Er du i kontakt med mange mennesker på dit arbejde? Arbejder du med syge mennesker? Eller med dyr, affald, spildevand eller planter? Så er du særlig udsat for at komme i kontakt med bakterier, vira og andre potentielt sundhedsskadelige mikroorganismer. Heldigvis er det enkelt at beskytte sig mod sygdom.
Der er bakterier og andre mikroorganismer overalt i vores omgivelser, og vi er konstant udsat for mikroorganismer i løbet af dagen. De fleste er ikke udsat for flere mikroorganismer på arbejdet, end derhjemme og i fritiden, men i nogle brancher og jobs, er der en øget udsættelse og risiko.
Kontakt med mikroorganismer kan ske på mange forskellige måder, fx gennem huden eller ved at indånde eller indtage dem. Du kan også blive udsat, hvis du arbejder i fugtige bygninger eller steder med meget støv. Bakterier og andre mikroorganismer kan være årsag til infektioner eller allergi, men du kan nemt med enkle virkemidler mindske udsættelsen, så du og dine kolleger ikke bliver syge.
Der er en række forholdsregler, I skal følge, når I ved, at der under arbejdet er risiko for at blive udsat for sundhedsskadelige bakterier og andre sundhedsskadelige mikroorganismer. Hvordan I bedst beskytter jer, afhænger af den konkrete opgave eller proces, men her er en række vigtige grundelementer:
Vær desuden omhyggelig med hygiejnen. 3 ting er vigtige:
Vask hænder ofte, og tag ikke sundhedsskadelige mikroorganismer med videre. På nogle arbejdspladser skal I skifte tøj og tage bad, før I har fyraften, så I ikke tager sundhedsskadelige mikroorganismer med hen i børnehaven eller hjem til familien.
Hvis du trods ovenstående forholdsregner oplever ubehag ved bestemte opgaver fx hoste, hudirritation, mavekneb eller lignende, skal du drøfte det med ledelsen og gå til din læge.
Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne ikke bliver syge af mikroorganismer, såsom bakterier, og for at få den største effekt af indsatsen, bør det være en fælles indsats at mindske udsættelsen for sundhedsskadelige mikroorganismer.
Inden arbejdet begynder, skal arbejdsgiveren:
Når du udarbejder en biologisk arbejdspladsvurdering (APV), skal du kortlægge og vurdere risici forbundet med arbejdet, og hvor stor risiko der er for, at medarbejderne kan blive syge af at arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer.
For at medarbejderne er bedst muligt forberedt på at arbejde sikkert med sundhedsskadelige mikroorganismer, er det arbejdsgiverens ansvar at oplære og instruere medarbejderne i, hvordan de skal arbejde og evt. bruge personlige værnemidler, så beskyttelsesniveauet overholdes. Instruktionen af medarbejderne kan være mundtlig eller skriftlig, fx video eller piktogrammer. Al instruktion skal desuden foreligge på skrift. Det er en god ide, at du viser tingene i praksis, så medarbejderne bedre husker, hvad de skal gøre og kan stille spørgsmål undervejs. Arbejdsgiveren har samtidig ansvaret for, at der bliver ført tilsyn med arbejdsmiljøet.