En påtale bruges fx:
- Når Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse på jeres virksomhed, og I som virksomhed løser problemet i høringsfasen
- Når Arbejdstilsynet i et tilsynsforløb konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, der ikke fører til et strakspåbud, og I som virksomhed løser problemet, inden tilsynsforløbet er afsluttet.
- Når Arbejdstilsynet ved en ulykkesundersøgelse konstaterer, at der i forbindelse med ulykken er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, men der ikke kan afgives strakspåbud eller påbud med frist. Det kan fx være fordi, I som virksomhed allerede har iværksat den relevante forebyggelse, eller fordi det pågældende arbejde ikke længere udføres.
- Når Arbejdstilsynet i forbindelse med et byggeri konstaterer, at der er sket en overtrædelse af den projekterende/rådgiverens pligter, men hvor den faktiske byggeproces ikke kan ændres.
- Når Arbejdstilsynet ved tilsyn med asbestarbejde konstaterer overtrædelse af asbestreglerne, men der ikke kan afgives strakspåbud, fx fordi I som virksomhed allerede har indstillet arbejdet eller bragt forholdet i orden. Eller fordi overtrædelsen er begået af en ikke-autoriseret virksomhed, som ikke lovligt kan bringe forholdet i orden.