Alle slags ledere kan få brug for hjælp: Ny kampagne om ledertrivsel og hotline for ledere
Ledere er generelt glade for deres arbejde. De trives med at have travlt, tage beslutninger og finde løsninger. Men også ledere kan stå i situationer, som er vanskelige at løse, og som kan påvirke deres trivsel negativt. Det kan være, når der er udfordringer i lederens eget arbejdsmiljø eller i medarbejdernes arbejdsmiljø.
Derfor har Arbejdstilsynet oprettet en hotline dedikeret til ledere med medarbejderansvar.
En leder, der trives på sin arbejdsplads, står stærkere både som menneske og som leder. Høj trivsel bidrager nemlig til motivation, produktivitet, mindre sygefravær og lavere medarbejderomsætning. Med andre ord betaler det sig for arbejdspladsen at sætte fokus på ledertrivsel.
Den 19. september 2024 lancerer vi en kampagne på vores sociale medier og hjemmeside for at udbrede kendskabet til Arbejdstilsynets Hotline for Ledere og vores gode råd til ledere og arbejdspladsen om ledertrivsel.
Kampagnen vil gerne gøre op med myten om, at ledere er superhelte, som kan klare det hele alene.
Alle ledere kan ringe til Hotline på tlf:
Der er åbent mandag – torsdag kl. 8- 15 og fredag kl. 8-14. Det er gratis, og det er anonymt.
Ledere og arbejdspladser kan finde gode råd om ledertrivsel her.
Kampagnen vil kunne ses på Arbejdstilsynets profiler på Facebook, LinkedIn og Instagram, i vores nyhedsbrev og på vores hjemmeside at.dk.