Vestre Landsrets dom afsagt den 22. april 2025 af 13. afdeling i ankesag V.L. S–0401–24
Et selskab var tiltalt efter arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 6, stk. 1, ved i januar 2022 som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at en fjederpresse ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. En 17-årig lærling anvendte fjederpressen til at presse en autofjeder sammen i en grad, fjederpressen ikke var egnet til, hvilket førte til at autofjederen sprang ud af fjederpressen og ramte den ansatte i hovedet med personskade til følge.
Virksomheden påstod frifindelse og gjorde i den forbindelse bl.a. gældende, at de altid i virksomheden anvendte en strop, så fjederen sidder låst, at der var en strop til rådighed, som den ansatte skulle have brugt, at lærlingen var oplært i at anvende stroppen, og at han flere gange havde mindet lærlingen om, at stroppen skulle bruges.
Byretten idømte selskabet en bøde på 54.600 kr. Henset til, at skadelidte lærling var 17 år og i første del af sin lærlingetid, og til at arbejdet ifølge indehaveren var farligt, lagde byretten til grund, at der var både en grundig oplæringsforpligtigelse samt en skærpet tilsynsforpligtigelse i forhold til lærlingens udførelse af arbejdsopgaven. Byretten fandt, at der ikke var ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at anvendelsen af fjederpressen med en strop i sig selv var uforsvarlig. Der var ifølge byretten dog ikke blevet ført tilstrækkeligt tilsyn med den 17-årige lærling. Retten henviste til skadelidtes alder og erfaring, samt til at skadelidte ifølge forklaringerne havde anvendt apparatet uden strop og med forkert placering umiddelbart forud for ulykken, og at indehaveren havde forladt lokalet for at tale i telefon. Ved fastsættelsen af straffen lagde retten vægt på, at det er en skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred, og som en særligt skærpende omstændighed, at skaden er sket på en ung under 18 år.
Landsretten stadfæstede dommen. I forhold til § 83, stk. 3 lagde retten til grund – med udgangspunkt forklaringen afgivet af Arbejdstilsynets tilsynsførende - at anvendelsen af fjederpressen til sammenklemning af en helt afmonteret fjeder, ville have været uforsvarlig, selv om der havde været benyttet en strop. Der blev herved lagt vægt på, at der var tale om en ikke nærmere beskrevet surringsstrop, der i hvert enkelt tilfælde manuelt skulle indstilles i den korrekte længde, ligesom der ikke var oplysninger om, hvordan stroppen i givet fald skulle lukkes.
Dom afsagt den 5. februar 2024
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 11. november 2022.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 2, jf. stk. 6, jf. § 45, stk. 1 og nugældende bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 § 23, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1), ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel i form af en fjederpresse, den 14. januar 2022 på Adresse A, ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet lærling Vidne 3, født september 2004, i forbindelse med arbejdet anvendte fjederpressen til at presse en autofjeder sammen i en grad, fjederpressen ikke var egnet til, hvilket bevirkede, at den sammenpressede autofjeder sprang ud af fjederpressen og ramte Vidne 3 i hovedet med personskade til følge i form af en 4-5 cm lang behandlingskrævende flænge i panden.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og af Vidne 2.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. [forklaringerne fremgår af retsbog af 12. marts 2024]
Der har været fremlagt fotos af Vidne 3’s skade og af det anvendte apparat samt fjeder. Af politiattest vedrørende undersøgelse og behandling af Vidne 3 den 14. januar 2022 fremgår blandt andet, at han ved tilskadekomsten pådrog sig en 3 cm lang og ½ cm dyb flænge i panden, at flængen blev syet med 4 sting, at der blev givet stivkrampevaccination, og at han ikke pådrog sig forbigående eller varige mén.
Det fremgår, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse uden handlepligt den 25. januar 2022.
Retten lægger til grund, at Vidne 3 som beskrevet i anklageskriftet i forbindelse med sit arbejde anvendte en fjederpresse til at sammenpresse en autofjeder, som sprang op og ramte ham i hovedet, hvorved han fik en behandlingskrævende flænge i panden.
Efter tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vidne 2’s forklaring lægger retten til grund, at den anvendte fjederpresse ikke i sig selv er uforsvarlig at anvende, men at anvendelsen af den kan være det. Retten lægger efter hans forklaring således til grund, at anvendelsen af apparatet kan være forsvarlig, hvis der anvendes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger såsom en wire, som fastholder fjederen eller et bur.
Indehaver af den tiltalte virksomhed, Vidne 1, har forklaret, at han havde en fastspændingsstrop godkendt til 2 tons, som skulle spændes om fjederen for at fastholde denne ved anvendelsen af fjederpressen. Retten finder, at der ikke er ført tilstrækkeligt sikkert bevis for, at anvendelsen af fjederpressen med den strop, som Vidne 1 har forklaret om, ikke var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig. Der er således ikke før bevis for, at anvendelsen af fjederpressen i sig selv var uforsvarlig.
Vidne 3 var 17 år og i første del af sin lærlingetid, og Vidne 1 har forklaret, at han vidste, at arbejdet var farligt, fordi fjederen kunne springe af. Der var derfor både en grundig oplæringsforpligtelse samt en skærpet tilsynsforpligtelse i forhold til Vidne 3’s udførelse af arbejdsopgaven.
Retten lægger efter Vidne 1’s forklaring til grund, at han havde instrueret Vidne 3 i at anvende den pågældende strop, og at han umiddelbart forinden ulykken netop havde påtalt Vidne 3’s manglende anvendelse af stroppen samt Vidne 3’s fysiske placering i forbindelse med, at han sammen med en anden medarbejder anvendte fjederpressen på den ene af to fjedre fra en bil.
Vidne 1 har forklaret, at han forlod værkstedet for at tage en telefon og at det var påregneligt, at Vidne 3 fortsatte arbejdet med den anden af de to fjedre fra bilen, og da Vidne 3 som anført i strid med Vidne 1’s instruktion havde anvendt apparatet uden sikkerheds strop og med forkert sikkerhedsmæssig placering, finder retten under hensyn til Vidne 3’s alder og erfaring, at Vidne 1 ikke har ført til strækkeligt tilsyn med Vidne 3 i forbindelse med den udførte arbejdsopgave.
På denne baggrund er tiltalte skyldig i overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser.
Da tiltalte ikke har overholdt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kap. 4, er der ikke grundlag for at fritage tiltalte for straf i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Den omstændighed, at der ikke tillige er rejst tiltale for overtrædelse af særbestemmelserne i arbejdsmiljølovens kap. 4, ændrer ikke herpå.
Straffen fastsættes til en bøde på 54.600 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 2, jf. stk. 6, jf. § 45, stk. 1, og nugældende bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 § 23, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1). Der er ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at det er en skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred, og som en særligt skærpende omstændighed, at skaden er sket på en ung under 18 år. Der er endvidere lagt vægt på virksomhedens størrelse samt at tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Retten har på baggrund af sagens karakter og forløb ikke fundet grundlag for at nedsætte bødestraffen pga. lang sagsbehandlingstid.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 54.600 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Retten i Horsens
den 20. februar 2024
***
Den 12. marts 2024 kl. 08.30 blev retten sat af Dommer C.
Anklagemyndigheden mod
T ApS
Ingen var mødt eller tilsagt.
Rettens dom af 5. februar 2024 er anket. Indholdet af forklaringerne, der blev afgivet under hovedforhandlingen, optages hermed i retsbogen, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3, efter anmodning fra anklagemyndigheden.
Vidne 1 har forklaret, at han ejer virksomheden T ApS, som laver reparationer på biler og trailere. Han har to ansatte. Lærlingen Vidne 3 og en flexjobber. Da ulykken skete, var Vidne 3 og Ansat F ansat. Hans nuværende flexjobber var der ikke. Vidne 3 var i praktik i 9. klasse under corona, havde på tidspunktet for ulykken været i lære som automekaniker i 1-1½ år. Det er en mesterlære, som varer 4½ år.
Foreholdt bilag 1,12, foto 3, har han forklaret, at det er fjederpressen. Fjedrene presses sammen i pressen, så skålene, som sidder i hver ende, løsnes og kan pilles af. Når skålene er fjernet, så kan fjederen blive løs, og så kan den springe. Fjederen runder på midten og derfor er det farligt, når den bukkes sammen. Han er bekendt med, at den kan springe ud.
De har altid brugt en strop. Den sætter de rundt om fjederen og derefter fastgøres den til skruetvingen. Det er en meget tyk snor, så fjederen sidder låst. Det er ligesom en lastbilsstrop, bare lidt mindre. Den kan ikke ses på billederne. Stroppen er orange.
Det var Vidne 3, der skulle presse fjederen sammen. Han måtte godt arbejde alene med fjederpressen. Ansat F havde hjulpet ham med den første fjeder på en bil. Det er noget af det første, de skal lære i forhold til deres skole. Det er i bund og grund farligt, så han plejer at være der selv, men han var der ikke, da Vidne 3 håndterede fjederen. De havde sammen taget fjederen ud, men gik derfra, og kom netop tilbage, da fjederen sprang op. Heldigvis var den ikke presset meget sammen, for ellers var det nok gået værre. Det er ham, der har lært Vidne 3 op. Oplæringen har bestået i at lære ham, at man skal være opmærksom, at man ikke må stå i enderne af fjederen, og at man skal bruge stroppen, så fjederen bliver, hvor den skal.
Både Ansat F og han selv har gået sammen med Vidne 3, men han var der lige præcis ikke, da Vidne 3 brugte fjederen dengang. Der var ingen, der kontrollerede, om Vidne 3 brugte stroppen, for han var gået enten for at tage en telefon eller for at taste noget i computeren.
Da han kom tilbage så han, at Vidne 3 havde sat fjederen i, at han stod for enden af fjederen, og at han ikke havde sat stroppen på.
Stroppen var heller ikke brugt ved den første fjeder, og det havde han skældt Vidne 3 og Ansat F ud for. Fjederen var også strammet mere end nødvendigt. Han havde sagt til dem, at de slet ikke havde stor nok respekt for fjedrene.
Han tog stroppen og lagde den frem til dem. Han husker ikke, hvor han lagde den. Stroppen lå i vindueskarmen meget tæt på skruetvingen.
Ansat F var taget afsted, så derfor var det ham, der hjalp Vidne 3 med at skille delene ad. Telefon ringede, da de skulle til at montere den, og da han kom tilbage, skete ulykken. De havde ikke snakket om, at Vidne 3 skulle gå videre med arbejdet med fjedrene, men det ville være naturligt, at han gjorde. Han havde haft mange betjeninger af fjederen før.
Han har altid instrueret Vidne 3 i at bruge stroppen. Da han tidligere havde skældt Ansat F og Vidne 3 ud, sagde de, at ikke havde tænkt over at bruge stroppen. Han havde også sagt til dem, at de ikke stod rigtigt, når de stod i enderne.
Han bruger ikke længere den type fjederpresse, ulykken skete på, fordi den var for ustabil. Han havde allerede bestilt en anden, men den var forsinket pga. corona. Nu bruger han en med andre sikkerhedsforanstaltninger i form af et jernbur omkring fjederen. Man kan godt bukke sig ind over med hovedet.
Ansat F var 30-35 år. Han var ikke udlært, men havde arbejdet på et andet værksted forinden. Ansat F vidste godt, at man skulle være forsigtig med fjederpressen. Ansat F burde være lige så god som ham selv.
Fjederpressen er godkendt og man kan stadig købe den i dag. Han har haft besøg af Arbejdstilsynet på værkstedet inden episoden. Han har aldrig fået påtaler om det. Den har altid stået fremme.
Det var første gang, Vidne 3 håndterede fjederpressen alene. Det tager to minutter at sætte en fjeder i. Vidne 3 havde næsten ikke nået at spænde den fast, inden den sprang op. Hvis den hopper op i den ene side, plejer den at springe op til en af siderne. Fra de håndterede den første fjeder, til Vidne 3 selv håndterede den anden fjeder, gik der 5 minutter. Han havde givet Vidne 3 og Ansat F en skideballe derimellem.
Vidne 3 er stadig i lære hos ham. Vidne 3 har det godt og har ingen mén af uheldet. Han har stadig ingen respekt for fjederen, som han havde håbet. Vidne 3 har ingen diagnoser, der gør, at han skal have ting at vide mange gange.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, hvor han har været ansat siden 2007. Han fører tilsyn med virksomheder og undersøger ulykker. Han er forankret i tilsynsgruppen, der blandt andet opsøger autoværksteder. Han er også oprindeligt uddannet automekaniker, hvilket dog er tilfældigt i forhold til hans område.
Han var derude 4 dage efter ulykken. Foreholdt bilag 1,5, har han forklaret, at en lærling havde skiftet nogle fjedre på en bil. Fjederbenet var afmonteret og lærlingen var ved at presse en ny fjeder for at få fjederben på. Han har markeret, at man sætter fjederen i pressen, og derefter presser man den sammen med skraldenøglen. Han husker det sådan, at fjederpressen var efterladt, hvor den ses på billedet. Man anbefaler ikke brugen af det værktøj uden brug af en wire. Han fik at vide, at ejeren af værkstedet havde overtaget fjederpressen med værkstedet. Når man køber en ny vil der være tilbehør til, som skal bruges for at øge sikkerheden.
Han har ikke hørt om brug af et surringsbånd i forbindelse med denne sag. Han er heller ikke blevet det forevist.
Fjederpressen er ikke egnet til at presse fjedre. Det er en ældre maskine, der engang var aktuel, men ikke er det længere. I dag siger man, at man kan bruge den, mens fjederbenet stadig sidder i bilen, så man monterer pressen på den fastmonterede fjeder. Hvis man demonterer fjederen helt fra bien, så skal man i dag bruge en presse med lukket pressebur, eller som minimum med en sikkerhedswire. Det var også anbefalingen i 2021.
Hvis man køber en ny fjederpresse i dag, så vil der i manualen stå, at man skal bruge den sikkerhedswire, der følger med.
Foreholdt Vidne 1’s forklaring om, at der normalt bruges et surringsbånd på pressen, har han forklaret, at fjederen stadig vil kunne hoppe ud ved brug af surringsbånd. Desuden skulle det være et meget stærkt og kort bånd for at kunne godkendes. De anbefaler brug af wire.
Afgørelsen er truffet uden handlepligt, da der allerede var bestilt en ny fjederpresse, som var på vej. Vidne 1 havde ikke haft til hensigt, at det skulle gå galt, og var meget ked af det.
Han har ikke været ude på værkstedsbesøg hos Vidne 1 tidligere. Hvis han var kommet derud på tilsynsbesøg, så ville han interessere sig for de apparater, der var på stedet. Hvis der sidder et fjederben i, så vil den stadig kunne bruges. Den kan ikke bruges til en løs fjeder. Der findes andre modeller, som heller ikke accepteres, fordi fjedrene kan springe ud. Hvis pressen havde stået ubrugt hen, så ville de ikke nødvendigvis have påtalt den, da den, som han tidligere har forklaret, kan bruges på en fastmonteret fjeder.
De ser desværre en del af de ulykker, der er sket i denne sag. Fjederen springer løs i rummet med stor kraft.
Pressen i sig selv er ikke ulovlig. Det afgørende er, hvordan man bruger den. Hvis man havde monteret en spændestrop, så vil fjederen ikke hoppe helt væk, men den vil stadig kunne springe op, og man skal være sikker på, at stroppen kan holde.
Han kan ikke sige, at en strop ville være nok for at gøre pressen sikker nok. Det skal være en strop egnet til formålet. I de ældre fjederpresser som denne var der gummiklodser, til at mindske friktion, og en sikringswire med. Det har der nok også været til denne, og det er formentlig bortkommet. Han kan dog ikke sige med sikkerhed, at der har været én med. Under alle omstændigheder skal fjederen sikres og sikkerhedsanordningen skal kunne tage de enorme kræfter.
Foreholdt foto af fjederpressen, bilag 1,5, så skal fjederen kunne spændes så meget sammen, at man kan få toplejret på igen. Det er måske til halv størrelse.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I HORSENS, den 18. marts 2025
Dom afsagt den 22. april 2025 af Vestre Landsrets 13. afdeling i ankesag
V.L. S–0401–24
Anklagemyndigheden mod
T ApS
(Advokat E)
Retten i Horsens har den 5. februar 2024 afsagt dom i 1. instans.
Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og stadfæstelse af straffen.
Der er for landsretten fremlagt betjeningsvejledning til en ny fjederpresse af samme type som den anvendte.
Vidne 1 og vidnet Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han viste den tilsynsførende stroppen, da Arbejdstilsynet var på tilsyn efter ulykken. Stroppen findes også på et billede, og han er sikker på, at politiet har set stroppen. Der var ingen wire til fjederpressen. Der findes ikke en wire til den pågældende fjederpresse. Det er han sikker på, fordi han har arbejdet med presser af den pågældende type i mange år. Pressen var TUV-godkendt, men kan ikke godkendes efter dansk lovgivning. TUV-godkendelsen drejer sig om, hvor meget pressen kan holde til, uden at den går i stykker. Det har ikke noget med sikkerheden ved selve anvendelsen at gøre.
Den pågældende fjeder skulle monteres på en støddæmper, og det var derfor nødvendigt at presse den sammen for at få den monteret.
Den strop, som de anvendte, var næsten ligesom en ”lastbilstrop”, men lidt smallere. Han har mange af den slags stropper, som de bruger til opgaver, hvor ting skal holdes fast, f.eks. under transport. Stroppen skal erstatte den funktion, som en wire ville have. Den fastmonteres under skruetvingen og stopper en fjeder fra at flyve rundt i lokalet, hvis fjederen springer ud af pressen.
Forevist foto (ekstrakten side 31 og 57) har han forklaret, at stroppen køres gennem en ring på fjederen og ned om midten af fjederpressen og derefter om håndtaget.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han var i virksomheden i 30 – 45 minutter, da han var på tilsynsbesøg et par dage efter ulykken. Han husker fortsat ikke, at der blev talt om, at der normalt blev anvendt et surringsbånd eller en strop, men generelt gælder desuden, at man skal bruge det udstyr, der følger med maskinen. Hvis der var blevet talt om anvendelse af en strop, ville han have nævnt det i sin tilsynsrapport.
Der frigøres en enorm energi, når en fjeder springer ud af pressen. Det er derfor afgørende, at en sikkerhedswire er kort og stærk nok til at holde fjederen. Han har ikke set manualen til pressen og ved ikke, om der oprindeligt fulgte en wire med den pågældende presse. Forevist betjeningsvejledning til en nyere model (ekstrakten side 100) har han forklaret, at man kan se en kort wire.
Man kan ikke sige, at den anvendte fjederpresse er forbudt, men den må efter hans opfattelse ikke anvendes til en hel demontering af en fjeder som sket. Uanset om der blev anvendt en wire eller en strop, ville det efter hans opfattelse ikke være forsvarligt.
Det er muligt, at anvendelse af en strop ville have forhindret ulykken, men det kan han ikke udtale sig om. Man skal generelt anvende det udstyr, som fabrikanten anviser, idet dette er afprøvet.
Vidne 3 har forklaret, at han startede som lærling hos tiltalte i august 2021. Han havde forinden taget grundforløbet på teknisk skole, hvor man lærer de basale tekniske ting. Han var 16 år, da han startede på grundforløbet, og havde været lærling i ca. ½ år, da ulykken skete.
På teknisk skole havde han bl.a. arbejdet med fjedre og fjederpresse, men det var en type, hvor der var et bur tilknyttet. Han vil skyde på, at han havde anvendt fjederpressen hos tiltalte ca. 30 gange før ulykken. Hver gang havde der stået en anden ved siden af.
Der lå normalt en strop på bordet bag pressen. Stroppen skulle sættes rundt om fjederen, så fjederen ikke kunne springe så langt. Stroppen var knap 10 cm bred og skulle bindes rundt om fjederen. Han husker ikke, om stroppen skulle bindes med en knude, eller om der var en lukkeanordning.
Den pågældende dag skulle han skifte fjedrene på en bil. Det gik fint med den første. Som han husker det, stod Vidne 1 bag ham i den forbindelse. Han husker ikke, om han brugte stroppen på den første fjeder. Han husker heller ikke konkret, om stroppen lå bag pressen, som den plejede, men det går han ud fra. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke brugte stroppen ved den anden fjeder. Som han husker det, var der ikke andre end ham og Vidne 1 på værkstedet den pågældende dag.
Han har ikke haft mén efter ulykken og mener kun, at han havde en enkelt sygedag.
Det er ubestridt, at der hverken blev anvendt en strop eller en wire til fastholdelse af fjederen, da Vidne 3 i forbindelse med sit arbejde som mekanikerlærling spændte en fjeder fast i fjederpressen. Fjederpressen blev derfor ikke anvendt sikkerhedsmæssigt forsvarligt på det pågældende tidspunkt.
Vidne 2, der er tilsynsførende i Arbejdstilsynet, har forklaret, at der frigøres en enorm energi, når en fjeder springer ud af en presse, og at det derfor er afgørende, at en wire er tilstrækkeligkort og stærk til at holde fjederen. Han har videre forklaret, at den pågældende presse efter hans opfattelse ikke måtte anvendes til en helt demonteret fjeder, uanset om der blev anvendt en wire eller en strop.
Landsretten finder herefter, uanset om der måtte have været en strop til stede som forklaret af Vidne 1, at anvendelse af fjederpressen til sammenklemning af en helt afmonteret fjeder ville have været uforsvarlig, selv om der havde været benyttet en strop. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en ikke nærmere beskrevet surringsstrop, der i hvert enkelt tilfælde manuelt skulle indstilles i den korrekte længde, ligesom der ikke er oplysninger om, hvordan stroppen i givet fald skulle lukkes. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Det tiltrædes endvidere, at straffen er fastsat til en bøde på 54.600 kr. som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
T ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret,
Viborg den 22. april 2025
Sidst revideret: 22. april 2025