Østre Landsrets dom afsagt den 3. juli 2025 af 20. afdeling i ankesag nr. S-3195-23
T A/S var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 41, ved at være ansvarlig for, at arbejde med nedtagning af et stillads på en byggeplads i juli 2019 ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da virksomheden ikke havde sikret omgivelserne, fx ved afspærring. En VVS-montør, der var ansat af en anden virksomhed og udførte andet arbejdet på byggepladsen, blev ramt på skulderen af en svingende stilladsdel, som tiltaltes ansatte var i færd med at nedtage fra et stillads.
T A/S påstod frifindelse med henvisning til, at afspærring med stilladsdele var en sædvanlig og accepteret praksis i virksomheden, og at det var en forsvarlig arbejdsmetode, ligesom medarbejderne altid havde de nødvendige afspærringsremedier med i bilen.
Byretten lagde efter bevisførelsen – navnlig forklaringen fra den ansatte, der nedtog stilladset – til grund, at der ikke var opsat afspærring, og at dele af det stillads, man var ved at nedtage, fungerede som afspærring. Retten lagde endvidere til grund, at tiltaltes ansatte ramte en anden ansat med en svingende stilladsdel. På den baggrund og efter en samlet vurdering fandt retten, at arbejdsmiljøloven var overtrådt som beskrevet i anklageskriftet. Bøden blev fastsat til 52.000 kr.
Landsretten stadfæstede afgørelsen, men ændrede bøden til 23.750 kr. Landsretten lagde til grund, at der ikke var etableret afspærring med afspærringsbånd og kegler, sådan som det fremgik af virksomhedens egen arbejdsseddel for opgaven, og at der i hvert fald via cykelstien var uhindret adgang til området omkring containeren, hvor den anden ansatte opholdt sig, da han blev ramt af en stilladsdel. Anvendelse af stilladsdele i stedet for kegler og afspærringsbånd udgjorde på den baggrund ikke en effektiv og sikkerhedsmæssig forsvarlig afspærring. Landsretten fandt endvidere, at virksomheden ikke kunne fritages for ansvar efter § 83, stk. 3. Landsretten lagde vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at medarbejderne i forbindelse med nedtagning af stilladset var bekendt med arbejdssedlens anvisninger om afspærringsbånd og kegler, og da direktøren samtidig havde forklaret, at afspærring ved brug af stilladsdele var generelt accepteret i virksomheden, fandt landsretten, at forholdet allerede af denne grund ikke kunne falde uden for virksomhedens strafansvar.
Bødestraffen skulle efter oplysningerne om virksomhedens størrelse (50-99 ansatte) som udgangspunkt fastsættes til 52.500 kr. Da sagsbehandlingstiden imidlertid – uden at dette skyldtes virksomhedens forhold – havde oversteget det rimelige, blev bøden i overensstemmelse med Højesterets domme af 16. april 2012 (UfR 2012.2310) nedsat til 23.750 kr.
Dom afsagt den 3. november 2023.
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskriftet er modtaget den 11. maj 2022.
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
1.
lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 41 (dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 41), ved den 17. juli 2019 ca. kl. 09.20 på byggepladsen Adresse A, at have været ansvarlig for, at arbejde med nedtagning af et stillads ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomheden ikke havde sørget for at sikre omgivelserne ved f.eks. afspærring, således at egne ansatte eller andre personer i omgivelserne ikke blev udsat for fare for at blive ramt af genstande eller materialer, hvorved Vidne 2, som var ansat af en anden virksomhed og udførte andet arbejde på byggepladsen, blev ramt af en svingende stilladsdel på venstre skulder, da en medarbejder ansat i tiltaltes virksomhed var i gang med nedtagningen af et stillads.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 1 og Vidne 6.
Følgende forklaringer er gengivet i retsbogen:
"...
Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede ved Vidne 1, at han i juli 2019 havde været ansat i tyve år. Han har arbejdet der siden 1999. Han har fungeret som direktør og medejer. Som de fleste administrerende direktører, stod han for ansættelser og kunderelationer. Han havde daglig kontakt til medarbejderne, som på daværende tidspunkt talte omkring 60. Der var tale om lagermedarbejdere samt montører og konduktører. Han havde ikke som sådan kontakt med montørerne, da konduktørerne var mellemledere. Det var konduktørerne, der varetog den daglige drift. De fungerede som mellemled mellem kunderne og montørerne. Han var selv med til at udarbejde tilbud. Firmaet havde vist fire konduktører ansat på tidspunktet. Sjakkene fik udleveret sagsakter og beskrivelse af, hvad der skulle laves. Firmaet arbejdede primært med renovering i Område B. Den pågældende sag var en ganske almindelig sag vedrørende et materieltårn, der skulle stilles op. Konduktøren samlede et sjak, og samme morgen blev sjakket sædvanligvis instrueret af konduktøren. Konduktøren i denne opgave var Vidne 5. Vidne 5 fortalte dem, hvad der skulle ske; hvilken type bygning, det var. Det var vist en bygning, hvor materialer skulle hejses ud gennem et vindue, og de stillede derfor et materieltårn op. Stilladset blev stillet op og pillet ned igen. Han gav ansvaret videre til Vidne 5. Han blev opmærksom på, at Arbejdstilsynet var kommet ind over sagen samme dag - så vidt han husker. De var vist hurtigt ude. Det var Vidne 5, der blev kontaktet af Arbejdstilsynet. Han modtog en mail eller en opringning om, at politiet også var involveret. Vidne 5 instruerede og førte tilsyn med opgaven. Vidne 1 var ikke selv ude på pladsen. Han snakkede med Vidne 5 om sagen efterfølgende. De fik et påbud i forbindelse med sagen, som blev sendt til dem via mail. Vidne 5 snakkede vist med Arbejdstilsynet om dette påbud, og det blev meddelt samme dag. De reagerede med undren. De svarede på påbuddet. Det var et påbud om, at de ikke havde spærret af. Det var afspærringen, der ramte en håndværker. Arbejdstilsynets [vurdering] var, at der ikke var nogen afspærring. Han og Vidne 5 var undrende over for det. Han husker ikke, om de klagede over påbuddet. Foreholdt bilag 17 forklarede han, at det var selve afspærringen, der var ved at blive demonteret. Afspærringen bestod af tre dele, der bare skulle skilles ad. Der var to lodrette søjler med et rækværk imellem, der var fastgjort til stilladset. Det var den lodrette del af det, der var tilbage, der ramte forurettede ved at svinge. Der var også kegler med bånd og andet, der gjorde opmærksom på det opstillede. Man vurderer helt konkret fra gang til gang, hvordan afspærringen skal være. Noget af det første af uddannelsen går ud på at lære at afspærre. Der opstod en uoverensstemmelse på arbejdspladsen efter ulykken. Han blev orienteret om det af sjakket samme dag. Det var Vidne 4, der havde den del af stilladset, der ramte forurettede, i hånden. Vidne 1 ansatte selv alle medarbejdere. Vidne 4 havde været i firmaet i mange år, og han kender udmærket Vidne 4. Alle medarbejdere havde eller var i gang med uddannelsen. De skulle have et tre ugers kursus, inden de måtte starte på en byggeplads. De startede som "føl" og efter tre måneder vurderede man, om de havde en fremtid i virksomheden.
Afhørt af forsvareren forklarede Vidne 1, at han selv stod for at skrive til Arbejdstilsynet om sagen. Det var typisk konduktøren, der kom med et oplæg til svaret, som Vidne 1 skrev under. Det var enten ham selv eller konduktøren, der undersøgte sagen. Han har lige haft 45 års jubilæum i firmaet. Firmaet er ét af de ti største stilladsfirmaer i Danmark. Konduktører var mellemledere med kompetence til at bestemme, hvordan stilladset skulle stilles op. Sjakket og konduktørerne møder hver dag ind kl. 6 om morgenen. På daværende tidspunkt var de 50-60 mand fordelt i to-tre sjak. Nogle havde verserende opgaver, herunder læsning, andre var måske færdige og skulle have nye opgaver. Det var typisk to-tre medarbejdere ad gangen, der skulle tildeles nye sager. Sagen indeholder beskrivelse af opgaven. Det er typisk et A4-ark med sagens data, adresse, kontaktoplysninger, beskrivelse af opgaven, adgangsoplysninger og størrelsesbeskrivelse. Der er også rubrikker om hvilke tekniske hjælpemidler, der skal bruges, herunder hvilken type bil og hejs, hjelm, sikkerhedssko, afkrydsningsskema vedr. afspærring mv., der skal bruges. Dette bliver gennemgået med konduktørerne inden, sjakket kører ud.
Det er en arbejdsbeskrivelse. Tilsynet foretages af konduktørerne, som udarbejder arbejdssedler, der løbende bliver gennemgået. Konduktørerne kører en selvvalgt rute, når de tilser arbejdspladserne. Da firmaet arbejder i Område B, kører de forbi de større sager hver dag. De kører ikke forbi de mindre aktuelle sager hver dag, men måske et par gange om ugen, hvilket er fast procedure. Den pågældende opgave i denne sag var demontage. Det var en rutineopgave. Nedtagningen startede om morgenen og skulle være færdigt om eftermiddagen. Der var ikke noget specielt ved denne demontage. Det er basalt, og det er noget, man gør i alle sager. Der var krydset af i skemaet for så vidt angår afspærring. Man plejer at bruge minestrimmel, og de fleste biler har én med. Afspærring er så banalt, så det er ikke sikkert, at konduktørerne har forklaret medarbejderne, hvordan de skulle gøre. Han blev rasende, da han modtog bødeforlægget. Han synes, at begrundelsen er tåbelig og følte sig indigneret, for han bryder sig ikke om uretfærdighed. Håndværkerne blev også uvenner. Da Arbejdstilsynet kom til stedet, var det meste af stilladset pakket væk, så Arbejdstilsynet har ikke set noget. Da han brokkede sig til Arbejdstilsynet, var de utilfredse med, at der ikke var afspærring til afspærringen. Der var ikke andet at se for Arbejdstilsynet, andet end stilladsdele, der lå på jorden.
Afhørt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at der står en rubrik, der hedder "afspærring" på afkrydsningsskemaet, og det var krydset af.
Vidne 2 forklarede, at han kom til skade på sin arbejdsplads den 17. juli 2019. Han var lige startet som VVS'er. Han husker ikke, hvor længe han havde været ansat. Det var igennem et vikarbureau, han var blevet hyret. Han havde ikke været længe på byggepladsen før uheldet. Foreholdt bilag 4 forklarede han, at det var det firma, han var i. På dagen stod der stilladser op ad bygningen. Firmaet havde en container stående på Adresse A, hvor materialer til byggepladsen lå i. Vidnet skulle ned og hente noget fra containeren, og de var pludselig i gang med at pille stilladset ned, men han tænkte ikke over det, for der var ikke sat mærker op, hvor man ikke måtte gå. Der var også et sted, hvor cykler kunne komme igennem. Cyklerne kom stadig igennem, fordi de ikke havde sat noget for. Han tænkte, at der skulle være noget sikkerhed, idet de var ved at pille stilladset ned. Lige pludselig røg han ned på jorden, og det viste sig, at det var fordi, han fik én af stilladssøjlerne over sig. Det var én af dem, der stod på jorden. Han blev ramt på ryg og skulder. Han skulle lige komme til sig selv, før det gik op for ham, hvad der var sket. Han skulle hente noget inde på hotellet på Adresse A. Forevist bilag 12, foto nr. 1 og 2 samt 3 og 4, forklarede vidnet, at containeren ses på foto nr. 4. Han stod lige ved hjørnet af den, da søjlen faldt ned på ham; det var én af de store stænger. Stilladset stod til venstre for containeren. Det ses ikke på fotoet. Der var en gennemgang til cykler, så cykler kunne komme forbi på fortovet. Han gik udenom stilladset, langs containeren og blev ramt ved hjørnet. Der var frit hele vejen langs containeren. Hvis der havde været spærret, havde han ikke gået der. Han husker ikke helt, om han var på vej ind for at hente eller lægge noget. Foreholdt bilag 4 forklarede han, at han ikke husker, at han talte med politiet. Han husker ikke, at han forklarede til politiet, som der står, for det er over fire år siden. Det passer sikkert, at han har forklaret, som der står. Han husker, at da han røg ned på jorden, fik han et chok. Stilladsarbejderne var fuldstændig ligeglade og arbejdede bare videre. Søjlen ramte ham og faldt til jorden efterfølgende. Der stod ikke nogen med noget i hånden, så den svingede ned på ham. Han var på skadestuen efterfølgende. Han lavede en arbejdsskaderapport, han gav sin arbejdsgiver. Han husker ikke, om han var sygemeldt.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at de to stilladsmontører virkede ligeglade og arbejdede videre. De kom ikke hen og undskyldte. De kiggede på ham og arbejdede videre, som om intet var sket. Der var to stilladsmontører til stede. Han så ikke, om der var nogen, der holdt noget, for han blev ramt bagfra. Han var i chok og vidste i første omgang ikke, at der var noget, der røg ned, men han hørte noget jern, der faldt til jorden. Montørerne stod oppe på stilladset. De kom ikke ned til ham. Han husker ikke, at han talte med dem. Han husker ikke, om der opstod tumult imellem dem. Han husker ikke, hvordan han kom på hospitalet. Det er helt forsvundet. Foreholdt bilag 7, side 2, "afhørte forklarede, at han gik hen til sagens person for at sige undskyld, og spurgte, om han var okay, hvorefter sagens person tog fat i testiklerne på ham og trak ham ind til sig" forklarede han, at han ikke husker noget om det. Han husker ikke, hvor længe han havde været på arbejdspladsen. Han plejede at møde kl. 06.30 eller kl. 07.00. Der var ikke afspærring ved fortovet, for ellers ville han ikke have gået den rute. Han har ikke krydset en afspærring, for der var ikke nogen. Det kan han sige med sikkerhed, for der var også cyklister, der cyklede igennem.
Vidne 3 forklarede, at han arbejdede for et renoveringsfirma som arbejdsmand på tidspunktet. Han havde ikke noget med stilladsarbejde at gøre. Han så ikke, men hørte, at nogen blev ramt af noget stillads. Han stod oppe på stilladset og hørte det som om, at nogen blev ramt. Han husker ikke, om det var første eller anden sals højde, han stod i. Han hørte også noget tumult og nogen, der skændtes. Han har svært ved at huske præcis, men der var en mand, der var lidt aggressiv over for stilladsarbejderne. Han husker ikke, om det var fysisk, men der var meget råberi. Det var primært skænderiet, han bemærkede. Han tænkte på grund af skænderiet, at det måske var fordi, nogen var blevet ramt. Døren til stilladset havde det med at blæse op, så han tænkte, at det måske var den. Det lød som om døren ramte noget træ. Hvis han var mødt ind til normal mødetid, må han have været der i et par timer. Han husker ikke, om der var afspærring i form af kegler eller minestrimmel på dagen, men det var der nogle dage, og andre dage var det der ikke.
Foreholdt bilag 5 forklarede han, at han ikke erindrer samtalen, men hvis det står sådan, er det nok det, han har forklaret. Der var dage, hvor der ikke var spærret af, men han husker ikke, hvordan det var den pågældende dag. Stilladsarbejderne var ikke ved siden af ham, da hændelsen skete. Da skænderiet foregik, lød det som om, det var på gadeplan eller i første sals højde.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det var et tømrermesterfirma, han var ansat hos via et vikarbureau, men hvilket ét det lige var, husker han ikke. Hans arbejde var at gøre rent og rydde op. Stilladset var ikke ved at blive demonteret på dagen, og han husker ikke, om de var ved at tage det ned. Han husker intet præcist. Han gik ikke hen til personerne. Senere på dagen snakkede han med nogle stilladsfolk om, hvad der var sket under tumulten. Den ene havde haft noget at gøre med det. Der var vist en dør, der var blæst op; døren til stilladset. Det var en adgangsdør til stilladset, som kunne låses af.
De snakkede ikke noget om, hvad der var sket med personen eller om afspærringen, som han husker det.
Vidne 4 forklarede, at han var ansat hos T A/S på tidspunktet og havde været det i 12-13 år. Han opstillede og pillede stilladser ned. Den pågældende dag var de ved at pille stilladset ned. Manden blev ramt af den allersidste søjle. Der var ingen etager på stilladset og det var det allersidste, der var ved at blive nedtaget. Der stod en række containere på gaden, og de havde ikke sat afspærring op. Forevist bilag 12, foto nr. 4, forklarede vidnet, at der var vertikale og horisontale søjler. Der var sat horisontale søjler op, der var sat løst på. Håndværkerne lå og rodede på cykelstien og lavede noget. Han husker ikke, om det var fordi, de var ved at samle noget. Den ene af håndværkerne blev ramt. Bjælken tippede og den var vel 1 meter og 25 centimeter lang. Han nåede ikke at fange den, men den ramte manden på skulderen. Manden sad på fortovet. Der var to søjler i alt. Horisontalerne var lavet af stål, og han ved ikke, hvad de vejer, men måske 5 kg. De er hule rør, og de er tungere, jo længere de er. Man kunne ikke benytte fortovet på grund af afspærring. Cykelstien husker han ikke noget om, men han tænker ikke, at der kan have været almindelig trafik. Cykler farer frem og tilbage, selvom de ikke skal. Han husker det ikke konkret. Manden, der blev ramt, husker han ikke, om blev ramt på fortovet eller cykelstien, men han lå ovre ved containeren. Der var ikke afspærring i form af minestrimler eller kegler. Det, de var ved at pille ned, agerede som afspærring. Stilladsarbejderne stod ikke på stilladset, da manden blev ramt, for han blev ramt af den sidste søjle, der var tilbage. Den tippede, da han tog fat i den. Det var den vertikale søjle, der ramte manden. Den ramte ham på skulderen. Der var dårlig stemning efterfølgende. Om morgenen havde de bare fået at vide, at de skulle køre ud og pille resten ned. Det var en af konduktørerne, der fortalte, hvad de skulle. De kommer og ser til dem. Han husker ikke den konkrete dag, for det er fire år siden. Hver morgen fik man at vide, hvor man skulle køre hen. De havde nok været derude henover to dage. De snakkede vist med Person C, konduktøren om, at de skulle pille resten ned. De spurgte ikke hvordan, for det ved de jo. Han husker ikke, om der var nogen, der kontrollerede, hvad der foregik.
Sommetider kommer der nogen, sommetider ikke. Han husker ikke noget om tilsynet den pågældende dag. De piller stillads ned på rutinemæssig vis. Der var mange mennesker på stedet, og det lykkedes ikke at holde alle væk med afspærring. De drøftede derfor ikke, om afspærring var nødvendig. Manden gik helt amok. De sagde selvfølgelig undskyld, da søjlen væltede, men han kammede fuldstændig over. Han angreb vidnets makker, og forurettede ringede til politiet, fordi han følte, at han ikke selv havde gjort noget forkert.
Derefter blev Arbejdstilsynet også involveret. De gik i gang med at rydde op, og da politiet og Arbejdstilsynet kom til stede, stod resterne af stilladset op ad væggen. Han husker ikke, hvornår de modtog opgaven; om det var om morgenen eller dagen før.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at instruktion fik man hver morgen, men at han ikke husker, hvad der skete den pågældende dag. Foreholdt bilag 6, side 2, vidnets forklaring til politiet, hvoraf fremgår: "Han forklarede, at han var i gang med nedtagning af et stillads, hvor han havde stået med to søjler og en tværstiver alene. Han forklarede, at den ene tværstiver var fastgjort til begge søjler, og da han tog tværstiverne af den ene søjle, svingede tværstiveren ind og ramte sagens person bag på venstre skulder" forklarede vidnet, at passer meget godt, at han har forklaret sådan til politiet. Arbejdsopgaven gennemgår man normalt ikke, hvis det bare handler om at pille stilladset ned, men man snakker med konduktøren, hvis der er noget at sige om det. De snakker normalt om hver opgave, inden de går i gang, men ikke i detaljer, hvis det er noget, de er vant til. Lastbilen må have holdt på vejen, han husker ikke, om det var på cykelstien. De havde været på stedet i omkring halvanden dag. De nedtog stilladset over to dage. Normalt står den ene makker på jorden, imens den anden piller stilladset ned, men han husker ikke, hvordan det var den dag. Foreholdt bilag 6, side 2, vidnets forklaring til politiet, hvoraf fremgår: "først forklarede afhørte, at de havde haft afspærring hele dagen og brugt det nødvendige sikkerhedsudstyr. Senere i afhøringen forklarede afhørte, at de ikke havde haft afspærret området, hvor de gik og arbejdede" forklarede vidnet, at han ikke husker at have talt med politiet om dette. Normalt kommer det også an på, hvor meget trafik der er i forhold til, om de afspærrer. Han husker ikke, om de havde spærret af.
Vidne 5 forklarede, at han ikke har været i T A/S i et par år. Den 17. juli 2019 var han ansat og var nok blevet ansat året før.
Han var teknisk leder og beskæftigede sig med sager, der ikke var standard, herunder med Metroen, og hjalp de øvrige konduktører med øvrige specielle sager. Han var på vej ud på en opmåling og blev spurgt, om han kunne komme, fordi der var sket en hændelse under en nedtagning, hvor en håndværker havde slået på en montør. Vidnet tog ind og talte med Vidne 4 og Person D. De forklarede, hvad der var sket. Der stod mange mennesker omkring, og politiet ankom. Inden for ti minutter ankom politiet og talte med montørerne og derefter vidnet. Han blev forarget over, at de var der så kort tid. Da han havde talt med dem, tænkte han, at der måtte være opfølgende spørgsmål. Han kom ud til en sag, der handlede om en håndværker, der var blevet strejfet af stilladsmateriale under nedtagningen, og han var gået amok. Den ene montør blev revet så hårdt i sine arbejdsbukser ved sine testikler, at bukserne gik i stykker. Vidnet tolkede situationen som, at forurettede var i en kattepine og tilkaldte Arbejdstilsynet for at få fokus på noget andet. Stilladset var stort set nede og det eneste, der var tilbage, var det, der manglede at komme på lastbilen. Der var tale om stilladssøjler, periopsøjler. Søjlen kunne ikke ramme ham i hovedet, for den er ikke høj nok. Når man piller stilladset ned, er man nødt til at være to personer. Materialet skal undgå at ligge på jorden. Der stod nogle ting op ad lastbilen. Skibscontaineren stod der også noget op af. Lastbilen stod ikke ved cykelstien, for der var ikke en cykelsti på Adresse A på det tidspunkt. Forevist bilag 12, foto nr. 4, forklarede han, at politiet holdt på vejen. Montørens lastbiler stod på vejen ved containeren. På billedet kan man se en hejs. På fortovet stod det sidste, der skulle pilles ned. Der var spærret af på fortovet. Afspærringen er også for, at medarbejderne ikke bliver påkørt af cyklister eller knallerter. Det er vidnets opfattelse, at der var afspærring på tidspunktet, fordi det ellers ikke ville fungere. Arbejdstilsynet spurgte, om der var nogen, der førte tilsyn. Politiet var ikke til stede længe. De lavede nogle arbejdssedler med detaljer, herunder adresse, sagsnummer, konduktøroplysninger, afkrydsningsfelter med værnemidler, som konduktørerne skulle udfylde, detaljer omkring afspærring, instrukser vedrørende rækværk mv. Man udfylder to arbejdssedler; den ene gemmes derhjemme, den anden tager medarbejderne med ud på pladsen. Det var vist ikke samme sjak, der havde sat stilladset op, som også tog det ned. Foreholdt bilag 8, vidnets forklaring til politiet, hvoraf fremgår "Afhørte forklarede herefter, at de to medarbejdere på stedet startede samme morgen med nedtagningen af stilladset. De havde i den forbindelse fået en standardinstruks, der bl.a. indebærer, at de skal parkere på ydersiden af arbejdsområdet, så de selv er skærmet fra forbikørende biler. Det er også her de skal pille stilladset ned af samme grund. Idet stilladset skulle tages ned over cykelstien, havde medarbejderne afspærret cykelstien ved brug af en større stilladsdel, som de havde opstillet henover cykelstien. Det var så denne del, der havde ramt sagens person, idet denne blev nedtaget som det sidste, efter selve stilladset var pakket sammen." forklarede vidnet, at det lyder rigtig nok, men det er lidt forkert, idet der lyder som om stilladset står ude på vejen. Men det passer med den midlertidige afspærring. Det passer, at det var den, der ramte.
Det ville ikke være muligt at foretage arbejdet, hvis ikke de havde afspærret. Der er meget trafik på Adresse A.
Afhørt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at det ikke var ham, der var konduktør på den pågældende opgave. Han kom til stede, da afspærringen var taget ned. Der var ikke stillads oppe, da han ankom. Han kan ikke forestille sig, at det ville være muligt at tage stilladset ned uden afspærring. Kommune E stiller skarpe krav til afspærring. Cyklister henvises enten til kørebanen eller fortovet. Hvis cyklisterne er cyklet igennem, har det været fordi, de har været henvist til fortovet. Der har nok været bygget ud over fortovet. Det allersidste har været afspærringen. Arbejderne skal selv stå for at spærre af, men når det gælder trafik, fører konduktørerne tilsyn.
Hvordan der skal afspærres, kontrollerer man ikke. Minestrimmel og kegler ville være logisk at bruge, men man bruger som regel noget andet, fordi folk synes, det er sjovt at gå under minestrimler. Derfor bruger man stilladsdele til at afspærre. Man afspærrer ikke ved nedtagningen af det allersidste stillads.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han kom til stedet relativt kort efter hændelsen. Han startede med at spørge, hvad der var sket. Han havde snakket med én fra kontoret i telefon om sagen forinden. Medarbejderne havde afspærret, fortalte de ham.
Vidne 6 forklarede, at han havde arbejdet i Arbejdstilsynet. Han kan vedstå sin rapport af 29. juli 2019. Han blev kaldt til hændelsen sammen med sin kollega, Tilsynsførende F. Personerne på stedet havde taget stilladset ned, og han hørte om, hvad der var sket, via folkene på stedet. Han vurderede, at der var et brud på loven, da arealet, der blev arbejdet på, ikke var afmærket. Påbuddet blev sendt til firmaet, der kvitterede for modtagelsen. Personen, der blev ramt af stilladset, følte sig skidt tilpas, og der var muligvis tale om personskade, så han oprettede det som en grov overtrædelse. Det viste sig, at det ikke var alvorlig personskade, uanset han var ramt. Han sad og ømmede sig på kantstenen. For at sikre, at ingen bevæger sig i respektafstand fra stilladset, markerer man det. Det ændrede ikke vidnets vurdering, at firmaet syntes, at det var normalt at spærre på den måde, som de gjorde. Det kan ikke ændre på noget, at medarbejderen måske var uopmærksom. Virksomheden skulle have sikret sig ved at stille en barriere op med kegler, kæde eller tape og lignende. Det kunne også være ved et rødt- og hvidmalet stykke træ eller minestrimmel for, at ingen trådte ind i området og kom til skade. Foreholdt bilag 13, side 2, hvoraf fremgår: "I denne sag har arbejdsgiveren ikke overholdt sine forpligtelser i lovens kapitel 4, idet arbejdsgiveren ikke har sørget for at arbejde med demontering af stillads og var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet arbejdsgiveren ikke har sørget for at sikre sig at egne ansatte eller personer i omgivelserne ikke rammes af stilladsdele ved demontering." forklarede vidnet, at det ikke er ham, der har udfærdiget rapporten. Der skal være tilstrækkeligt tilsyn, og der er ikke en fast praksis for hvorledes. I forhold til instruktion kan man f.eks. give en mindre omfattende beskrivelse af, hvad der skal gøres, hvis der er tale om en erfaren medarbejder.
Afhørt af forsvareren, foreholdt bilag 14, strakspåbud fra Arbejdstilsynet af 26. juli 2019, forklarede vidnet, at han ikke er jurist og har ikke udarbejdet den juridiske vurdering. Vurderingen, for så vidt angår indstillingen, var han ikke selv med til at udarbejde. Hans arbejde var at føre tilsyn med virksomheden og træffe afgørelse i form af et påbud. Hvis han så vurderede, at der var sket en grov overtrædelse, udfyldte han som regel et skema i informationssystemet, der overgår til en jurist, der vurderer hans skrivelse, og på baggrund heraf udarbejder en juridisk skrivelse. Flere af punkterne er rigtig nok ikke udfyldt. Det er et standardskema. Hvis der ikke har været et lovreguleret krav om f.eks. uddannelse, har han ikke udfyldt punktet. Når der f.eks. ikke er udfyldt noget vedrørende tilsynet med arbejdet, kan han henvise til, at dette står i påbuddet. Foreholdt bilag 14, strakspåbud fra Arbejdstilsynet af 26. juli 2019, forklarede vidnet, at han ikke ved, om der er ført tilsyn med medarbejderne, når det ikke står i skemaet. Han husker, at der blev spurgt, om der blev ført tilsyn, men han husker ikke, hvad svaret var, når det ikke var skrevet ned. Det er standard, at man gør det. Han kan ikke huske, om der var blevet ført tilsyn med medarbejderne. Foreholdt bilag 14 forklarede han, at der skal spærres af, når stilladset tages ned. Der er forskel på at spærre af med kegler, minestrimmel og med en to meter høj søjle, og hvis den rammer noget, gør det ondt. Keglen kan som udgangspunkt ikke vælte. En søjle kan derimod vælte. Det står ikke nogen steder, at der skal afspærres med kegle og minestrimmel.
..."
Arbejdstilsynets "Indstilling til retslig tiltalte for overtrædelse af arbejdsmiljøloven" af 9. oktober 2019 og strakspåbud af 26. juli 2019 er dokumenteret.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter bevisførelsen, herunder navnlig Vidne 4’s forklaring, lægger retten til grund, at der ikke var opsat afspærring i forbindelse med nedtagning af stilladset. Dele af det stillads, som man var ved at nedtage, fungerede som afspærring. Vidne 4, der forestod nedtagningen og som stod med den del af stilladset, der ramte tilskadekomne Vidne 2, har forklaret, at en del af stilladset, der ikke var fastgjort, svingede og ramte Vidne 2, der opholdt sig ved hjørnet af containeren. Vidne 2 har forklaret, at der ikke var nogen afspærring, fordi han ikke kunne have stået, hvor han stod, da han blev ramt, hvis der havde været afspærring. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder retten, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljøloven, som beskrevet i anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 52.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 41 (dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og § 41).
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 52.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 3. november 2023
Dom afsagt den 3. juli 2025 af Østre Landsrets 20. afdeling nr. S-3195-23
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Dom afsagt af Københavns Byret den 3. november 2023 er anket af T A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte ved Vidne 1 og vidnerne Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 6.
Tiltalte har ved Vidne 1 supplerende forklaret blandt andet, at han kan vedstå forklaringen afgivet for byretten med den tilføjelse, at de fleste sjak består af 2-3 mand. Der kan dog i større sager være 10 mand i et sjak. Han har fået fortalt, at der i forbindelse med nedtagningen af stilladset på Adresse A var etableret en afspærring af området ved hjælp af stilladsdele. Under arbejdet med at demontere afspærringen, hvorved en tværstiver blev frigjort fra en lodret søjle, væltede søjlen og ramte en person. Ved vurderingen af, hvad der bruges til at spærre af med, tages der hensyn til, hvor stilladset stilles op og til trafikmængden. I 2019 var der ikke – som i dag – krav om at indsende skitser af den påtænkte afspærring til kommunen, og sjakket vurderede blot ved ankomst til byggepladsen ud fra deres erfaring og uddannelse og forholdene på stedet, hvordan der skulle afspærres. Sjakket havde altid de nødvendige afspærringsremedier med på bilen. I større sager vil det være konduktøren, der har aftalt med kunden, om der er særlige forhold, der skal tages hensyn til, herunder eksempelvis om der skal være gennemgang for fodgængere.
I den konkrete sag har konduktøren på arbejdssedlen udfærdiget en håndtegning af stilladsets placering i forhold til containeren. En af mulighederne er at bruge stilladsdele til at afspærre med. Man kan også bruge minestrimmel og kegler. Han ved ikke, hvorfor man i den konkrete situation har valgt at afspærre med stilladsdele, men det handlede formentlig om, hvad der var med på bilen, eller fordi der skulle ske afspærring af en cykelsti, da stilladsdelen havde samme dimensioner som bredden af cykelstien. Ulempen ved at anvende minestrimler og kegler er, at strimlen kan blæse væk eller løftes, og kegler kan flyttes af uvedkommende. Folk i Byen G respekterer ofte ikke en afspærring, navnlig når den består af minestrimmel og kegler. Der er ikke rød/hvide advarsler på de stilladsdele, som bruges til afspærring. Der monteres en tværstiver i ca. én meters højde hen over cykelstien. Det er herved temmelig oplagt, at man ikke skal passere den vej. Der var ikke tilsyn med stilladset den pågældende dag, eftersom stilladset var indmeldt til nedtagning. Han har ingen erindring om, om konduktøren i denne sag alligevel har været forbi for at tjekke, om der var opryddet ordentligt op, hvilket sker en gang imellem.
Han opfatter brug af stilladsdele som afspærring som helt sædvanlig, men der er altid kegler og minestrimmel med i bilen. Reglerne for afspærring læres allerede på skolen, og der skal i alle tilfælde tages stilling til, hvordan afspærring skal ske. Han ville forvente, at hans medarbejder, Vidne 4, som på daværende tidspunkt havde 28 års erfaring som stilladsarbejder, helt sikkert var kompetent til at tage stilling til, hvordan der skulle afspærres. Han ville ikke forvente, at konduktøren i denne sag var inde over afspærringen, da det ikke var en kompliceret sag. Der skulle dog tages hensyn til cykeltrafikken på Adresse A.
Konduktøren udfylder, som nævnt, en arbejdsseddel for hver byggeplads, hvor der er krydset af om bl.a. tekniske hjælpemidler. Arbejdssedlen fungerer som en slags APV for stilladsopgaven på pladsen. Konduktøren taler samtlige opgaver igennem med sjakket, inden arbejdets påbegyndelse. Beskrivelsen er mest grundig ved sagens opstart, hvorimod man ikke foretager en grundig beskrivelse i forbindelse med nedtagning af stilladset, da man blot ”ruller arbejdet baglæns”.
Han formoder, at Vidne 4 begik en fejl, da han nedtog afspærringen, fordi den ene stilladsdel enten smuttede ud af hånden på ham eller måske stod op ad bilen og væltede, hvorved den ramte personen. Stilladset havde stået på stedet i seks måneder, og nedtagningen skete på én dag. Det kan godt passe, at man var ved at være færdige med nedtagningen kl. 9.20. Det tager ikke lang til at nedtage et stillads af denne størrelse.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han har arbejdet på byggepladser siden 1995. Det er hans erfaring, at en normal afspærring ville være opstillet foran eller rundt om det sted, hvor stilladsarbejdet foregår, så man advarer forbipasserende om, at der kan falde noget ned fra stilladset. Der bruges normalt orange/røde pæle og bånd til at afspærre med. Forevist ”Fotorapport – Arbejdsulykke d. 170719”, bilag 12, foto nr. 4, har vidnet forklaret, at han stod ved hjørnet af containeren omkring det sted på fotoet, hvor stilladsdelene står på højkant. Døren til containeren var lige til højre herfor. Han gik på cykelstien langs begge containere, inden han nåede til det sted, hvor han blev ramt af stilladsdelen. Han husker det ikke som om, der var stillads hele vejen langs containerne. Cyklerne kunne passere på cykelstien, muligvis noget af vejen gennem en slags tunnel langs containerne. Han blev røntgenfotograferet på hospitalet, men han husker i dag ikke, om der var nogen skader, eller hvilken skulder han blev ramt på. Stilladset var endnu ikke taget ned, da han kom gående, og der var ikke spærret for cykler. Det var ikke en søjle, der stod lænet op ad containeren, der ramte ham. Der stod slet ikke noget op ad containeren på det tidspunkt. Søjlen faldt hen over cykelstien og ramte ham. Han stod med ryggen til og så ikke nøjagtig, hvor stilladsdelen kom fra. Han bemærkede, da han kom gående, og inden han åbnede containeren, to stilladsarbejdere, der stod oppe på stilladset. Han ved ikke, om én af stilladsarbejderne har stået med stilladsdelen i hånden, inden den ramte ham. Han husker ikke, at han talte med de to stilladsarbejdere. Han husker ikke, at der opstod tumult. Han var helt groggy.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var afspærring på stedet i traditionel forstand. Da de tog stilladset ned, var der spærret af med søjler og tværstivere i ca. én meters højde for at indikere, at man ikke skulle gå den vej igennem. De brugte somme tider kegler og minestimler, men den dag havde de ikke kegler og minestrimmel med i bilen, fordi de kom direkte fra en anden opgave. Da de talte med konduktøren i telefonen om den nye opgave med nedtagning af stilladset på Adresse A, blev der ikke talt om afspærring. De var jo ikke nye medarbejdere.
De talte med konduktøren om arbejdsopgaverne hver morgen. Nedtagningen af stilladset var en rutineopgave, så de talte ikke så meget om, hvad der skulle ske. Han har arbejdet med stilladser i ca. 30 år, så han er meget erfaren. Hvordan der etableres afspærring, afhænger meget af, hvor stilladset er opstillet. Det kan godt passe, at der har været en cykelsti, men han husker ikke, om containerne stod på cykelstien eller langs med den. Man lavede sådan noget ’interimistisk noget’, så folk forstod, at de ikke skulle gå igennem. Der var ikke andre, der gik på stedet, end den mand, der blev ramt. Han forstår ikke, hvorfor manden havde sat sig ned lige ved siden af stilladset. Han fik som regel en arbejdsseddel udleveret, når et stillads skulle sættes op. Han husker ikke, om der blev udleveret en arbejdsseddel i forbindelse med nedtagningen. Det gjorde der ikke normalt. Det er klart, at der ikke var afspærring, når de var ved at nedtage den. Han mener, at manden, der blev ramt, ikke kan have været i tvivl om, at der blev arbejdet på stedet. Det passer ikke, at de stadig stod oppe på stilladset, da manden blev ramt. Forevist ”Fotorapport – Arbejdsulykke d. 170719”, bilag 12, foto nr. 4, har vidnet forklaret, at der var ryddet op, da billedet blev taget. De to lodrette søjler og en tværligger må have stået lænet op ad væggen. Han husker ikke, hvad der så skete, men søjlen må være smuttet for ham eller væltet og har ramt manden. Han ved ikke, hvilken søjledel der ramte manden. Han husker ikke, om han stod alene, eller om han var med sin kollega, da det skete.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at han talte med medarbejderne på stedet. Stemningen var trykket. Der var én, der havde meget ondt, og som var meget oprevet. Stilladsmedarbejderne fremstod ikke så påvirkede. Han husker ikke, om han spurgte stilladsmedarbejderne, hvorfor der ikke var anvendt minestrimmel. Han husker heller ikke, om han talte med medarbejderne om Arbejdstilsynets opfattelse af korrekt afspærring. Der er af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø og af Arbejdstilsynet udarbejdet vejledninger om effektiv afspærring af veje og byggepladser. Selvom der ikke er krav herom, mener han, at der burde have været anvendt kegler og minestrimmel, da der er en kollektiv forståelse om, hvad en sådan type afspærring betyder, dvs. også hos forbipasserende trafikanter. Typen af tilsyn og hvor mange tilsyn, der skal gennemføres af arbejdsgiver, afhænger af arbejdsstedet. Ved afgørelsen af, om der skal føres øget tilsyn, vil man bl.a. kunne lægge vægt på medarbejderens anciennitet og erfaring med den konkrete opgave, og om der er tale om et såkaldt ’kontrollerbart miljø’ eller ej. Et arbejde ved en kontorplads vil betragtes som i høj grad kontrollerbart, mens arbejde på en byggeplads vil være mindre kontrollerbart, hvorfor der i sidstnævnte tilfælde vil være øgede krav til tilsyn. Der vil også være øgede krav til tilsyn, hvis der er meget trafikeret på stedet. Her vil Vejdirektoratets anvisninger om markering og færdselslovens regler også skulle følges.
Han har ikke været ansat i Arbejdstilsynet i de seneste fem et halvt år. Han husker ikke, om stilladset var taget ned, eller om han så nogen afspærring, da han ankom. Han vil tro, at grundlaget for påbuddet er baseret på dialogen med medarbejderne på stedet. Der er ikke regler om, at afspærring kun kan ske med kegler og minestrimmel eller lignende. Han husker ikke, om han talte med medarbejderne om, hvorvidt de var blevet instrueret om, hvordan arbejdsopgaven skulle udføres. Foreholdt Arbejdstilsynets rapport af 29. juli 2019 om grove overtrædelser, bilag 15, spørgsmål 5, 7, 11, 14, 17 og 22, hvorunder der ikke er noteret et svar, har han forklaret, at han ikke husker, om han har spurgt medarbejderne eller arbejdsgiver hertil.
Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister, at T A/S i tredje kvartal af 2019 havde 50-99 ansatte.
Der er for landsretten af tiltalte fremlagt kopi af arbejdsseddel for T A/S, dateret den 15. januar 2019, vedrørende sagen ”Hotel H, Adresse A”. Om afspærringsforholdene er der i skemaet afkrydset i ”P-skilte” og ”Afspærringsbånd/kegler”.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der i forbindelse med nedtagningen af stilladset den 17. juli 2019 ikke var etableret afspærring af arbejdsområdet med afspærringsbånd og kegler i overensstemmelse med afkrydsningen på arbejdssedlen, og at der i hvert fald via cykelstien var uhindret adgang til en materialecontainer opstillet få meter fra arbejdsområdet. Det lægges endvidere til grund, at vvs-medarbejderen Vidne 2 stod tæt på containeren, da han – af ikke nærmere oplyste årsager – blev ramt af en stilladsdel på skulderen.
Anvendelse af stilladsdele frem for kegler og afspærringsbånd for at forhindre, at uvedkommende bevægede sig ind i arbejdsområdet, findes på denne baggrund ikke at udgøre en effektiv og sikkerhedsmæssigt forsvarlig afspærring, og landsretten tiltræder derfor, at der foreligger en overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og dagældende bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Arbejdsgiver ifalder efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, og den nævnte bekendtgørelses § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ansvar herfor, for så vidt forholdet ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Afspærring i forbindelse med nedtagning af et stillads må anses for at være en grundlæggende sikkerhedsforanstaltning, som arbejdsgiver henset til det oplyste om medarbejdernes erfaring med rette forudsatte, at de var bekendt med. Da Vidne 1 imidlertid har forklaret, at afspærring ved anvendelse af stilladsdele var generelt accepteret i virksomheden, og da det ikke kan lægges til grund, at medarbejderne i forbindelse med nedtagningen af stilladset var bekendt med arbejdssedlens anvisninger, findes forholdet allerede af denne grund ikke at falde uden for virksomhedens strafansvar.
Den tiltalte virksomhed, der herefter ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, eller i øvrigt, er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Bødestraffen skal på den baggrund og efter det oplyste om virksomhedens størrelse som udgangspunkt fastsættes til 52.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 41, i dagældende bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.
Sagsbehandlingstiden har dog – uden at dette skyldes virksomhedens forhold – i et sådant omfang oversteget det rimelige, at virksomheden skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdet er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.
Straffen fastsættes på den baggrund og i overensstemmelse med Højesterets domme af 16. april 2012 (Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 2310 ff.) til en bøde på 23.750 kr., ligesom det bestemmes, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes med den ændring, at bøden fastsættes til 23.750 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Østre Landsret, den 03-07-2025