Østre Landsrets dom afsagt den 6. februar 2025 af 8. afdeling i ankesag S-1075-23
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 1, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm i forbindelse med svejsning af fjernvarmerør i en udgravning, der var våd og mudret. En ansat montør trak således en ledning ud af en kabeltromle, selvom tromlen på grund af regn havde samlet vand ved udtagene, hvilket medførte at han blev udsat for strømpåvirkning.
Byretten idømte selskabet en bøde på 30.000 kr. Byretten lagde efter bevisførelsen til grund, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet det ikke var planlagt, at kabeltromlen blev sikret mod at optage vand, hvis det regnede eller var vådt. Retten bemærkede, at det før ulykken kun var sædvanlig praksis at pakke kabeltromlen ind, hvis det regnede meget. Byretten henviste bl.a. til virksomhedens orienteringsskrivelse om ulykken til egne ansatte, hvoraf det bl.a. fremgik, at kabeltromlen havde vandoptag, at den ansatte havde fået et voldsomt stød, at det på ulykkesdagen var regnfuldt, og at det på baggrund af ulykken var blevet besluttet, at når det regner skal kabeltromlen pakkes ind i en affaldspose, så der ikke kan komme vand ned omkring stikdåsen. Byretten bemærkede, at det forhold, at el-tavlen på byggepladsen ikke blev undersøgt, herunder ift. om HFI-relæet virkede efter hensigten, ikke havde betydning for beviset i forhold til overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Efter bevisførelsen, herunder virksomhedens egen skrivelse, fandt byretten, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at de manglende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til kabeltromlen, havde været medvirkende årsag til ulykken. I forhold til straffastsættelsen fandt byretten, at der ikke skulle ske differentiering, da det ikke var godtgjort, at virksomheden havde mere end 9 ansatte.
Landsretten stadfæstede byrettens domfældelse af virksomheden. I forhold til beviset for overtrædelsen henviste Landsretten til forklaringerne fra skadelidte og den tilsynsførende, til fotos fra ulykkesstedet samt til virksomhedens orienteringsskrivelse om ulykken til egne ansatte fra december 2019. Landsretten lagde til grund, at den ansatte blev udsat for en betydelig påvirkning af elektrisk strøm med personskade til følge, og at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen hidrørende fra elektrisk strøm. I forhold til straffastsættelsen lagde Landsretten til grund – i overensstemmelse med registreringerne i Erhvervsstyrelsen - at virksomheden på ulykkestidspunktet havde 18 ansatte. Bøden burde derfor som udgangspunkt fastsættes til 45.000 kr. Landsretten nedsatte dog bøden til 20.000 kr. med henvisning til sagens langvarige forløb.
Dom afsagt den 22. marts 2023
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 10. september 2020.
T A/S er tiltalt for
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1, ved den 9. december 2019 kl. 15.27 på arbejdsstedet på adressen Adresse A i Byen B at have været ansvarlig for, at den ansatte Vidne 2 udførte arbejde med svejsning af fjernvarmerør i en udgravning, der var våd og mudret, uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, idet Vidne 2 anvendte en kabeltromme, der på grund af regn havde samlet vand ved udtagene, hvilket medførte, at han - da han trak en ledning ud af kabeltrommen - blev udsat for strømpåvirkning med personskade til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 45.000 kr.
Tiltalte T A/S har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1, montør Vidne 2 og tilsynsførende Vidne 3.
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i det tiltalte selskab. Han har været direktør i nogle år, men han husker ikke, om han var direktør i 2019. Han har hele tiden været projektleder, og han var projektleder i december 2019 på entreprisen i Byen B. De skulle udføre fjernvarmearbejde og foretage svejsning af rør nede i en udgravning. Arbejdet i Byen B var i hvert fald startet op i 2018. Det var hans ansvar at sørge for, at der var materialer, at sørge for at få folkene i gang med at arbejde og sørge for, at der var fremdrift i arbejdet, samt at arbejdet blev udført på den rette måde og blev afleveret til bygherren. Der var ugentlige sikkerhedsrunder på byggepladsen, som de deltog i. De eksterne entreprenører var inde til sikkerhedsrunder, og han mener, at det var Firma C, der stod for det. Han deltog af og til i sikkerhedsrunderne, men ikke hver uge. I sikkerhedsrunderne deltog hovedentreprenøren, underentreprenører som dem selv og bygherren. De var underentreprenør til hovedentreprenøren.
De fulgte jævnligt op på sikkerhedskontroller både i forhold til deres udstyr og i forhold til udførslen af arbejdet på byggepladsen. Hvad der var jævnligt, var forskelligt fra byggeplads til byggeplads, men det var typisk hver 14. dag.
Afhørte eller en anden repræsentant for det tiltalte selskab var hver uge på byggepladsen i Byen B, hvor de foretog en generel opfølgning på byggepladsen. Der har sikkert været nogle ting, der har skullet følges op på, men han husker det i dag ikke nærmere.
Den 9. december 2019 skete et uheld. Han husker, at han blev ringet op på et senere tidspunkt, og at han da hørte, hvad der var sket. Det var først noget tid efter, at det var sket, at han blev ringet op. Han ved ikke, hvorfor man ikke kunne komme i kontakt med ham. Han er bekendt med, at Arbejdstilsynet også havde forsøgt at ringe til ham. Han fik at vide, at en af deres montører havde fået stød, og at det var sket i forbindelse med svejsning.
Forevist fotorapport, forhold 1, bilag 2, foto nr. 4, og foreholdt, at der lå en del vand i udgravningen, hvor ulykken skete, har han forklaret, at han ikke var blevet orienteret om, at der lå vand i udgravningen. Han husker ikke, om det havde regnet op til hændelsen. Det er 4 år siden.
Hvis det havde regnet massivt, og der var kommet en mængde regn som ved et skybrud, ville han havde ringet til byggepladsen. Han ved ikke, om det var tilfældet. Han husker ikke, at ansatte har sagt, at det regnede. Det er generelt hovedentreprenørens ansvar at holde udgravningen tør, da det er dem, der graver. Det forventede de i udgangspunktet.
Den pågældende dag var der ikke nogen fra det tiltalte selskab til at holde tilsyn på pladsen. Afhørte formoder, at Firma D som hovedentreprenør havde nogen til at føre tilsyn på arbejdspladsen. De havde ikke ringet til Firma D forinden.
Da de modtog påbuddet fra Arbejdstilsynet, gav de påbud til de ansatte om, at de ansatte ikke skulle arbejde i udgravningen, og at de skulle pakke kabeltrommen ind i plastik. Det meddelte de også til Arbejdstilsynet, så vidt han husker.
Forevist afgørelse af 17. december 2019 fra Arbejdstilsynet, foto af en plastikpose, forhold 1, bilag 6, har han forklaret, at man her ser en kabeltromme, der er pakket ind i en plastikpose. Det var den foranstaltning, de foretog som en ekstra forsikring efter ulykken. Det havde før da heller ikke været unaturligt at pakke kabeltrommen ind i plastik, men de gjorde det efterfølgende til en noget, de skulle gøre. Det havde de også gjort på andre arbejdspladser. Han ved ikke, hvorfor det ikke var sket i dette tilfælde. De instruerede deres montører om at udføre arbejdet så sikkert som muligt, men de kunne ikke hænge over montørerne konstant.
Han husker ikke, hvor mange ansatte, der var i det tiltalte selskab på det pågældende tidspunkt. Han tror, at der var 7-8 ansatte i selskabet. Selskabet havde ikke haft flere ansatte i løbet af året, men selskabet har i dag flere ansatte. Der er i dag omkring 20 ansatte i selskabet.
Foreholdt, at der ifølge Det Centrale Virksomhedsregister i 4. kvartal 2019 – i december 2019 - var 18 ansatte i selskabet, har han forklaret, at det lyder helt forkert.
Der var to operative selskaber, som var henholdsvis Firma E og det tiltalte selskab. På det pågældende tidspunkt var hovedparten af deres aktiviteter i Land G. Han har svært ved at tro, at der skulle have været 18 ansatte i det tiltalte selskab.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at medarbejderne før de skulle udføre arbejde altid blev instrueret i, hvad de skulle lave. Der var tale om et omfangsrigt arbejde i Byen B, som strakte sig over 1 ½ år, og der blev lavet en arbejdspladsvurdering, som blev gennemgået. Deres medarbejdere fik generelt oplæring i det, de lavede, og i brug af værktøj. De har gjort det systematisk. Oplæringen foregik på værkstedet og på byggepladsen.
Afhørte var på byggepladsen en gang om ugen, og han kom typisk den dag, hvor der blev afholdt byggemøder med sikkerhedsrunder. Man plejede da at gå en runde – en såkaldt sikkerhedsrundering. Der var ikke hver dag en leder fra det tiltalte selskab på byggepladsen; det var overhovedet ikke nødvendigt. Arbejdet, som de udførte, ændrede ikke karakter undervejs.
De lavede i alt syv kvarterer, og arbejdet med hensyn til de enkelte kvarterer var stort set det samme. Der kunne dog være variationer med hensyn til, hvordan rørene skulle gå. Det krævede ikke ny instruktion. Hvis man skiftede byggeplads, var det i udgangspunktet det samme, der skulle laves.
Det er sædvanligt at blive udsat for regn, når man arbejder udendørs. Det var montørerne vandt til at forholde sig til. Når det regnede, skulle man sørge for at dække af med videre. Der var parasoller i bilerne, som man kunne bruge til at dække af med.
Når der skal bruges strøm fra en kabeltromme, kan det være naturligt at bruge parasollen. Når der er vand, og det regner, mens man arbejder med strøm, skal man være opmærksom.
Parasollerne var i bilerne og var hermed tilgængelige. Alle montører skulle have to parasoller i bilen. Værktøjsmanden sørgede for, at parasollerne var i bilerne.
Forevist erklæring om udleveret værktøj, ulitreret bilag fra forsvareren – et bilag, som ikke er sidetalsnummeret, men efter det oplyste er side 74 - har han forklaret, at det er en pakkeliste over det værktøj, som montører fik udleveret. Parasoller og sække var altid tilgængelige. Når montøren fik bilen, var den suppleret op med al værktøj.
De ansatte henvendte sig ikke til afhørte den pågældende dag. Hvis de havde gjort det, ville afhørte have bedt dem om at dække ind i plastik eller at stoppe med at arbejde. Stød kunne være undgået, hvis montøren havde pakket det ind i plastik.
Al el-værktøj tjekkes en gang om året. Det er lovpligtigt. Kabeltrommen var tilsluttet et midlertidig elskab, som hovedentreprenøren havde sørget for. HFI-relæet skulle have slået fra, hvis der var overgang i noget. Han tænker, at den ansatte i så fald ikke havde fået stød.
Han ved ikke, om Arbejdstilsynet tjekkede elskabet. Han ved ikke, om Arbejdstilsynet havde fokus på det.
Adspurgt af anklageren på ny har afhørte forklaret, at der var tale om to store svejseparasoller, som lignede store partyparasoller.
Foreholdt afgørelse af 17. december 2019 fra Arbejdstilsynet, bilag 1.6, side 4, har han forklaret, at en sådan parasol ville kunne dække arbejdsområdet, og at montøren på den måde ville have ly over hovedet, mens han svejsede. Det kunne ikke forhindre, at det regnede et andet sted; en parasol er egnet til at skærme arbejdsstedet, hvor montøren sidder og svejser, og til at der ikke kommer vand ned i elektrisk værktøj, men parasollen skærmer ikke udgravningen,
Foreholdt, at der lå meget vand i udgravningen, har han forklaret, at montørerne ikke skal svejse nede i vandet. Rørene ligger oven over, og kabeltrommen skal gerne slå oppe på kanten. Kabeltrommen skal ikke ligge nede i vandet.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er svejsemontør, og at han blev udlært som svejser i 2008 eller 2009. Han har arbejdet for det tiltalte selskab siden 2010, og han arbejder stadig for selskabet. Han er også sikkerhedsrepræsentant og tjekker op på pladser med hensyn til grøfter, gas og højspænding. Der føres på pladsen tilsyn i fællesskab med graveren. Han fører tilsyn i fællesskab med dem, de arbejder med, når han er på en opgave. Det er Vidne 1, Ansat H og vidnet, der fører tilsyn på pladserne.
I 2019 var der byggemøde hver uge eller hver 14 dag på arbejdspladsen i Albertslund. De arbejdede i 2-3 år på byggepladsen. Han var på byggepladsen hver dag, hvor han svejsede rør og stik og muffede det. Han var på pladsen i 2 år.
Den 9. december 2019 var han i gang med at svejse, og han rørte en kabeltromme. Han trak stikket fra en kabeltromme eller satte vinkelsliberen på, og han fik så et rap over nallerne. Han var ikke bevidstløs, og han fik ingen skader. Han fik et chok, men der var ikke noget at se, heller ikke med hjertet, så vidt han ved, men han var en tur på sygehuset. Han var ved bevidsthed hele tiden. Han blev målt med et hjerteapparat og blev udskrevet samme aften. Han ved ikke, hvorfor det ikke slog fra.
Han havde kabeltrommen sat til i en byggetavle. Han havde så vinkelsliber og svejseværk sat til i kabeltrommen. Han husker ikke, om han var færdig, eller om han skulle til at slibe, svejse eller skære.
Forevist fotorapport, forhold 1, bilag 2, side 3, har han forklaret, at det nok var grøften, hvor det skete. Han husker ikke, hvor i grøften det skete. Han tror, at det var længere oppe, det vil sige bagerst i billedet.
Forevist samme bilag, side 2, har han forklaret, at han ikke husker, hvor kabeltrommen stod, men at han formoder, at kabeltrommen stod oppe på græsset. Han var i gang med at svejse, og han husker ikke, hvor kabeltrommen stod, men at han formoder, at kabeltrommen stod oppe på kanten. Han lå og svejsede, og kabeltrommen har ikke stået lige ved siden af ham, da han så ville ligge oven i kabeltrommen. Den har stået på en af siderne.
Han husker ikke, om det regnede den pågældende dag, men det regner meget i december, og alt er vådt og fugtigt, når man roder rundt på jorden. Det kan ikke undgås, at alt er fugtigt i december måned på grund af regn.
Når det er vådt og fugtigt, er det ikke forsvarligt ikke at pakke kabeltrommen ind. Det hele skal pakkes ind i sække, også kabeltrommen. Det gjorde de også den gang, hvis det regnede meget, for ikke at ødelægge værktøjet. Det ser på det pågældende billede ikke ud til, at det regnede eller sneede. Hvis det regnede meget, skulle man lægge det ind i et telt eller under en parasol. De pakker nu kabeltrommen ind. De bruger parasoller, når det blæser på grund af gassen. Parasollerne er 2-3 gange 2 meter, og parasollerne er egnede til dække og afskærme for vand. De kan også slå et telt op.
Der var tilsyn hver uge eller hver 14 dag. Man var opmærksom på gas eller højspænding, når der blev gravet.
Hvis der var faldet meget regn, blev grøften pumpet op. Det var den ansatte, der udførte arbejdet, der i så fald sagde det til gravemanden.
Han mener ikke, at han nævnte for nogen, at det kunne være risikofyldt at svejse. Det kan ikke undgås, at det er fugtigt på den årstid.
Han har haft kabeltrommen i bilen. Han brugte kabeltrommen hver dag. Hver eftermiddag pakkede han tingene sammen og satte tingene ind i bilen. Han husker ikke, om kabeltrommen var udsat for vand den pågældende dag. Han satte kabeltrommen til en byggetavle.
Efter ulykken blev der truffet nogle foranstaltninger; man blev meget opmærksom på at sætte poser omkring kabeltrommen og holde det hele tørt. Han ved ikke, hvorfor han fik et sådant rap over nallerne, men han tror, at det har haft noget med tavlen at gøre. Han ved ikke, hvorfor byggetavlen ikke slog fra, da der måtte være en sikring på den.
Der var som altid foretaget en risikovurdering af grøften. APV´en sagde ikke noget særligt, da der ikke var gas, højspænding eller lignende farer. Man kan ikke lave en risikovurdering med hensyn til vejret. Han så ikke nogen fare overhovedet, som han husker det.
Han tror, at de i 2019 var omkring 20-30 ansatte i alt i det tiltalte selskab og i Firma E. Nogle af de ansatte var ansat i Firma E i Land G, men det er ikke noget, han ved så meget om, da han ikke var ansat på kontoret. De var 4 ansatte på pladsen i Byen B, og de arbejdede for Firma D.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han fik oplæring i brug af værktøj, da han blev ansat i 2010. Under ansættelsen har han endvidere løbende deltaget i kurser. Han har blandt andet taget uddannelsen til sikkerhedsrepræsentant. Han husker ikke, om han tog uddannelsen til sikkerhedsrepræsentant før eller efter december 2019. Arbejdspladsen i Byen B, herunder grøften, så fornuftigt ud. Der var ingen farer. Der var ikke noget at være bange for.
Han stillede ikke spørgsmål ved, at der lå vand i grøften. Der er vand på den årstid. Han ved ikke, hvorfor han fik sådan et smæk. Men man får altid et lille smæk, når det er fugtigt.
Når det regner, tager han en parasol eller sætter et telt op for at beskytte værktøjet. Vandet løber naturligt ned i grøften, hvor det er lavest. De havde sække og poser til rådighed i bilen. Ved den mindste regn, pakker de nu kabeltrommen ind. Det gjorde de også tidligere, hvis det ”pissede ned”. Hvis det regner meget, er man nødt til at sætte parasol over eller pakke værktøjet ind i plastik. Han husker ikke, om det regnede den dag, eller om det havde regnet dagen i forvejen. Man er inde til el-tjek en eller to gange om året.
Han pakkede ikke kabeltrommen ind i en pose den pågældende dag. Han tror ikke, at det regnede. Kabeltommen og svejseværktøjet lå ikke nede i vandet, da det så gik i stykker. Værktøjet og kabeltrommen lægger man på kanten.
Det var det samme arbejde, der blev udført hver dag; det var at svejse, skære og muffe. Han mener ikke, at det var nødvendigt med mere tilsyn, når der ikke var noget farligt.
Kabeltrommen var sat til en byggetavle på pladsen. Det var en eltavle, som Firma D satte op. Uden at han har forstand på el, vil han mene, der skulle være en sikring, som medførte, at det slog fra, hvis der var en dårlig forbindelse.
Der har i 2019 været måske 20 ansatte i Land G.
Adspurgt af anklageren på ny og foreholdt Arbejdstilsynets afgørelse af 17. december 2019, forhold 1, bilag 6, side 2, hvoraf fremgår:
”Arbejdstilsynet fik følgende oplyst af de ansatte … at kabeltrommen var lagt halvt nede i udgravningen og havde vandopsamling omkring udtagene grundet regn, hvilket gav anledning til den elektriske stødpåvirkning…”
har han forklaret, at han ikke har forklaret sådan. Han talte ikke med Arbejdstilsynet. Det må være hans kollegaer, som har forklaret det. Han blev selv kørt i ambulance til hospitalet, og det var hans kollegaer, som pakkede tingene sammen. Han mener ikke, at Arbejdstilsynet kom ud på pladsen den pågældende dag.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ansat i Arbejdstilsynet, hvor han har været ansat i lidt over 4 år. Han var ansat i Arbejdstilsynet i december 2019. Han er ansat som tilsynsførende og fører tilsyn med arbejdsmiljø, og han bliver herunder kaldt ud til akutulykker og ulykker i øvrigt. Når der er sket en ulykke, afdækker de, hvorfor ulykken er sket, og hvordan fremtidige ulykker kan undgås ved forebyggende tiltag.
Ved den pågældende ulykke fik de et opkald fra kontoret, og den 10. december kørte de ud til stedet. På stedet fik de fat i nogle virksomhedsrepræsentanter, herunder ansatte i det tiltalte selskab, som de talte med. Der var også var en byggeleder derude.
De satte sig til at begynde med ind i et skur, hvor de orienterede byggelederen om, at de kom fra Arbejdstilsynet og om baggrunden for, at de kom. Byggelederen gik herefter. De talte med de ansatte først. De talte om arbejdsmiljø, APV og selve ulykken, og de gik så ud på området, hvor ulykken var sket. De indsamlede data ved at interviewe de ansatte om, hvad der var sket, og hvad de havde oplevet og tog billeder. Deres konklusion var, at den ansatte var kommet forholdsvis alvorligt til skade. De ansattes forklaring, som ikke er beskrevet i påbuddet, var, at hans støvler blev i udgravningen, og at han delvis kom ud af støvlerne og landede på rørene. De ansatte fortalte, at de havde haft en kabeltromme med ude, som han skulle have betjent. En kabeltromme af den karakter kan der typisk komme 230 volt ud af. Det er i og for sig kraftigt nok. Han er selv uddannet elektriker, og jo længere, man kommer ned i fugtig jord og jo mere vand, der er til stede, jo kraftigere kan stødet blive. Den ansatte, som kom til skade, har nok været våd, fordi det har regnet, og han har haft fugtige hænder, og så kan 230 volt være skadeligt. Vidnet var imidlertid overrasket over, at den ansatte efterlod sine støvler og landede på røret på grund af elektrisk stød. Et par andre ansatte arbejdede omkring ham, og de troede først, at han lavede sjov, men de fandt hurtigt ud af, at det var alvorligt.
Foreholdt fotorapport, forhold 1, bilag 2, foto nr. 4, har han forklaret, at han modtog billederne fra de ansatte, og at han fik forevist billederne ude på stedet.
Foreholdt beskrivelsen af placeringen af kabeltrommen i Arbejdstilsynets afgørelse, har han forklaret, at da de kom derud, var der en del vand ved udgravningen, og at de fik oplyst, at kabeltrommen – som ikke længere var der – havde været halvvejs nede ved udgravningen omkring noget vand, og at den formentlig også havde optaget noget vand, da det havde regnet på dagen. De fik at vide, at den ansatte betjente kabeltromlen. De fik ikke oplyst, om han skulle hive stik ud eller sætte et stik i, men risikoen er den samme, for i det man betjener en kabeltromme, som er vandfyldt, og der sættes et stik med to ben i, bliver der åbnet op for bagvedliggende kobber-klemmer. Den handling har formentlig udløst stødet.
De fik oplyst af de ansatte, at kabeltromlen til dels lå halvvejs nede ved udgravningen. Det havde regnet den 9. december. Hans umiddelbare observation var, at det bare havde regnet normalt. Der lå regn i udgravningen.
Hvis det regner, kan man godt have en kabeltromme stående på fx en vej, hvor kabeltrommen ikke optager vand, hvorimod det ikke er forsvarligt at have kabeltrommen til at stå på et sted, hvor den kan optage vand. I den konkrete situation var det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Det er virksomheden, som har ansvaret for, at arbejdet er tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men man kan have en virksomhed, som har instrueret sine ansatte, men hvor de ansatte ikke følger den sikkerhedsmæssige forsvarlige arbejdstilrettelæggelse. De ansatte oplyste, at de havde fået en del at vide omkring sikkerhed, i hvert fald i forhold til svejsearbejde, men da ulykken indtraf på grund af en kabeltromme, der optog vand, var det ikke sikkerhedsmæssig forsvarligt i forhold til arbejdsgiveren.
De fik at vide, at ledelsesrepræsentanten ugentligt var på pladsen, men de fik også oplyst, at ledelsesrepræsentanten var i Land G. De ansatte på pladsen kunne ikke oplyse, hvornår ledelsesrepræsentanten sidst var på pladsen, og hvornår han kom på pladsen igen. Vidnet ringede til lederen på det telefonnummer, han fik oplyst, og det lykkedes ikke at komme i kontakt med ledelsen.
Det var umiddelbart ikke forsvarligt med et tilsyn kun 1 gang om ugen, når der var tale om fjernvarmeinstallationer, som i forvejen var risikofyldte i forhold til svejsearbejde og udgravninger, og der tillige var vandfyldt. Der burde i hvert fald have været tilsyn 2-3 gange om ugen. Det ville være relevant med tilsyn, når det regnede set i forhold til de instrukser, der var givet. Det skulle der følges op på, også når det regnede. Tilsyn var relevant.
Der var ikke sat parasoller op på pladsen. Han spurgte ikke ind til parasoller, og der blev ikke oplyst noget om parasoller. Hvis man satte en parasol op, ville det umiddelbart være tilstrækkeligt, men man skulle flytte arbejdsstationen sammen med teltet, og hvis man arbejdede med strøm, hvor man betjente forskellige håndværktøjer med strøm, var man forholdsmæssigt mere sikker med hensyn til betjeningen af værktøjet.
Juristen undersøgte, hvor mange ansatte, der var i det tiltalte selskab. Så vidt han husker, var der 3-4 ansatte på pladsen.
Der burde umiddelbart have været noget, der slog fra, men det er lidt svært at sige. En kabeltromme har oftest nogle klaplåg, som lukker ned over udtagene, men hvis de fx står åbne, så kan der godt være noget vandopsamling, som ikke trænger ned til at starte med, men som nok vil gøre det på et eller andet tidspunkt. Men hvis der nu har siddet et stik i – det er dog uvist, om han har haft et stik inde eller har skullet til at tage et stik af – vil der umiddelbart ikke være samme risiko for, at vand kan trænge ind i modsætning til, hvis han stod med stikket i hånden og skulle til at putte det i. Men det er egentligt ligegyldigt, for i det øjeblik man åbner op, det vil sige skubber stikket ind, så kommer de to ben ind og åbner op for hullet i stikket og får forbindelse til kobberet derinde. Der er så frit løb til en kortslutning. Han formoder umiddelbart, at det er en kortslutning, den ansatte har fået stød på.
Ved en kortslutning er strømværdien højere, og det er derfor umiddelbart farligere. Han var lidt overrasket over, at den ansatte forlod sine støvler. En underentreprenør kan ikke fraskrive sig ansvaret for egne ansatte og sige, at det er hovedentreprenørens ansvar, men der er krav om samarbejde mellem entreprenørerne.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at der kunne være brugt et flytbart telt. Vand kan ikke helt undgås på en byggeplads, men når man arbejder med svejsning og betjening af elektrisk håndværktøj, skal man flytte foranstaltningen, så man undgår at få vand direkte ned på sig og på maskinerne. En anden løsning kunne være at pakke sin kabeltromme og sit værktøj ind i vandtætte tasker eller poser. Den ansatte kunne nok have gjort noget, men han har ikke talt med den ansatte og fået hans oplysninger.
Den 10. december fik de at vide, at kabeltrommen fik strøm fra en eltavle i nærheden. Han har ikke set eller undersøgt eltavlen. Han fik oplyst, at strømmen kom fra opsatte byggestrømstavler.
De kan godt kikke på byggestrømstavler som helhed, men de har ikke beføjelser til at åbne og kikke ind i eltavlen for at se, om det er lavet rigtigt, eller om den fejler noget. Dem, der laver byggestrøm, laver det særligt sikkert, fordi strømværdien kan være væsentligt højere, fordi flere aktører skal bruge strømmen.
Ulykken kan også skyldes, at maskinen har fået vand. Man ved det ikke.
Man kan både svare ja og nej til, om strømtavlen skulle have slået fra. Det kommer an på, hvor godt den er lavet. En strømtavle skal jordes, så den potentialeudligner. Den skal have det, der opfanger en fejlstrøm. Det kan man kun gøre ved at banke et spyd ned i jorden, og så skal den have et kabel, der går ned i jorden og op i tavlen. Herved fungerer HFI relæet optimalt.
Man ved ikke, om kabeltrommen har været defekt. Det kan også have været maskinen, som har været defekt. De ved ikke, hvor lang kabeltrommen har været. Formentlig har HFI relæet slået fra, men de ved det ikke. Men hvis det er kortslutning, der har forårsaget, at den ansatte har fået stød, så har han været nødt til at vente, indtil det har slået fra.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 2, der var ansat som montør hos tiltalte T A/S og stadig er ansat i selskabet, den 9. december 2019 blev udsat for strømpåvirkning og hermed en arbejdsulykke.
Efter Vidne 2’s vidneforklaring lægges det til grund, at han på skadestidspunktet udførte arbejde med svejsning af fjernvarmerør i en udgravning, og efter Vidne 2’s vidneforklaring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt, herunder de fremlagte fotos, lægges det videre til grund, at Vidne 2 udførte svejsearbejde og anvendte en kabeltromle i en udgravning, der var våd og mudret.
Tiltalte T A/S orienterede i en udateret skrivelse fra december 2019 sine medarbejdere om arbejdsulykken. I skrivelsen anførte T A/S blandt andet:
"Vi havde for en god uge siden en meget risikofyldt og alvorlig arbejdsulykke i grøften over i Byen B som kunne have endt meget fatalt.
En medarbejder ville ved arbejdstids ophør trække stikket ud af sin kabeltomle som lå oppe på grøftekanten og havde vandoptag omkring udtagningen grundet regnvand og i den forbindelse får medarbejderen så voldsomt et stød at han "springer" ud af sine gummistøvler og lander ovenpå et fjernvarmerør".
I skrivelsen nævnes det videre blandt andet, at det på ulykkesdagen på jobbet var regnfuldt, og at det var blevet besluttet, at når det regner skal kabeltromlen pakkes ind i en affaldspose, så der ikke kan komme vand ned omkring stikdåsen og risiko for samme situation kan opstå.
Efter Vidne 2’s vidneforklaring lægges det til grund, at han blev udsat for strømpåvirkning i forbindelse med, at han havde sat stik i eller tog stik fra en kabeltromle.
Det lægges videre efter Vidne 2 og Vidne 3’s vidneforklaringer sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt, herunder de fremlagte fotos, til grund, at Vidne 2 blev udsat for en forholdsvis kraftig strømpåvirkning.
På baggrund af bevisførelsen lægges det til grund, at det regnede den 9. december 2019, hvor arbejdsulykken skete.
Retten lægger videre efter Vidne 2’s vidneforklaring til grund, at han ikke havde skærmet kabeltromlen mod at kunne optage vand ved at pakke kabeltromlen ind i plastik og heller ikke havde anvendt parasoller til at skærme kabeltromlen i forhold til regn.
Efter Vidne 3’s vidneforklaring finder retten det godtgjort, at det ikke var forsvarligt, at Vidne 2 udførte arbejde under anvendelse af en kabeltromle i regnfuldt vejr, uden at kabeltromlen var sikret eller skærmet mod at optage vand.
På baggrund af Vidne 2’s vidneforklaring sammenholdt med Vidne 1’s vidneforklaring og bevisførelsen i øvrigt finder retten det godtgjort, at arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt således, at kabeltromlen i regnfuldt eller vådt vejr blev sikret mod at optage vand, og at Vidne 2 som ansat heller ikke havde modtaget en generel instruktion herom. Efter bevisførelsen må det således lægges til grund, at det før arbejdsulykken kun var sædvanligt at pakke kabeltromlen ind, hvis det regnede meget.
Det følger af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Retten finder under de foreliggende omstændigheder, at det er godtgjort, at T A/S ikke havde tilrettelagt arbejdet således, at det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i regnfuldt og vådt vejr, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, samt at Vidne 2 ikke udførte arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
T A/S er herefter skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 13, nr. 1.
Det forhold, at eltavlen ikke er blevet undersøgt, og at det derfor ikke kan afvises, at HFI-relæet ikke har virket efter hensigten, ændrer ikke ved, at T A/S er ansvarlig for de anførte overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 13, nr. 1. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det efter bevisførelsen er ubetænkeligt at lægge til grund, at tilsidesættelsen af sikkerhedsforanstaltninger i forhold til kabeltromlen har været i hvert fald medvirkende årsag til den strømpåvirkning, som Vidne 2 blev udsat for.
Straffen fastsættes til en bøde på 30.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og jf. bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1.
Retten har ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at der foreligger skærpende omstændigheder, da der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for liv og helbred.
Retten har ved bødefastsættelsen endvidere lagt vægt på, at det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at T A/S på tidspunktet for arbejdsulykken havde mere end 9 ansatte.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 30.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Glostrup, den 23. marts 2023
Dom afsagt den 6. februar 2025 af Østre Landsrets 8. afdeling
8. afd. nr. S-1075-23:
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 22. marts 2023 (B4-11757/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Af Erhvervsstyrelsens registreringer vedrørende T A/S fremgår, at selskabet i oktober og november 2019 havde 10 ansatte, i december 2019 havde 18 ansatte, i januar 2020 havde 11 ansatte og i februar 2020 havde 10 ansatte. Registreringen af ansatte beror på indberetning fra selskabet.
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1, direktør og medejer af T A/S, og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han er direktør for og medejer af det tiltalte selskab. Når det regnede, skulle montørerne dække af med parasol, hvis arbejdsområdet blev vådt. Det talte man løbende om. Der var ingen fast procedure med indpakning af kabeltromler i plastik til beskyttelse mod fugt, men selvfølgelig skulle disse tromler ikke være våde. Kabeltromler skulle stå tørt, ikke nede i en udgravning med vand. De forudsatte, at montørerne tænkte sig om.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der altid blev arbejdet under parasol eller i telt, hvis det dryppede eller regnede. Det skete af hensyn til værktøjet. Hvis en kabeltromle havde ligget udenfor og var blevet våd, blev den pakket ind i plastik. Han tror ikke, at det regnede den pågældende dag. Fugt kan give fejl i svejsningerne. Han bemærkede ikke nogen vandansamling i kabeltromlen. Da han fik stød, stod tromlen tørt oppe på kanten af udgravningen. Han var instrueret om at holde værktøj tørt, når det regnede, så det ikke blev ødelagt. Der havde ikke været problemer med kabeltromlen eller andet udstyr, før han benyttede det den dag. Kabeltromlen stod ikke udendørs om natten. Han havde rimeligvis opdaget det, hvis der tidligere på dagen havde været vand i kabeltromlen.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke selv var beføjet til at undersøge eltavle, svejseapparat eller kabeltromlen. Derimod kunne der ske visuel inspektion. At ulykkens årsag var den våde kabeltromle slutter han sig til på grundlag af hændelsesforløbet, herunder de af medarbejderne på stedet afgivne forklaringer.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at Vidne 2, der var ansat hos tiltalte, udførte arbejde med svejsning af fjernvarmerør i udgravningen, der var våd og mudret, og at han anvendte en kabeltromle, der på grund af regn havde samlet vand ved udtagene, hvilket medførte, at Vidne 2, da han trak en ledning ud af kabeltromlen, blev udsat for en betydelig påvirkning af elektrisk strøm med personskade til følge.
Landsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm. Landsretten har herved særligt henset til det af Vidne 2 og Vidne 3 forklarede, til fotos fra ulykkesstedet samt til tiltaltes orienteringsskrivelse fra december 2019.
Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Landsretten lægger i overensstemmelse med registreringerne i Erhvervsstyrelsen til grund, at tiltalte på ulykkestidspunktet havde 18 ansatte, og landsretten finder på den baggrund, at bøden som udgangspunkt bør fastsættes til 45.000 kr. Under hensyn til sagens langvarige forløb finder landsretten imidlertid, at bøden skal nedsættes til 20.000 kr. Bøden fremkommer ved i bøden på 45.000 kr. at fradrage 5.000 kr. og herefter halvere den resterende del af bøden.
Med den anførte ændring stadfæstes byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod tiltalte, T A/S, stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 20.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Østre Landsret, den 06-02-2025
Sidst revideret: 06. februar 2025