Gå til indhold

Hvervgiver til udenlandsk virksomhed

Hvis du som privatperson eller virksomhed hyrer en udenlandsk tjenesteyder, skal du se dokumentation for, at den har anmeldt arbejdet til RUT.

Private og virksomheder, det vil sige hvervgivere, der hyrer en udenlandsk virksomhed til at udføre opgaver inden for bygge og anlæg, landbrug, skovbrug, gartneri, havearbejde eller rengøring, skal se dokumentation for, at den udenlandske virksomhed er anmeldt i Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT).

Hvis du som hvervgiver ikke har set dokumentation, for at den udenlandske virksomhed er anmeldt til RUT, senest tre dage efter arbejdet er påbegyndt, har du pligt til at underrette Arbejdstilsynet.

Dokumentationen kan være en papirkopi af kvitteringen. Men virksomheden kan også oplyse din mailadresse, når den anmelder arbejdet til RUT, så du får kvitteringen tilsendt direkte fra Virk.

Hvervgivere kan straffes med bøde på 10.000 kr., hvis de ikke underretter Arbejdstilsynet.

Spørgsmål og svar