Ikke-ioniserende stråling er en samlet betegnelse for elektromagnetiske felter med frekvenser op til 300 GHz samt optisk stråling. Arbejdstilsynet bruger ICNIRP’s (International Commission on Non-iozing Radiation Protection) anbefalede grænseværdier til at vurdere personers udsættelse for ikke-ioniserende stråling.
Fosteret anses for at være særligt følsomt for elektromagnetiske felter. Derfor anbefaler Arbejdstilsynet, at det er ICNIRP’s grænseværdier for befolkningen i almindelighed og ikke grænseværdierne for arbejdstagere, der er retningsgivende for gravides arbejde. Arbejdsgiver skal informere den gravide om eventuelle risici og træffe de nødvendige foranstaltninger.
Eksempler på kilder i arbejdsmiljøet, der udsender lavfrekvente felter (frekvenser under 300 Hz), er:
- Modstandssvejsning (punkt- og pressesvejsning)
 
- Elektrosvejsning
 
- Større induktionsovne
 
- Kraftværker
 
- Transformere
 
Det er især modstandssvejsning med vekselstrømsanlæg, der giver anledning til kraftige magnetfelter. Arbejdstilsynet anbefaler, at gravide ikke udfører modstandssvejsning eller opholder sig umiddelbart ved anlæg, hvor man modstandssvejser, medmindre ICNIRP’s vejledende grænseværdier for befolkningen i almindelighed er overholdt.
Eksempler på kilder i arbejdsmiljøet, der udsender radiofrekvente felter (frekvenser fra 10 kHz til 300 GHz), er:
- Radar- og mobilantenneanlæg
 
- Medicinsk udstyr til kortbølgebehandling
 
- Anlæg til hærdning af lim
 
- Anlæg til plastsvejsning
 
Gravide bør ikke give medicinsk kortbølgebehandling, og de bør ikke være nærmere end 2 meter fra apparater, som andre arbejder med.
Anlæg til plastsvejsning forekommer i fx plastindustrien til svejsning af plastfolier. Hærdning af lim finder fx sted i træ- og møbelindustrien. Gravide bør ikke placeres direkte op ad disse svejse- eller limprocesser, men placeres i passende afstand fra den aktive kilde, fx i en afstand på mindst 2 meter fra processen.