbukke over ujævnt underlag, hvilket medførte, at flere rørbukke væltede, med personskade til følge. Selskabet var tidligere straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Selskabet erkendte forholdet, men anførte, at bøden ikke skulle forhøjes efter reglerne om gentagelsesvirkning, idet hverken den aktuelle eller de tidligere overtrædelser af arbejdsmiljøloven kunne anses som ”grove overtrædelser”, hvorfor § 82, stk. 5, nr. 4 ikke fandt anvendelse. Virksomheden henviste til, at de anvendte rørbukke var egnet til transport på plant underlag, at de alene var anvendt i en kort periode forud for ulykken, og at virksomheden ændrede praksis umiddelbart efter ulykken. Endelig henvistes til, at Arbejdstilsynet først havde undersøgt ulykken flere måneder efter hændelsen, selvom politiet havde kontaktet tilsynet på ulykkestidspunktet, og at der heri lå en tilkendegivelse af, at ulykken ikke var grov eller alvorlig.
Byretten idømte virksomheden en bøde på 100.000 kr. Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at betragte forholdet som en grov overtrædelse, og henviste i den forbindelse særligt til, at de pågældende rørbukke maksimalt var anvendt i en periode på 3 uger forud for ulykken, at virksomheden efter ulykken instruerede sine ansatte i at rørbukkene alene måtte bruges indendørs, og til at det med udgangspunkt i den tilsynsførendes forklaring kunne lægges til grund, at rørbukkene kunne bruges forsvarligt indendørs.
I forhold til straffastsættelsen henviste byretten til, at der var lagt vægt på virksomheden størrelse og virksomhedens forstraffe i medfør af straffelovens § 81, nr. 1, ligesom bøden tog udgangspunkt i en grundbøde på 24.600 kr. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om forhøjelse af bøden.
Landsretten idømte virksomheden en bøde på 129.200 kr. Landsretten fandt, at overtrædelsen kunne karakteriseres som grov og lagde navnlig vægt på, at det åbenbart udgjorde en stor risiko for fare, at de ca. 150 kg tunge rør blev transporteret udendørs på bukke, der risikerede at vælte på ujævnt underlag. Landsretten fandt endvidere, at overtrædelserne som lå til grund for virksomhedens forstraffe, tilsvarende omfattede åbenbart farlige handlinger, hvorfor det aktuelle forhold skulle henføres under § 82, stk. 5, nr. 4. Landsretten fandt efter en helhedsbedømmelse ikke, at sagsbehandlingstiden på i alt 3 år og 7 måneder havde haft et omfang, der kunne føre til kompensation i bøden.
Dom afsagt den 3. maj 2023
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 18. august 2022.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, (dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1), ved den 16. september 2021, på arbejdsstedet Adresse A, som tidligere straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som arbejdsgiver at have været ansvarlig for, at tekniske hjælpemidler i form af rørbukke ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ikke blev anvendt under betingelser de var egnede til, idet den ansatte Vidne 1, i forbindelse med arbejdet, flyttede et ca. 3 x 3 meter langt rør med en diameter på 10", og en godstykkelse på 3 mm, på rørbukkene over ujævnt underlag, hvilket bevirkede at en eller flere rørbukke væltede, hvorved Vidne 1 klemte 2 fingre, alt med personskade til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 129.200 kr.
Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder samt at der var tale om en materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men bestred, at overtrædelsen var af grov karakter, samt at T A/S var straffet tidligere for grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. T A/S har herefter erkendt at være pligtig til at betale en bøde på 69.200 kr.
Vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 fra Arbejdstilsynet og Vidne 4 har afgivet forklaring i sagen. Forklaringerne er lydoptaget og gengives derfor ikke.
I tredje kvartal af 2021 var der 142 ansatte i T A/S.
Tiltalte er tidligere straffet af relevans for sagen
ved Retten i Odenses dom af 22. maj 2019, hvor tiltalte blev straffet med en bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, stk. 2, stk. 5, nr. 4 og stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1 pkt. 3.1.4. Overtrædelsen er begået den 13. juli 2017 og vedrørte ifølge tiltalen en alvorlig personskade.
ved bødeforelæg vedtaget den 21. september 2020 med en bøde på 60.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, lov om arbejdsmiljø, med senere ændringer, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse, med senere ændringer, § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1. Overtrædelsen er begået den 19. februar 2019 og vedrørte ifølge tiltalen en personskade.
ved bødeforelæg vedtaget den 8. marts 2021 med en bøde på 80.000 for overtrædelse af
lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2018 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 21, stk. 1. Overtrædelsen er begået den 4. marts 2020 og vedrørte ifølge tiltalen en alvorlig personskade.
Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder. Herefter, og efter vidnernes forklaringer, finder retten det ubetænkeligt at lægge anklageskriftets beskrivelse af forholdet til grund, herunder at Vidne 1 led en personskade i form af knusning og delvis afrivning af 1. fingerled på én finger samt delvis afrivning af blommen på en anden finger.
Der er således ved overtrædelsen sket skade på liv eller helbred, som omtalt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1.
Efter Vidne 1’s og Vidne 2’s vidneforklaringer må det lægges til grund, at de i anklageskriftet omtalte rørbukke var produceret af T A/S, og at de alene havde været anvendt af de ansatte til transport af rør i en periode på maksimalt tre uger, før ulykken fandt sted. Det må videre lægges til grund, at selskabet umiddelbart efter ulykken instruerede de ansatte i, at rørbukkene alene måtte bruges til transport af rør inde i selve hallen.
Efter Vidne 3’s forklaring må det lægges til grund, at de ansattes brug af rørbukkene til transport af rør inde i hallen ikke i sig selv er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, men at rørbukkene ikke var egnet til brug på et ujævnt terræn som det, der var på ulykkesstedet umiddelbart udenfor hallen, idet der ved en sådan brug var en risiko for, at rørbukkene kunne vælte og rørene klemme navnlig hænder, fødder eller ben. På baggrund af disse oplysninger finder retten ikke grundlag for at betragte forholdet som en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen som omtalt i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 5.
Herefter, og idet T A/S er et selskab med mere end 100 ansatte, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 6, samt idet tiltalte er straffet tidligere for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, jf. straffelovens § 81, nr. 1, fastsættes bødestraffen til 100.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, (dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1).
Beregningen af bøden har taget udgangspunkt i en grundbøde på 24.600 kr., idet der er tale om en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven begået efter den 1. september 2021.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 100.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 2.afdeling, den 3. maj 2023
Den 12. maj 2023
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Ingen var indkaldt eller mødt.
Anklagemyndigheden har anmodet om, at forklaringerne fra hovedforhandlingen onsdag den 26. april 2023 gengives i retsbogen.
Retten bemærker, at vidnet Vidne 1’s forklaring ikke har kunnet gengives på baggrund af lydoptagelsen.
Vidne 2 har forklaret, at han var på arbejde den 16. september 2021. Han blev bekendt med ulykken, da Vidne 1 ringede til ham og fortalte, at han var kommet til skade. Vidne 1 fortalte, at han havde fået fingrene i klemme. Da Vidne 1 ringede, befandt vidnet sig på kontoret. Han cyklede derefter hen til Vidne 1, som kom imod ham. Vidne 1 havde sin hånd svøbt ind i et klæde oppe ved sit bryst, og da Vidne 1 tog klædet væk, faldt Vidne 1’s finger lidt ned til siden. Vidnet sagde så til Vidne 1, at det måtte de hellere få kigget på. De ringede derefter til Falck, som ankom ca. et kvarter efter. Han formoder, at Falck kørte Vidne 1 på skadestuen. Politiet kom efterfølgende, men han husker ikke, om det var samme dag som ulykken. Han så ulykkesstedet samme dag som ulykken, men da han ankom, havde en af de andre ansatte, Ansat B, allerede ryddet op. På det tidspunkt vidste han ikke andet om ulykken end det, som Vidne 1 havde sagt. Vidne 1 havde sagt, at han havde fået fingeren i klemme, og at Vidne 1 ikke vidste, hvordan det var sket. Han var tilsynsførende på arbejdspladsen. Det var ham de ansatte ringede til, hvis de havde nogle spørgsmål.
Forevist et billede af en rørbuk har vidnet forklaret, at de brugte de pågældende rørbukke til at skubbe rør rundt på værkstedet. Det var meningen, at rørbukkene skulle bruges til at skubbe rørene rundt med, og normalt var det kun inde på værkstedet, at de blev brugt. Det endte dog med, at rørbukkene også blev brugt til at skubbe rørene udenfor værkstedet, så man kunne trykprøve rørene udendørs. Som han husker det, var der ikke nogen, som havde sagt til de ansatte, at de ikke måtte køre rørbukkene udenfor værkstedet. Når de trykprøvede rør, foregik det typisk udenfor, fordi der ellers ville komme en masse vand ind i værkstedet. Han var bekendt med, at rørbukkene blev brugt til at skubbe rørene udenfor, så man kunne trykprøve rørene. Rørbukkene havde altid set sådan ud, som på billedet, og de ansatte havde brugt dem i cirka tre uger, før ulykken skete. Rørbukkene var lavet, fordi der var kommet en speciel opgave ind, hvor rørene både skulle isoleres, svejses og køres ud.
Vidne 3 har forklaret, at han er ansat ved Arbejdstilsynet, og at han og hans kollega Tilsynsførende C deltog i et tilsynsbesøg hos selskabet i forbindelse med en ulykke. Selskabet havde selv indberettet ulykken. Der var tale om et aftalt besøg hos selskabet, hvor ledelsesrepræsentanter og de ansatte, som havde viden om ulykken, deltog. Han og hans kollega blev hentet i porten af Vidne 4, hvorefter de blev vist hen til den hal, hvor ulykken var sket. De blev mødt af rørlæggerformanden og skadelidte, Vidne 1, som fortalte om ulykken. Formålet med besøget var at vurdere, om der forelå en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det var vidnet og hans kollega der, i samråd med en jurist, skulle foretage den vurdering. De vurderede, at det ikke var det rigtige tekniske hjælpemiddel, der havde været anvendt til at transportere rør ud af værkstedet. Det vurderede de på baggrund af blandt andet en besigtigelse af de anvendte rørbukke, som fortsat var til stede og blev anvendt inde i hallen. De så også et rør af samme dimension, eller hvert fald af samme tykkelse, som det rør, der var involveret i ulykken.
De holdt derefter et afsluttende møde med selskabet, hvor de fortalte dem, at de ikke vurderede, det var det rigtige tekniske hjælpemiddel. I det her tilfælde, der havde virksomheden allerede selv ændret procedure, hvorfor der ikke blev udstedt noget påbud. Derfor traf Arbejdstilsynet en såkaldt afgørelse uden handlepligt. Rørbukken var på daværende tidspunkt ikke blevet afskaffet, men selskabet havde ændret procedure for transporten af rør ind og ud af hallen. Det foregik nu på den måde, at man lagde røret på en palle og kørte den ind og ud af hallen med en truck. Rørbukken stod stadig indenfor til opsvejsning af rørene, og til lidt transport rundt i hallen, hvor man havde et plant underlag, men hvis rørene skulle udenfor blev de lagt på en europalle og fragtet med en truck.
Grunden til, at de vurderede, at det ikke var de rigtige tekniske hjælpemidler, der var anvendt, var for det første, at underlaget ind og ud af hallen var ujævnt, og at røret ikke var fastgjort til rørbukken på nogen måde under transporten. Derudover havde selskabet ikke taget stilling til, hvor mange kræfter der skulle bruges for at skubbe rørene ud af hallen. Endelig skyldtes vurderingen forholdet mellem rørbukkenes højde kontra rørenes diameter og bredden af rørbukkenes bund, som forårsagede, at rørbukkene havde et højt tyngdepunkt. Man burde også havde monteret større og faste hjul på rørbukkene, som var bedre egnet til at optage ujævnhederne i underlaget udenfor hallen. På grund af disse forhold var der ved brugen af rørbukkene en risiko for, at rørene kunne vælte under transporten og derved klemme eller falde ned over særligt medarbejdernes underben og hænder. Han vurderede, at de rør, som man transporterede på rørbukkene, vejede ca. 150 kg. Det var ikke noget, han fik oplyst, men det var hans vurdering på baggrund af godsets tykkelse og den pågældende type rørs vægt, som typisk var cirka 20 kg. pr. meter. Han estimerede, at det transporterede rør var cirka 6 meter plus rørledninger.
Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at de pågældende rørbukke umiddelbart var egnede til at flytte rør rundt inde i hallen. Han ville have svært ved at sige, at man ikke må benytte rørbukkene på et plant underlag. Det ville dog have været rart, hvis selskabet havde lavet nogle beregninger af, hvilke kræfter man skulle bruge for at skubbe rørbukkene rundt.
Når Arbejdstilsynet modtager en anmeldelse om en ulykke, visiteres sagen først af en computer ud fra nogle forskellige kriterier. Derefter visiteres sagen manuelt, hvorefter sagen fordeles. Der kan derfor godt gå noget tid, inden en ulykke behandles. Det var formentlig på baggrund af denne visitation af sagen, at der gik cirka tre måneder før tilsynsbesøget. Hvis der er tale om en såkaldt akutulykke, er det typisk politiet, der kontakter dem. I så fald foretager de typisk tilsynet med det samme. Politiet vil typisk vurdere, om der er tale om en akutulykke på baggrund af personskadens omfang. Derefter vil en chef ved Arbejdstilsynet vurdere om, de skulle foretage tilsynet straks. Arbejdstilsynet ville sandsynligvis være mødt op hos selskabet samme dag som ulykken, hvis en ansat fx havde mistet en hånd. Han ved ikke, hvordan denne konkrete sag blev visiteret.
Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat hos T A/S i lige knap 40 år. Han er uddannet elektriker og har videreuddannet sig som skibselektriker. Han har været "mester" i næsten 20 år. De sidste seks år har han været såkaldt QHSE Manager i T A/S, og han har derfor været med til at højne sikkerheden på værftet i samarbejde med ledelsen og de ansatte. Han har ikke noget ledelsesmæssigt ansvar, men havde taget arbejdsmiljøuddannelsen. T A/S udfører arbejdspladsvurderinger mindst hvert tredje år, hvilket medarbejderne var bekendt med. Der er også en arbejdsmiljøorganisation, en arbejdsmiljøgruppe samt et arbejdsmiljøudvalg i T A/S. Han sidder i arbejdsmiljøudvalget sammen nogle fra ledelsen, herunder blandt andet deres CEO. ISO-certificeringerne var hans ansvar. T A/S havde senest her i marts måned været igennem en arbejdsmiljøcertificering, som selskabet havde brugt nogle år på at forberede. Der har ikke været andre ulykker, som har givet anledning til strakspåbud, men der havde selvfølgelig været lidt småskader. Det kan man ikke helt undgå på et værft. Efter Vidne 1’s ulykke, tog de deres forholdsregler og kiggede på, hvad de kunne gøre anderledes. Det gjorde de hver gang, der skete et uheld, så de kunne lære af det.
Han var ikke involveret i udformningen af de rørbukke, som var involveret i ulykken. Han havde set den slags rørbukke anvendt før, men det var nyt, at der var monteret hjul i bunden. Han blev først bekendt med disse rørbukke, da Vidne 1 kom til skade. Så vidt han ved, var rørbukkene med hjul lavet til det specifikke projekt, og der var derfor ingen fortilfælde. Han burde have været informeret om de nye rørbukke, så han kunne have lavet en sikkerhedsvurdering af dem, herunder om de som hjælpemiddel kunne CE-godkendes. Hvis han var blevet orienteret, ville han også have foretaget en vurdering af, hvilken belastning rørbukkene maksimalt kunne anvendes til. Han ville ikke have godkendt rørbukkene som et hjælpemiddel til at skubbe rørene udenfor, men de var egnet til indendørs brug. Han synes dog, at rørbukkene burde have været bredere i bunden.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ODENSE - 2.afdeling, den 17. maj 2023
Dom afsagt den 8. april 2025 af Østre Landsrets 13. afdeling 13. afd. nr. S-1363-23
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Dom afsagt af Retten i Odense den 3. maj 2023 er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Forsvaret har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Der er i landsretten afgivet forklaring af Vidne 1 og supplerende forklaring af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var på arbejde den pågældende dag. Han arbejdede på et værksted for en underleverandør. Han skulle trykprøve præfabrikerede rør. Han trak rørene ud på de hjemmelavede bukke, virksomheden selv havde lavet. Rørene skulle trykprøves med vand, og det drillede med at holde, så de tog rørene udenfor for at undgå at få vand ud i værkstedet. Når de havde trykprøvet røret med vand, rullede de det ind igen, og så hentede de det næste rør. De havde rørene liggende på hjemmelavede bukke med hjul under. Bukkene kunne ikke køre ordentligt på underlaget, og rørene røg derfor af, og hans fingre kom i klemme. Røret gled af bukken, og hans hånd og finger kom i klemme mellem rør, bukke og paller. Det gik stærkt, og blommen på pegefingeren blev revet af og efterfølgende syet på igen. Han fik også næsten klippet det ene led af en anden finger. De var blevet sat til arbejdet af formanden. Når formanden sagde, man skulle gøre noget, var det bare om at gøre det. Han fik besked på at udføre arbejdet på den måde. Det kørte nok ikke så godt, som det skulle have gjort. Det var nogle nye rør til tankbåde, de havde fået leveret. Det var ikke en opgave, de havde haft før.
Bukkene var lavet til dette projekt. De havde ikke brugt bukkene før. Bukkene stod der et stykke tid efterfølgende, men efter denne sag er de alle sammen blevet skrottet. De transporterede kun rørene et par meter. Man tog en kran og lagde rørene op på bukkene, og så kørte de ud med dem et par meter. De transporterede nok bukkene over ca. 3-4 meter. Han ved ikke, om ledelsen vidste, at de brugte bukkene udendørs. Han mener ikke, at der var lavet procedurer for brug af bukkene, før han kom til skade. Han var ansat hos en underleverandør, som T A/S hyrede ind.
Han fik hakket den øverste del af en finger, og i dag har han en sovende fornemmelse i begge de to fingre, der kom til skade. Han har ikke fået nogen erstatning, og hans fagforening kan ikke gøre mere.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var ansat som formand for rørværkstedet. Han havde ledelsesansvar for medarbejdere og for kvalitet og sikkerhedsspørgsmål. Han havde en god fornemmelse for, hvad der skete på værkstedet. Han var klar over, at rørbukkene blev brugt til at fragte rør både indendørs og udendørs. Han så ikke ulykken, men han havde været på stedet tidligere, da Vidne 1 var i gang med arbejdet. Han vidste, hvor bukken var væltet uden for værkstedet. Ansat B havde ryddet op, efter at Vidne 1 var kommet til skade, og mens de ventede på Falck.
De havde kun anvendt bukkene i tre uger. Det er sådan et uheld, der kan ske. Han ved godt, at der ikke findes hændelige uheld, når man taler om sikkerhed. De ændrede deres praksis på grund af denne ulykke.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at man bruger rørbukke i mange henseender, men at det så mere er fast opstillede bukke. Det er ikke så tit, at rørbukke ses anvendt til transport. Når underlaget er plant, kan man forsigtigt skubbe bukkene rundt. Disse bukke var med plasthjul, som ikke er egnede til at optage ujævnheder. Der skal ikke meget til, før et fast hjul støder på og hænger i. Skubber man på røret i højden, skal der ikke meget til, for at røret glider eller ryger af bukken, eller at bukken vælter.
Indendørs brug af bukkene vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er hans chef, der vurderer, hvor hurtigt de skal komme ud til virksomheden. Han kender ikke baggrunden for, at det blev vurderet, at de kunne vente tre måneder med tilsynsbesøget. Nogle gange ringer deres chef også til virksomheden. Vidnet ved ikke, om det er sket i denne sag.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at ulykken fandt sted, fordi den ansatte på et ujævnt underlag transporterede tunge rør på rørbukke med hårde plasthjul, der ikke var egnede til at optage ujævnheder. Landsretten lægger endvidere til grund, at formanden på rørværkstedet var vidende om, at rørbukkene ikke kun blev brugt til transport indendørs, men også blev brugt til at transportere rør udendørs.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at der ikke blev anvendt et teknisk hjælpemiddel, der var egnet til arbejdsopgaven, og at arbejdet derfor ikke kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at tiltalte derfor er fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17.
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ved ulykken blev påført den ansatte en personskade, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1.
Landsretten finder endvidere, at overtrædelsen af arbejdsmiljøloven kan karakteriseres som grov og har herved navnlig lagt vægt på, at det åbenbart udgjorde en stor risiko for fare, at de ca. 150 kg tunge rør blev transporteret udendørs på bukke, der risikerede at vælte på ujævnt underlag.
Tiltalte er tidligere ved dom af 22. maj 2019 straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, og ved bødeforlæg af 8. marts 2021 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og da begge disse overtrædelser tilsvarende omfattede åbenbart farlige handlinger, finder landsretten, at det aktuelle forhold skal henføres under arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4.
Under hensyn til, at der er tale om en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven, hvorved der er sket personskade, og hvor forholdet er begået inden for 4 år efter tidligere straffe for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, fastsættes straffen på baggrund af virksomhedens størrelse til en bøde på 129.200 kr.
Anklagemyndigheden indleverede anklageskrift i sagen den 18. august 2022, og byretten afsagde dom den 3. maj 2023. Efter en helhedsbedømmelse finder landsretten, at sagsbehandlingstiden ikke har haft et omfang, der kan føre til, at tiltalte skal kompenseres herfor.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod T A/S ændres, således at T A/S straffes med bøde på 129.200 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Østre Landsret, den 08-04-2025
Sidst revideret: 08. april 2025