Østre Landsrets dom afsagt den 5. maj 2025 af 2. afdeling i ankesag nr. S-3049-23:
Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, i forbindelse med to ansattes afhentning af et stort sikringsgitter på en fragtcentral. De ansatte lånte på stedet en gaffeltruck, og lagde sikringsgitteret løst på gaflerne. Under kørslen gik en af de ansatte tæt på truckens forhjul og støttede sikringsgitteret. Da den ansatte snublede, blev han kørt over af gaffeltrucken, og pådrog sig alvorlig personskade.
Selskabet påstod frifindelse og gjorde i den forbindelse særligt gældende, at de ansatte montører alene skulle afhente sikringsgitteret på fragtcentralen og at de ikke herunder skulle anvende en truck. Det var de ansatte på fragtcentralen, der skulle læsse gitrene. De ansatte handlede på eget initiativ, og indehaveren af virksomheden havde ”ikke haft fantasi til at forestille sig at hans ansatte kunne finde på at tage en truck på fragtcentralen uden tilladelse”.
Byretten frifandt virksomheden. Byretten lagde til grund, at proceduren på fragtcentralen var, at montører fremviste et fragtbrev, hvorefter ansatte hos fragtcentralen fandt godset frem og læssede godset på bilen/traileren, og at montøren derpå selv spændte godset fast. Retten tilkendegav, at den intet grundlag havde for at fastslå, at montørerne kunne låne trucks hos fragtcentralen og selv udføre læsningen, eller at virksomheden var bekendt med, at montørerne benyttede sig af trucks på stedet. Byretten lagde til grund, at flytningen af gitteret den pågældende dag ved hjælp af fragtcentralens truck skete på de to montørers eget initiativ, og at dette på ingen måde var en sædvanlig eller af virksomheden accepteret eller påregnelig måde for montørerne at flytte gods på hos fragtcentralen. Under disse omstændigheder fandt byretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at virksomheden havde overtrådt de anførte bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
Landsretten idømte virksomheden en bøde på 42.500 kr. I forhold til § 83, stk. 3 fastslog landsretten indledningsvist, at det var ubestridt, at der ikke var udleveret en skriftlig instruks til de ansatte om arbejdets udførelse på fragtcentralen, men at det i stedet var foregået som såkaldt sidemandsoplæring. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomhedens ansatte i varierende omfang havde anvendt gaffeltrucks tilhørende fragtmandscentralen, når virksomhedens varer skulle transporteres og læsses med henblik på senere montering, og at der ikke havde været en arbejdsgiverbestemt forholdsordre mod en sådan brug af gaffeltrucks. Landsretten udtalte herefter, at der ikke var grundlag for at antage, at virksomheden havde ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet på fragtcentralen blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket virksomheden ellers havde en særlig anledning til, idet der som anført ikke blev udleveret en skriftlig instruks til de ansatte om arbejdets udførelse, der i øvrigt fandt sted i en anden landsdel end hvor virksomhedens hovedsæde var beliggende. I forhold til spørgsmålet om påregnelighed fandt landsretten, at den i sagen omhandlede udførelse af arbejdet ikke var en handling af så usædvanlig karakter, at forholdet af denne grund faldt uden for virksomhedens strafansvar. Landsretten nedsatte imidlertid bøden pga. lang sagsbehandlingstid.
Dom afsagt den 24. oktober 2023 (rettens A3-14927/2020)
Anklagemyndigheden
mod
T P/S ved Vidne 1
Anklageskrift er modtaget den 23. november 2020.
T P/S ved Vidne 1 er tiltalt for overtrædelse af
beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, ved den 10. februar 2020, på arbejdsstedet Firma A, Adresse B, at have været ansvarlig for, at de ansatte Vidne 4 og Vidne 3, udførte arbejde med afhentning af et ca. 6 meter langt og ca. 100 kg. tungt sikringsgitter, uden at arbejdet var planlagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Vidne 4 førte en gaffeltruck med sikringsgitteret lagt løst op på gaflerne, mens Vidne 3 gik uforsvarligt tæt på, ca. en ½ meter ved siden af og ca. en ½ meter foran truckens forhjul og støttede sikringsgitteret, med alvorlig personskade til følge, idet Vidne 3 kom alvorligt til skade med sit venstre ben, idet han snublede og blev kørt over af gaffeltrucken.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af tiltaltes repræsentant, Vidne 1, og af Vidne 2 fra Arbejdstilsynet, Vidne 3 og Vidne 4.
Det lægges til grund, at Vidne 3 og Vidne 4 var ansat som montører hos T P/S, som beskæftiger sig med at montere og installere mekanisk sikring over alt i Danmark. Begge ansatte havde truckcertifikat.
T P/S har hjemsted ved Byen C, hvor produktionen af den mekaniske sikring foregår. Den mekaniske sikring - i det foreliggende tilfælde sikringsgitre - bliver sendt med fragtmand ud i Danmark, bl.a. til Firma A, hvor T P/S’s montører henter materialerne til den opgave, de skal udføre. Firma A hører under virksomheden Firma D.
Vidne 1 har forklaret, at selskabets varer bliver lagt på en bestemt plads på Firma A, hvor de bliver hentet af montørerne. Proceduren omkring afhentning af varer er, at montøren fremviser et fragtbrev og får varen udleveret. T P/S har ingen truck på stedet, og har heller ingen aftale med Firma A om, at montørerne kan låne en truck, og al læsning sker derfor af de ansatte i Firma A. Montøren skal alene køre bilen/traileren hen til stedet, hvor varerne ligger, og når Firma A’s ansatte har læsset godset på bilen/traileren, skal montøren blot spænde det fast. Der er ingen skriftlige instrukser om proceduren ved afhentning på Firma A. Instruktionen sker i form af sidemandsoplæring. Han har ikke ført tilsyn med montørerne på Firma A, da de ikke har noget at gøre med læsning af godset. Han har ikke haft fantasi til at forestille sig, at hans ansatte kunne finde på at tage en truck på Firma A uden tilladelse.
Vidne 2 fra Arbejdstilsynet har forklaret, sagen blev behandlet som en "kvotesag". Sagen blev valgt ud til kontrol, og Arbejdstilsynet var derfor ikke ude på ulykkesstedet, men alene på virksomhedens hjemsted ved Byen C. Efter han havde talt med en leder og de ansatte, var det hans opfattelse, at der ikke havde været instrueret nok omkring sikkerheden med hensyn til at skille gående og kørende færdsel. Han fik at vide, at der var en aftale med Firma A om, at man måtte låne deres truck til at læsse. Han husker ikke, hvem der fortalte ham dette.
Vidne 3 har forklaret, at det var en del af arbejdet at hente materialer på Firma A. Han har ikke fået nogen instrukser om, hvordan han skulle gøre det, hvilket heller ikke er nødvendigt, for når man har truckcertifikat, ved man, hvordan man skal gøre. Den pågældende dag havde deres kørselsleder givet dem besked om, at de skulle rydde op. De havde ikke aftalt med kørselslederen, at de skulle bruge en truck. De fik lov at låne en truck af Firma A’s ansatte. Han tror ikke, at T P/S vidste, at de lånte en truck, men Firma A’s ansatte havde ikke tid til at hjælpe. De lagde gitteret op på truckens gafler, og han gik ved siden af og støttede det, mens Vidne 4 førte trucken. De havde ikke flyttet et gitter på den måde før.
Vidne 4 har forklaret, at han har været på mange sikkerhedskurser. Han kan ikke huske dem alle. T P/S har instrueret om sikkerhed, men det er svært, når arbejdet foregår et andet sted. Den pågældende dag stod de selv for at læsse gitrene. Han ved ikke, om T P/S vidste, at de selv læssede. Han er selv lært op af en kollega i sin tid, og der lærte han at læsse. Han har bare gjort, hvad de andre har gjort. Han kan ikke sige med 100 % sikkerhed, at de kunne låne en truck, men når der holdt en truck, tog de den. Firma D har aldrig sagt noget til det, da han har truckcertifikat. Han kan ikke huske, om han har fået at vide, at han ikke selv måtte læsse gitre. Når der ikke er andre midler, må man gøre, hvad man skal. Han er enig i, at proceduren på Firma A var, at man fremviste et fragtbrev, hvorefter Firma D fandt godset frem og læssede, og at de derpå selv spændte godset fast.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at proceduren på Firma A var, at montøren fremviste et fragtbrev, hvorefter ansatte hos Firma A fandt godset frem og læssede godset på bilen/traileren, og at montøren derpå selv spændte godset fast. Retten har intet grundlag for at fastslå, at de ansatte hos T P/S kunne låne trucks hos Firma A og selv udføre læsningen, eller at T P/S var bekendt med, at de ansatte benyttede sig af trucks'ne på stedet. Retten lægger efter forklaringerne til grund, at flytningen af gitteret den pågældende dag ved hjælp af Firma A’s truck skete på de to ansattes eget initiativ, og at dette på ingen måde var en sædvanlig eller af T P/S accepteret eller påregnelig måde for montøren at flytte gods på hos Firma A. Under disse omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T P/S har overtrådt de anførte bestemmelser i arbejdsmiljøloven. T P/S frifindes herefter.
Thi kendes for ret:
T P/S ved Vidne 1 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Glostrup, den 29. oktober 2023
Dom afsagt den 5. maj 2025 af Østre Landsrets 2. afdeling
2. afd. nr. S-3049-23:
Anklagemyndigheden
mod
T P/S ved Vidne 1
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 24. oktober 2023 (A3-14927/2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 og vidnerne Vidne 3, Vidne 2 og Vidne 4.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomhedens ansatte alene må køre gaffeltruck på virksomhedens adresse i Byen C, og opfølgningen på Arbejdstilsynets påbud retter sig derfor alene mod arbejdet på dette sted. Han er til stede på Firma A, Adresse B en gang om måneden, hvilket han også var på skadestidspunktet. Han har aldrig set, at de ansatte har kørt gaffeltruck på Firma A, hvilket de heller ikke må. Det er alene de ansatte på Firma A, der må køre gaffeltruck. Han mener, at han har givet en tilstrækkelig instruks til virksomhedens ansatte om arbejdet på Firma A.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han som ansat i virksomheden har været på Firma A, Adresse B mere end 250 gange. Han har anvendt en gaffeltruck stort set hver gang, idet de ansatte på Firma A ikke har tid til at hjælpe dem. Forvalteren på Firma A lader dem bruge Firma A’s gaffeltrucks. Vidnet har ikke fået nogen instruks af sin arbejdsgiver om arbejdets udførelse på Firma A. Det foregår som sidemandsoplæring. Han er ikke bekendt med, at han ikke må låne Firma A’s gaffeltrucks. Det er ikke utænkeligt, at Vidne 1 er til stede på Firma A en gang om måneden. Ved uheldet brækkede vidnet anklen. Han opfatter uheldet sådan, at det var hans egen skyld. Der er på Firma A ikke afmærkning for gående og kørende færdsel. Han er i arbejde igen og er stadig ansat i T P/S.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der jævnligt sker ulykker ved brug af gaffeltrucks. Det er ikke en korrekt udførelse af arbejdet at gå ved siden af en gaffeltruck for at støtte lasten, som det er tilfældet i den foreliggende sag. Når man tager certifikat i gaffeltruck, lærer man at laste gaffeltrucken, men arbejdsgiveren skal stadig give en instruks for arbejdets udførelse. Vidnet har ikke selv været på Firma A, Adresse B. Han har heller ikke set billeder derfra.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at han har anvendt gaffeltruck et par gange på Firma A, Adresse B. Det kan sagtens være, at der er kollegaer, der har anvendt gaffeltruck på Firma A i større omfang, da folk arbejder forskelligt. Han kan ikke huske, om han har fået en instruks af sin arbejdsgiver om arbejdets udførelse på Firma A, men han har fået sidemandsoplæring.
Der er for landsretten enighed om, at de ansattes udførelse af arbejdet med transport af sikringsgitteret på en gaffeltruck som beskrevet i den rejste tiltale ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, og at der dermed forelå en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Der er rejst tiltale efter arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, og at arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar ved ansattes overtrædelse af lovgivningens krav om blandt andet forsvarlige arbejdsmetoder, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, herunder om instruktion og tilsyn.
Det er ubestridt, at den tiltalte virksomhed ikke har udleveret en skriftlig instruks til de ansatte om arbejdets udførelse på Firma A, men at det i stedet er foregået som såkaldt sidemandsoplæring. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at virksomhedens ansatte i varierende omfang har anvendt gaffeltrucks tilhørende Firma A, når virksomhedens varer skulle transporteres og læsses med henblik på senere montering, og at der ikke har været en arbejdsgiverbestemt forholdsordre mod en sådan brug af gaffeltrucks.
Efter bevisførelsen finder landsretten, at der heller ikke er grundlag for at antage, at virksomheden har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet på Firma A blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket virksomheden ellers havde en særlig anledning til, idet der som anført ikke blev udleveret en skriftlig instruks til de ansatte om arbejdets udførelse, der i øvrigt fandt sted på Sjælland, mens virksomhedens hovedsæde er beliggende i Jylland.
Det tilføjes, at den i sagen omhandlede udførelse af arbejdet ikke findes at være en handling af så usædvanlig karakter, at forholdet af denne grund falder uden for virksomhedens strafansvar.
Den tiltalte virksomhed, der herefter ikke er fritaget for bødeansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, eller i øvrigt, er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Efter de lægelige oplysninger sammenholdt med forklaringen fra Vidne 3 og sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten, at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade, og at der derfor er grundlag for at fordoble grundbøden efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2.
Bødestraffen skal på den baggrund og efter det oplyste om virksomhedens størrelse som udgangspunkt fastsættes til 90.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1. Sagsbehandlingstiden har dog – uden at dette skyldes virksomhedens forhold – i et sådant omfang oversteget det rimelige, at virksomheden skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdet er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.
Straffen fastsættes herefter til en bøde på 42.500 kr., ligesom det bestemmes, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
T h i k e n d e s f o r r e t :
T P/S straffes med bøde på 42.500 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 05-05-2025
Sidst revideret: 05. maj 2025