Kampagne: Ergonomi i metal- og maskinindustrien

Indstil arbejdet til kroppen – før kroppen indstiller arbejdet
Det er arbejdet, der skal justeres, tilpasses og formes, så det passer til medarbejderens krop – ikke omvendt. Dårlige arbejdsstillinger kan nemlig give både smerter og sygemeldinger. Mange medarbejdere er dygtige til at sno sig, når der skal svejses og monteres. Men står de i dårlige stillinger, mens de arbejder, så er der risiko for, at de får smerter i skuldrer, nakke eller ryg.