Arbejdsgiver har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere, også når det gælder natarbejde, der påvirker kroppens naturlige rytme. God tilrettelæggelse af natarbejde er vigtig, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt.
I Danmark er det et grundvilkår i mange brancher at arbejde om natten. Der er tale om natarbejde, når en medarbejder arbejder mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller har mindst 300 arbejdstimer om natten inden for en periode på 12 måneder.
Natperiode defineres i arbejdstidsloven som et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til kl. 05.00. Arbejdstidsloven gælder kun, hvis direktivets tilbuddet om helbredskontrol ikke er sikret via kollektiv overenskomst.
Arbejdsgiver ansvaret for at tilrettelægge natarbejde, så det er sikkerhed og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Forskningen viser, at risikoen for ulykker og kræft i forbindelse med natarbejde sandsynligvis kan mindskes ved at tilrettelægge natarbejde, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt, altså ved at have få nattevagter i træk, tilstrækkelig tid mellem to vagter, og at den enkelte vagt er af kortere varighed.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefaler, at natarbejde tilrettelægges med:
Der gælder særlige regler for gravides natarbejde. Gravide må maksimalt have én nattevagt om ugen for at mindske risikoen for ufrivillig abort og andre graviditetskomplikationer. Læs mere om gravides natarbejde.
Natarbejde påvirker kroppens naturlige døgnrytmer og søvnen negativt og hænger sammen med øget risiko for ulykker, visse kræftformer og abort.
Hyppige helbredsproblemer ved nat- og skifteholdsarbejde er:
Nogle helbredsproblemer kan blive forværret, hvis natarbejdet foregår i højt tempo eller med høje præcisionskrav.
Arbejdsgiver har pligt til at tilbyde medarbejdere, der arbejder om natten, gratis helbredskontrol før de påbegynder natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum på maksimalt 3 år.
Arbejdsgiver skal afholde alle udgifter til undersøgelsen og sørge for, at den kan foregå, uden medarbejderen mister indtægt og så vidt muligt i arbejdstiden.
Arbejdsgiver har pligt til at orientere Arbejdstilsynet, inden helbredskontrollen bliver iværksæt. Orienteringen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om undersøgelsen, herunder omfang, metode, hvem der medvirker ved, og hvem der forestår undersøgelsen. Orienteringen skal sendes til at@at.dk
Hvis arbejdsgiver ikke har hørt fra Arbejdstilsynet senest 4 uger efter, at orienteringen er modtaget, kan helbredskontrollen iværksættes.