Vestre Landsrets dom afsagt den 25. marts 2025 af 8. afdeling i ankesag V.L. S–0939–24
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 2, ved i juni 2022 at have været ansvarlig for, at en skovkran ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at sikringsdele ikke blev anvendt efter hensigten. Kranens hydrauliske lås var ikke aktiveret, da en ansat forsøgte at dreje kranen, hvilket bevirkede at kranen væltede. Den pådrog sig ved ulykken alvorlig personskade.
Selskabet påstod frifindelse, subsidiært formildelse og henviste til særligt til, at ulykken skete på grund af en menneskelig fejl, idet den ansatte – der var en meget erfaren chauffør – havde glemt at anvende låseanordningen ifm. en rutineopgave. Der blev afgivet samstemmende forklaringer fra direktøren og den ansatte, herunder at den ansatte plejede at anvende låseanordningen, og derfor vidste hvordan arbejdet skulle udføres sikkert. Der blev ført tilsyn med skadelidtes arbejde, idet arbejdsgiveren bl.a. havde været med den ansatte på kranopgaver, og flere gange set ansatte anvende låseanordningen korrekt. Det var ubestridt, at virksomheden ikke havde en arbejdsmiljøorganisation på tidspunktet for ulykken.
Byretten frifandt selskabet. Byretten lagde til grund, at uheldet skyldtes en klapfejl fra en erfaren og veluddannet medarbejder, og at medarbejderen kunne have udført opgaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der ikke var fejl eller mangler ved det anvendte udstyr. Byretten lagde videre til grund, at tiltalte som arbejdsgiver måtte antages at have opfyldt sine relevante forpligtelser efter arbejdsmiljølovens bestemmelser, men at den ansatte havde anvendt en uforsvarlig arbejdsmetode ved at forsøge at genmontere kranen uden anvendelse af låseanordningerne. Uanset at tiltalte på ulykkestidspunktet ikke havde etableret en arbejdsmiljøorganisation, og at der - ifølge byretten - ikke havde været ført et systematisk og dokumenterbart tilsyn samt kontrol af den ansatte, blev selskabet frifundet. Byretten henviste til, at disse forhold ikke var omfattet af den rejste tiltale og beskrivelse i anklageskriftet.
Landsretten idømte selskabet en bøde på 110.700 kr. Landsretten tilkendegav indledningsvist, at den ansattes anvendelse af kranen på ulykkestidspunktet var sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, og at der derfor forelå en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, mv. Landsretten henviste herefter til, at der var rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, og at arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Landsretten fandt - med henvisning til de samstemmende forklaringer, og da der var tale om en rutinemæssig kranopgave, som ansatte var erfaren i – at arbejdsgiver havde opfyldt sin tilsynsforpligtelse efter arbejdsmiljølovens § 16. Da selskabet imidlertid ikke havde en arbejdsmiljøorganisation på tidspunktet for ulykken, havde tiltalte imidlertid ikke opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, hvorfor tiltalte ikke var fritaget for strafansvar efter lovens § 83, stk. 3.
Dom afsagt den 25. april 2024.
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
Anklageskrift er modtaget den 6. december 2022.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
1.
arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 2, dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2, ved den 17. juni 2022 på arbejdsstedet Adresse A, at have været ansvarlig for, at et teknisk hjælpemiddel - en skovkran mrk. Palfinger Epsolution - ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at sikringsdele ikke blev anvendt efter hensigten, idet den ansatte Vidne 2, i forbindelse med arbejdet med montering af en skovkran på lastbilens bagsmæk, fra skovkranens førerhus forsøgte at dreje kranen, uden at kranens hydrauliske lås var aktiveret, hvilket bevirkede at kranen væltede, og Vidne 2 blev fastklemt i kranens førerhus, hvorved han pådrog sig alvorlig personskade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 110.700 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig, subsidiært påstået formildelse.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3
Direktør Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i det tiltalte selskab. Selskabet driver transportvirksomhed med 17 biler og 17 ansatte. Vidnets søn var til stede ved ulykken og underrettede vidnet. Virksomhedens biler kommer ofte på Adresse A. Dagsprogrammet modtager hver chauffør elektronisk på sin tablet dagen før. Opgaven skulle udføres om eftermiddagen. På tabletten står kundens adresse, opgavens art og øvrig chaufførinfo. Vidnet udfører også selv lignende arbejdsopgaver. Vidnet har ligesom Vidne 2 et krancertifikat til kranen. Det er vidnet, der leder og fordeler arbejdet. Vidne 2 har kørt med kran i 20 år og er en af Danmarks bedste til det. Vidne 2 har været ansat i selskabet i 4-5 år. Ved ansættelsen fik Vidne 2 ny lastbil, som var identisk med de biler, som Vidne 2 tidligere har kørt, og Vidne 2 fik i den forbindelse instruktioner om materiellet. Vidne 2 er hjemme i virksomheden hver dag, hvor de løbende taler sammen. Vidnet har været med Vidne 2 på flere kranopgaver, hvor vidnet har ført tilsyn og kontrolleret udstyr. Vidne 2’s kran har hydrauliske låse - og ikke kun manuelle låse - for at sikre medarbejderen. Vidne 2 tømmer tanke ca. 4 måneder om året, hvor vidnet er med de ca. 3 måneder. Også andre ansatte er med Vidne 2 ude på opgaver. Lastbilen står til ca. 3 mio. kr. Vidnet har styr på, hvad Vidne 2 laver. Vidnet bruger også Vidne 2’s bil ind i mellem. Hvis noget er i stykker, bliver det lavet med det samme. Vidne 2 er en dygtig og rutineret chauffør. Vidnet talte med en fra Arbejdstilsynet kort tid efter ulykken. Vidnet har ikke sagt, at han aldrig har ført tilsyn. De havde en kort samtale, hvor personen fra Arbejdstilsynet tydeligvis ikke havde forstand på kraner. Det er vidnets opfattelse, at Vidne 2 har glemt at anvende de anordninger, der skulle styre og holde kranen. Det er en menneskelig fejl, der er umulig at undgå. Vidnet må erkende, at de ikke tidligere havde en arbejdsmiljøorganisation, men det har han gennemført nu. Vidnet har mange gange set Vidne 2 slå låsen til hver gang kranen skulle genmonteres. Hverken han eller Vidne 2 har været i tvivl om, hvad låsene skulle bruges til. Det er aldrig sket før.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat hos tiltalte. Da vidnet i sin tid fik nyt grej, blev han instrueret i både lastbil og kran. Vidnet har krancertifikat gennem 20 år. Det fornyes hver 5.år. Vidnet havde 5-6 arbejdsopgaver den pågældende dag. Han havde kørt containere og skulle på Adresse A, hvor han havde sat kranen, mens han kørte affaldscontainere. Vidnet skulle sætte kranen på igen. Vidnet fik ikke låst de 2 tapper i låseanordningen forinden, så kranen væltede, mens vidnet sad i kranens førerhus. Efter kort tid kom Person C, som er søn til Vidne 1, og fik tilkaldt en ambulance. Vidnet var sygemeldt i 2 måneder derefter. Han har lidt gener, men passer igen sit arbejde. Vidnet får sine arbejdsopgaver på tablet. Der er tilsyn hjemme på pladsen, hvor han ofte sætter kranen og monterer den igen. Vidnet har kørt kran i over 20 år. Der er ikke noget i vejen med udstyret, men det er vidnet selv, der har lavet en fejl ved at glemme låseanordningerne. Vidnet er ikke i tvivl om, hvordan opgaven skulle udføres - og har selv udført den mange gange - men glemte for første gang at aktivere låseanordningerne. Vidnet er ikke klar over, hvem der er arbejdsmiljørepræsentant i virksomheden. Vidnets arbejdsskadessag er stadig ikke afgjort, men mén-graden er nu fastsat til 8%. Efter ulykken blev der sat et skilt på om at huske at låse kranen inden montering.
Vidne 3 har forklaret, at han dengang var ansat ved Arbejdstilsynet, hvor han kort tid efter ulykken kørte ud på ulykkesstedet. Der var ingen personer til stede, da vidnet var der. Lastbilen holdt på stedet med væltet kran. Vidnet tog billeder af det og ringede til anpartsselskabet. En kran var væltet under påmontering bag på lastbilen, fordi låsepalerne ikke var sat i indgreb. Vidnet udstedte et strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre, at monteringen foregik forsvarligt. Der er ikke lovkrav om advarselslamper eller lignende i førerhuset. Vidnet skrev i papirerne, at virksomheden skulle have en arbejdsmiljøorganisation. Instruktion af den ansatte var tilsyneladende foregået 1½ år tidligere, og der var ikke ført tilsyn efterfølgende. Vidnet har ikke forklaret, hvad Arbejdstilsynet forstår ved tilsyn. Vidnet tror ikke, at der har været fejl eller mangler ved kranen eller udstyret i øvrigt. Vidnet troede, at monteringen af låseanordningen foregik inde fra førerhuset - og kan godt se, at det vil være uden mening at anvende advarselslamper i førerhuset, når monteringen foregår udefra bag lastbilen. Det må vidnet have misforstået.
Der har været fremlagt en række fotografier af ulykkesstedet.
Der har været fremlagt en politiattest dateret 9. november 2022 fra Hospital D, hvoraf fremgår, at Vidne 2 ved ulykken pådrog sig sårskader i ansigtet og brud i 12. brysthvirvel, brud på næseknoglen, lungekontusioner samt luft i brysthulen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at uheldet med alvorlig personskade skyldtes en klapfejl fra en erfaren og veluddannet medarbejder, der har glemt at aktivere en låseanordning, inden han begyndte genmontering af kranen bag på lastbilen.
Den pågældende medarbejder kunne have udført opgaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved hjælp af det anvendte udstyr og havde de nødvendige forudsætninger for at udføre opgaven på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, hvis han havde husket at anvende låseanordningerne.
Retten bemærker, at låseanordningen ikke - som ellers antaget af medarbejderen i Arbejdstilsynet - kunne betjenes fra lastbilens førerhus, men skulle aktiveres udefra bag lastbilen.
Der har ikke været fejl eller mangler ved det anvendte kranudstyr eller ved arbejdets planlægning.
Retten bemærker endvidere, at straksforbudet fra Arbejdstilsynet omfattede opsætning af et skilt ved låseanordningen, at chaufføren skulle huske at anvende låseanordningen, inden montering af kranen bagpå lastbilen.
Retten lægger til grund, at tiltalte som arbejdsgiver må antages at have opfyldt sine relevante forpligtelser efter arbejdsmiljølovens bestemmelser, men at medarbejderen har anvendt en uforsvarlig arbejdsmetode ved at forsøge at genmontere kranen uden anvendelse af låseanordningerne.
Retten lægger til grund, at tiltalte på daværende tidspunkt ikke havde etableret en arbejdsmiljøorganisation på trods af, at virksomheden også dengang beskæftigede mere end 9 personer. Der har endvidere ikke været udført et systematisk og dokumenterbart tilsyn samt kontrol med den ansatte.
Der er ifølge anklageskriftet imidlertid alene rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2, som omfatter, at arbejdsgiveren skal "sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde". Manglende etablering af en arbejdsmiljø-organisation samt manglende dokumentation af tilsyn er således ikke omfattet af den rejste tiltale - og ikke af beskrivelsen af gerningsindholdet i anklageskriftet.
Retten bemærker endvidere, at lovhjemlen for at pålægge tiltalte et bødeansvar, selv om en overtrædelse ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom retteligt er arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.
Som følge af det anførte skal tiltalte frifindes.
Thi kendes for ret:
T ApS skal frifindes. Statskassen skal betale sagens takstmæssige omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
RETTEN I ESBJERG, den 29. april 2024
Dom afsagt den 25. marts 2025 af Vestre Landsrets 8. afdeling med domsmænd) i ankesag
V.L. S–0939–24
Anklagemyndigheden mod
T ApS
Retten i Esbjerg har den 25. april 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-5984/2022)
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, og at tiltalte idømmes en bøde på 110.700 kr.
Tiltalte har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at tiltalte idømmes en mindre bøde end påstået af anklagemyndigheden.
Direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Direktør Vidne 1 har forklaret supplerende, at han har været vognmand i 25 år. Han deltager i det daglige arbejde i virksomheden. Han har krancertifikat og kører selv med virksomhedens lastbiler. Han har også været ude at køre med Vidne 2 flere gange. I perioder har han kørt med Vidne 2 3-4 dage om ugen for at udføre opgaver. Han har i den forbindelse i praksis ført tilsyn. Han er 100 % sikker på, at de altid har gjort det rigtigt. Vidne 2 er meget erfaren. Årsagen til den konkrete ulykke var en menneskelig fejl. Dette er første og eneste gang, at en sådan ulykke er sket i virksomheden. De havde taget alle de forholdsregler, som de kunne.
Han og tilsynsførende Vidne 3 må have talt forbi hinanden, når denne i sin rapport har noteret, at han skulle have sagt til tilsynsførende, at der ikke blev ført tilsyn. Han fører tilsyn ved at være med ude på opgaver. Han fører også tilsyn, når lastbilerne kommer tilbage til virksomheden, hvor kranerne bliver af- eller påmonteret på virksomhedens plads. De har også to chaufførmøder om året. På disse møder bliver der vendt mange emner, herunder sikkerhedsmæssige spørgsmål.
De har nu fået en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden. Dette er en følge af denne sag. Har var ikke tidligere klar over, at virksomheden skulle have en arbejdsmiljøorganisation.
Vidne 2 har forklaret supplerende, at der jævnligt blev ført tilsyn med hans arbejde, ligesom lastbilens udstyr blev kontrolleret. Vidne 1 var ofte ude at køre med ham og førte i den forbindelse tilsyn. De var ofte to personer afsted på en opgave. Han havde prøvet at påmontere en kran på bilen mange gange. Han er meget erfaren. Det er en rutineopgave, og han kender proceduren. Ulykken var en menneskelig fejl. Ulykken skete ikke i forbindelse med udførelsen af en konkret opgave. Kranen stod på en havn, og han skulle have kranen med videre til den næste opgave.
Han var sygemeldt i 2 måneder efter ulykken. Han har fået et varigt mén på 8 %. Han er i det væsentlige kommet sig over skaderne fra ulykken, bortset fra lidt problemer med venstre skulder.
Vidne 3 har forklaret supplerende, at han blev tilkaldt til ulykkesstedet fredag den 17. juni 2022. Han ankom til stedet 1-2 timer, efter at ulykken var sket. Der var på dette tidspunkt ikke personer fra virksomheden til stede på pladsen. Han tog derfor nogle fotos af ulykkesstedet og ringede om mandagen til ejeren af virksomheden, Vidne 1. Der var ikke noget teknisk galt med kranen. Spørgsmålet var snarere, om der var ført tilsyn med opgavens udførelse. Under telefonsamtalen svarede Vidne 1, at Vidne 2 havde krancertifikat, og at Vidne 2 ved indkøb af kranen havde fået instruktion i, hvordan kranen skulle benyttes, hvorfor man gik ud fra, at han vidste, hvordan kranen skulle benyttes. Vidne 1 sagde, at der ikke var blevet udført tilsyn efterfølgende. Det er rigtigt, at det er ham, der har skrevet svarene fra Vidne 1 ind i rapporten. Han forklarede ikke Vidne 1, hvad der efter vidnets opfattelse lå i at føre tilsyn. Hvis Vidne 1 jævnligt har været med ude til opgaver sammen med Vidne 2, kan man godt sige, at der har været tale om et tilsyn. Der er dog forskel på, om arbejdsgiveren bare er med ude at køre, eller om arbejdsgiveren direkte står og kigger på, at arbejdet bliver udført. Vidne 1 nævnte ikke for ham, at han havde været med Vidne 2 ude at køre.
Skyldspørgsmålet
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at arbejdsulykken skete som følge af, at kranfører Vidne 2 glemte at aktivere en låseanordning, inden han påbegyndte montering af kranen bag på lastbilen, hvorved kranen væltede, mens han sad i kranens førerhus, og hvorved han kom til skade. Landsretten finder, at Vidne 2’s anvendelse af kranen var sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, og at der derfor foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, mv.
Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, og at arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om bl.a. anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger og forsvarlige arbejdsmetoder. Af forarbejderne til § 83, stk. 3, fremgår, at det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4.
Af arbejdsmiljølovens kapitel 4 fremgår i § 16, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Direktør Vidne 1 og Vidne 2 har begge forklaret, at Vidne 1 deltog i det daglige arbejde i virksomheden og ofte var med ude at køre med Vidne 2 for at udføre opgaver. Vidne 1 førte i den forbindelse i praksis tilsyn med arbejdet. På denne baggrund, og da der var tale om en rutinemæssig kranopgave, som Vidne 2 var meget erfaren i at udføre, finder landsretten, at tiltalte har opfyldt sin tilsynspligt efter arbejdsmiljølovens § 16.
Af arbejdsmiljølovens kapitel 4 fremgår i § 19, jf. § 6 a, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 10-34 ansatte skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.
Det er ubestridt, at tiltalte ikke havde en arbejdsmiljøorganisation på tidspunkt for ulykken i denne sag.
Da tiltalte derfor ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, er tiltalte ikke fritaget for strafansvar efter lovens § 83, stk. 3.
Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen.
Straffastsættelsen
Straffen fastsættes til en bøde på 110.700 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 2 (dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2).
Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om en materiel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som har medført en ulykke med alvorlig personskade, idet Vidne 2 fik brud på bl.a. brysthvirvel og ribben. Der er desuden taget hensyn til virksomhedens størrelse. Det, som tiltalte har anført vedrørende sagsbehandlingstiden, kan ikke føre til en anden vurdering.
T h I k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte, T ApS, straffes med en bøde på 110.700 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 25. marts 2025
Sidst revideret: 25. marts 2025