Gå til indhold

Regler for kørefast underlag og adgangsveje med hældning

Hvornår er et underlag kørefast?

Kørsel med skraldespande i perlesten og andet løst underlag er skyld i både ulykker og nedslidning hos skraldemændene. Det er hårdt at kontrollere og køre en skraldespand på et løst underlag, og hårde træk i skraldespanden kan give både akutte vrid og nedslidning på længere sigt.

Hvad har betydning for, om underlaget er kørefast?

Skraldespandens udformning, vægt og de hjul, der sidder på den, har betydning for, hvor let eller svær den er at køre på forskellige slags underlag. Hjulene har betydning for rullemodstand og evnen til at håndtere ujævnheder, samt for stabiliteten af en beholder.

Vurderingen af underlaget vil typisk være: 

  • Kørefast: Asfalt, store jævne fliser og andre hårde, jævne overflader.
  • Ikke kørefast: Blød jord, græs, perlesten, granitskærver, græsarmering og lignende.

Hvilke gråzoner er der?

Gråzoner kan være udfordrende, fx fastkørt jord og grus, korte afstande på jord eller græs samt underlag, der påvirkes af regn, frost eller sne. Bliver underlaget glat og blødt ved regn, er det ikke skridsikkert. Hårdt stampet grus uden større sten kan være en gråzone.

Hertil har både hældninger, kanter, ramper og pladsforhold m.v. betydning for, hvor let skraldespanden er at transportere ad transportvejen.

Hvilke regler gælder for adgangsveje med hældninger?

Træk og skub på hældninger øger risikoen for ulykker. Jo større hældninger der er, og jo tungere vægt, desto større kraft skal der trækkes med, når skraldemænd trækker eller skubber en skraldespand. Den fysiske belastning kan også føre til nedslidning samt gene i muskler, sener og led. Adgangsveje bør derfor så vidt muligt være uden hældninger.

Hvis hældningen ikke kan undgås

Hvis hældninger ikke kan undgås, skal de udformes, så:

  • skraldespandene kan køres sikkert
  • den fysiske belastning for renovationsmedarbejderen er så lille som muligt

Tilladt hældning på adgangsveje, hvis hældning ikke kan undgås

På adgangsveje kan manuelt træk og skub, i visse tilfælde, accepteres op til en hældning på 1:4. Fx ved meget korte afstande eks. ramper ved høje kantsten og lignende. Beholderens vægt og den nødvendige trækkraft skal altid passe til hældningen. Man skal også vurdere om der er en ulykkesrisiko, når affaldsbeholderen håndteres.

Krav ved hældninger mellem 1:10 og 1:4

Ved længere eller stejlere hældninger skal adgangsvejen indrettes, så der er:

  • Trin, som medarbejderen kan gå på. Trinene skal være mindst 40 cm bred og mindst 40 cm dybe og have en maksimal højde på 10 cm
  • Dobbeltramper, som beholderen kan køres på. Dobbeltramperne skal passe til det anvendte materiel og sikre, at beholderen ikke kan køre af sporet
  • For hver ca. 5 meter hældning skal der etableres en vandret repos, hvor både medarbejder og beholder kan stå sikkert, og der er plads til at holde pause og skifte greb
  • Undtagelse ved korte hældninger. Trin, dobbeltramper og reposer kan undlades, hvis hældningen er højst 1:7, og strækningen er kortere end 5 meter.

 

DEFINITION

Hvad betyder hældning mellem 1:10 og 1:4?

En hældning skrives som 1:x og betyder: 1 = højdeforskel (stigning) x = vandret længde

Det betyder 1:10

  • For hver 10 meter vandret, stiger terrænet 1 meter.
  • Det er en svag hældning og svarer til ca. 10 % stigning
  • Eksempel: En rampe, der stiger 1 meter over 10 meter i længden.

Det betyder 1:4

  • For hver 4 meter vandret, stiger terrænet 1 meter
  • Det er en meget stejl hældning og svarer til ca. 25 % stigning
  • Eksempel: En rampe, der stiger 1 meter over kun 4 meter.