Det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for vores mentale sundhed og trivsel. Når vi er mentalt sunde og trives på arbejdet, har vi typisk færre sygedage, vi får bedre kvalitet i arbejdet, og vi er mere produktive.
Et godt psykisk arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, det kræver, at I har en systematisk indsats på flere niveauer, og at I følger op. Det er ledelsen, som har ansvaret, men ledelsen kan ikke skabe et godt psykisk arbejdsmiljø alene. Det er en fælles opgave, som ledelse og medarbejdere samarbejder om. I styrker samarbejdet, når I er nysgerrige på og respekterer forskellige synspunkter.
Hvad der skaber trivsel i hverdagen, kan være meget forskelligt, og det ændrer sig hele tiden. Alligevel er der nogle typiske fællestræk.
Det, som ofte går igen er:
Et godt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. positivt for ledere og medarbejderes mentale sundhed. Mental sundhed handler om, at den enkelte kan bruge sine evner, klare hverdagens udfordringer og bidrage til fællesskaber.
Bliv klogere på, hvordan I på arbejdspladsen kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og dermed styrke medarbejdere og lederes trivsel og mentale sundhed
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give stress og påvirke vores fysiske og psykiske helbred. Særligt hvis det står på i længere tid, kan det føre til sygdom. Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejdere og ledere ikke bliver syge eller kommer til skade på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Medarbejdere på samme arbejdsplads kan reagere forskelligt på de samme problemer i arbejdsmiljøet. Reaktionen vil bl.a. afhænge af, hvilken livssituation den enkelte befinder sig i, og hvilke forudsætninger den enkelte og personerne tæt på har til at håndtere problemerne i arbejdsmiljøet.
Hvis I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, er det vigtigt, at: