Medarbejdere, der arbejder om natten

• Psykiske problemer, fx stress, angst og nervøsitet ´
• Psykiske reaktioner, fx irritabilitet, rastløshed og tristhed
• Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave
• Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde
• Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdomme
  Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde
• Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, fx sukkersyge
• Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde i forceret tempo eller med et højt præcisionskrav.

Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder i en stilling med natarbejde. Herefter skal helbredsundersøgelsen gentages med regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Det følger af arbejdstidsdirektivet og er implementeret i kollektive overenskomster og for de, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, følger det af arbejdstidsloven.

Arbejdsgiveren har opfyldt sin pligt ved at give tilbuddet, uanset om medarbejderen accepterer eller afslår tilbuddet. 

En medarbejder, der har afslået et tilbud om helbredskontrol, kan først kræve helbredskontrol, når arbejdsgiveren tilbyder det igen efter reglerne, det vil sige med regelmæssige mellemrum på mindre end 3 år.

Når medarbejderne får tilbud om at deltage i en helbredskontrol, skal de have en fyldestgørende beskrivelse af helbredskontrollen og de nødvendige informationer. De specifikke punkter, som medarbejderen skal informeres om, er anført i helbredsoplysningsloven. Her fremgår det, at den, der foretager undersøgelsen, skal sikre sig, at medarbejderen er skriftligt og mundtligt informeret om følgende:

1. Undersøgelsens formål og art
2. Undersøgelsens metode
3. Eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen
4. De eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for medarbejderen
5. Karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v.
6. Betingelserne for videregivelse af oplysninger
7. Undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren
8. Hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares
9. Hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. 

Medarbejderen skal have tid til at overveje tilbuddet i mindst to dage efter at have fået informationen nævnt i punkt 1-9. Undersøgelsen må kun foretages, når medarbejderen har givet skriftligt samtykke til deltagelsen. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderen er informeret om de eventuelle konsekvenser, det har, at medarbejderen siger nej til at deltage i undersøgelsen. 

Hvis medarbejderen udtrykkeligt ønsker begrænsninger i oplysningerne om vurderingen af, hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater får for medarbejderen, skal den, der informerer medarbejderen om undersøgelsens resultat og fortolkning, respektere dette. Det samme gælder, hvis undersøgelsen indvirker på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse, og medarbejderen ikke ønsker dette oplyst.

I tilfælde af uenighed om tilbuddets indhold mv. er arbejdsgiveren den, der i første omfang bestemmer indholdet. Men medarbejderen kan rette henvendelse til Arbejdstilsynet, som vurderer, om reglerne i bl.a. bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser er overholdt. Det kan bl.a. være, om undersøgelsesmetoderne mv. er anvendt i overensstemmelse med formålet og de gældende regler.

Helbredskontrollen skal så vidt muligt foregå i den almindelige arbejdstid. Arbejdsgiveren skal dække de udgifter eller indtægtstab, som medarbejderen måtte have ved at deltage i helbredskontrollen.

Der bør gives en generel information om natarbejde og de helbredsproblemer, som natarbejde kan medføre. Ud fra svarene på en spørgeskemaundersøgelse eller samtale med den enkelte kan det vurderes, om der er nogen af medarbejderne med natarbejde, der bør henvises videre til egen læge eller arbejdsmedicinsk klinik.

Personer med en sundhedsfaglig uddannelse kan stå for helbredskontrollen af natarbejdere, men helbredskontrollen skal superviseres af en læge, der kan medvirke ved vurderingen af fx besvarelserne af spørgeskemaerne med henblik på eventuelt behov for lægeundersøgelser.

Helbredskontrol kan også ske ved henvisning til undersøgelse hos egen praktiserende læge.

Den, der forestår helbredskontrollen, bør have ajourført viden om sammenhængen mellem natarbejde og helbredsproblemer. Arbejdstilsynet kan påbyde, at en undersøgelse ikke iværksættes, eller at den standses, hvis Arbejdstilsynet ikke finder, at betingelserne er opfyldt, herunder hvis Arbejdstilsynet finder, at den, der udfører helbredskontrollen, ikke har den nødvendige sagkundskab. Dette gælder dog ikke, hvis helbredskontrollen foregår hos egen læge.

Uanset om retten til helbredskontrol følger af en kollektiv overenskomst eller af arbejdstidsloven, skal der ske en orientering om helbredskontrollen til Arbejdstilsynet.

Som arbejdsgiver skal du altså orientere Arbejdstilsynet om en planlagt helbredskontrol, når den foregår i virksomheden. 

Orienteringen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om indholdet af helbredskontrollen. Herunder oplysninger om iværksættelsestidspunkt, omfang, metode, hvem der medvirker ved og forestår kontrollen, og at medarbejderne er orienteret og bliver bedt om skriftligt samtykke.

Det er kun nødvendigt at orientere Arbejdstilsynet én gang, også selv om den samme helbredskontrol gennemføres på ny efter et antal år. Der skal ikke orienteres for hver enkelt medarbejder eller for hvert enkelt arbejdssted, hvis helbredskontrollen er ens for alle medarbejdere og arbejdssteder i virksomheden.

Hvis helbredskontrollen sker ved henvisning til undersøgelse hos egen praktiserende læge, skal der ikke ske en orientering om helbredskontrollen til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet påser, at de gældende regler om helbredskontrol er overholdt. Vi kontrollerer, at medarbejderen bliver bedt om at give skriftligt samtykke, at medarbejderen bliver gjort bekendt med eventuelle konsekvenser af at afslå et tilbud, at medarbejderens anonymitet er sikret, og at den, der forestår helbredskontrollen, er en sagkyndig person. Indholdet af helbredskontrollen vurderes med henblik på, om den er dækkende i forhold til de helbredsproblemer, som natarbejde kan medføre (jf. ovenfor).

Helbredskontrollen må først iværksættes, 4 uger efter at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan give påbud om, at kontrollen ikke må iværksættes, hvis den ikke opfylder kravene i helbredsoplysningsloven. 

Den, der forestår helbredskontrollen, skal indsende resultaterne til Arbejdstilsynet og orientere den undersøgte medarbejder om resultatet. Hvis helbredskontrollen foregår hos egen læge, skal resultaterne dog ikke indsendes til Arbejdstilsynet.

Den, der forestår undersøgelsen, skal endvidere på anmodning meddele medarbejderen resultaterne skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet skal gøre virksomheden bekendt med, om resultaterne giver anledning til foranstaltninger.

Med henblik på at kunne anvende resultaterne af helbredskontrollen forebyggende kan Arbejdstilsynets tilbagemelding til virksomheden og dens arbejdsmiljøorganisation indeholde eventuelle anbefalinger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, fx om pausernes placering mv. og om de erfarede helbredsproblemer ved de forskellige arbejdsfunktioner og skiftehold. Dette gælder dog kun, hvis anonymiteten af den enkelte medarbejder kan sikres ved en sådan tilbagemelding. Tilbagemeldingen kan derfor normalt kun komme på tale ved større virksomheder (over 20 medarbejdere). Tilbagemeldingen bør inddrages i virksomhedens APV-arbejde.

En helbredskontrol kan resultere i, at en medarbejder vurderes til ikke at være egnet til natarbejde. medarbejderen må selv meddele arbejdsgiveren dette, da lægen, som altovervejende hovedregel, ikke må videregive sådanne oplysninger til arbejdsgiveren.

En medarbejder, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at vedkommende udfører natarbejde, skal overføres til passende dagarbejde, når det er muligt for virksomheden, jf. arbejdstidsloven.