Renovationsarbejde kan være fysisk krævende og til tider udfordrende. På denne side finder du konkrete råd, der hjælper med at forebygge skader og nedslidning samtidig med, at arbejdet bliver sikkert og effektivt.
Som ledere har I ansvaret for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejdere. Det kan I gøre ved at:
DET GODE SAMARBEJDE
Hold en løbende dialog, og sørg for et godt samarbejde om problemstillinger, fx en tæt dialog om vanskelige afhentningssteder samt en løbende dialog om løsninger, der kan fungere i praksis.
Selvom det er din leder, der har ansvaret for din sikkerhed, har du som medarbejder et også et ansvar for at passe på dig selv:
Hav fokus på håndhygiejne. Brug sprit eller håndvask flere gange på ruten.
Sørg for gode arbejdsgange, når du læsser af på affaldsanlægget, og brug egnet åndedræts-værn.
Rengør så vidt muligt skraldebiler jævnligt og udendørs, og brug personlige værnemidler imens.
Beskyt så vidt muligt øjne og luftveje, hvis støvet affald er emballeret dårligt.
Kig ned langs siden af skraldebilen mod førerhuset, når du tømmer en container.
Forskning tyder på, at mikroorganismer fra affaldet bæres med ind i førerhuset på skraldebiler. For at mindske risikoen for eksponering, er det derfor en god ide at gøre rent i førerhuset jævnligt.
Lad de sundhedsskadelige mikroorganismer blive på arbejdspladsen. En mulighed er at tage bad og skifte tøj, inden du forlader arbejdspladsen.
Skift arbejdstøjet, når det er beskidt.
Sæt farten ned. Et for højt tempo kan føre til skader. Det betaler sig at tage sig tid.
Sig fra ved problemer. Hvis du oplever farlige situationer eller manglende udstyr, skal du informere din leder.
Rapportér vanskelige forhold. Meld hurtigt og tydeligt, hvis afhentningssteder er farlige eller udfordrende.
Håndter kun én beholder ad gangen. To beholdere på én gang øger risikoen for skader og nedslidning markant.
Brug korrekt løfteteknik. Sørg for at bruge kroppen rigtigt og hjælpemidler, når det er muligt.
Hold dig i form. Fysisk styrke og smidighed kan forebygge skader på længere sigt.
Der er flere årsager til, at der sker akutte ulykker og nedslidning på længere sigt.
Typiske skader: