Gå til hovedindholdet

Udviklingsspor 1: Generalist

Som generalist har man et overordnet og bredt kendskab til fagområdet og kan løse en bred vifte af opgaver og funktioner som embedsmand. Fx håndtere processer, styre og koordinere, har blik for sammenhænge, skrive og formidle tydeligt. Herudover er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af forskellige fagligheder.

Udviklingen inden for generalistsporet handler om at dygtiggøre sig inden for de opgaver og kernekompetencer, der knytter sig til udviklingssporet. Elementer i udviklingssporet fra ny/kommende generalist til topgeneralist kan fx være graden af ansvar, selvstændighed, eksekvering, håndtering af kompleksitet, kendskab til kerneopgaver og organisation.

Generalistsporet rummer opgaveløsning inden for alle faggrupper (HK’ere/AC’ere/Tilsynsførende). Faggruppernes stillingskategorier (fx fuldmægtig og special- og chefkonsulenter) knytter sig ikke en-til-en til trin i udviklingssporet, omend kategorierne til en vis grad afspejler kravene for avancement.

Ny/kommende generalist

Skal lære at være embedsmand

Skal lære processerne og organisationen

Skal lære et eller flere faglige områder

Skal lære klar formidling

 

Generalist

Har styr på det grundlæggende ift. at være embedsmand

Bred viden om organisationen

Kan processtyre

Kan styrke sin viden om organisationen, processer og et eller flere faglige områder

Kan formidle faglige problemstillinger kort og klart

 

Topgeneralist

Har en bred og dyb viden om organisationen og faglige områder

Kan tage en koordinerede rolle

Kan styre komplekse processer

Kan løse opgaver på tværs af/forskellige steder i organisationen

Kan formidle selv meget komplekse faglige sager kort og klart

 

Sidst revideret: 4. april 2024

Henter PDF