Gå til indhold

Bødestraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven for arbejdsgivere

En arbejdsgiver kan få bøder for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Bøden tager udgangspunkt i, om overtrædelsen er forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare. Få her mere viden om typer af bøder, og hvordan vi i Arbejdstilsynet beregner bødernes størrelse.

Bøde for overtrædelse, som ikke er direkte til fare for sikkerhed og sundhed (formel overtrædelse)

En formel overtrædelse er en overtrædelse, der ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare, fx manglende gennemførelse af en arbejdspladsvurdering (APV).

En bøde til en arbejdsgiver for en formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er som udgangspunkt fast på 10.000 kr. og uanset virksomhedsstørrelse.

Bøden er dog op til 50.000 kr. ved arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet m.v., når virksomheden har 35 eller flere ansatte. Læs mere om anmeldelse af en arbejdsulykke her 

Nedenfor fremgår bødeniveau gældende fra 1. marts 2026 i kr. for arbejdsgivers formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen for forskellige størrelser af virksomheder.

Virksomhedsstørrelse 0-34 ansatte 35-99 ansatte 100 eller flere ansatte
Bødestørrelse for manglende anmeldelse af arbejdsulykker 10.000 kr. 43.750 kr. 50.000 kr.
Bødestørrelse for andre formelle overtrædelser 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.

 

Bøde for overtrædelse med direkte risiko for sikkerhed og sundhed (materiel overtrædelse)

En materiel overtrædelse er en overtrædelse med direkte risiko for sikkerhed og sundhed. Det kan fx være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning. 

En bøde til arbejdsgiver for en materiel overtrædelse bliver normalt sammensat af flere elementer. Først fastsætter vi i Arbejdstilsynet en ”grundbøde”, som herefter kan blive forhøjet afhængig af omstændighederne.

”Grundbøden” for materielle overtrædelser er 36.900 kr. eller 66.900 kr. afhængig af, hvor grov overtrædelsen er.

Grundbøden er 36.900 kr. for de fleste materielle overtrædelser.

En materiel overtrædelse, hvor grundbøden er 66.900 kr., er i arbejdsmiljølovgivningen karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Der kan fx være tale om nedbrydningsarbejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning.

Nedenfor fremgår de forskellige bødetrin for arbejdsgivers materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. De fleste overtrædelser vil have en sådan karakter, at det vil være relevant at tage flere trin i betragtning ved bødeberegningen, men det vil være sjældent, at alle trin indgår i beregningen.

Sådan beregner vi bøden til arbejdsgiver for materiel overtrædelse

Beregning af bøder til arbejdsgiver for materiel overtrædelse
Beregning af bøder til arbejdsgiver for materiel overtrædelse

Oversigt: Bøde i kr. for overtrædelser med direkte risiko for sikkerhed og sundhed

Bøde kan overstige det sædvanlige bødeniveau

Der kan ved særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blive idømt bøder, der overstiger det sædvanlige bødeniveau.