Krav om anvendelse af autoriseret arbejdsmiljørådgivning ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø
En ny bekendtgørelse, der netop er trådt i kraft, viderefører kravet om at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når man som virksomhed får et påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.
Fra 1. februar 2024 bortfalder afgørelsestypen kompetencepåbud. Men der vil fortsat være krav om, at der skal anvendes en autoriseret rådgivningsvirksomhed ved påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af en ny bekendtgørelse om påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som træder i kraft den 1. februar 2024.
Påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1842 - 2023