Gå til indhold

Lyt til ’Godt igen’ – ny podcast fra Arbejdstilsynet

Ny podcast fra Arbejdstilsynet sætter fokus på danskernes arbejdsliv.

En alvorlig arbejdsulykke kan vende livet på et øjeblik. I Arbejdstilsynet podcast ’Godt igen’ møder du danskere, der deler deres personlige historier, og du får konkrete råd og løsninger til, hvordan vi hver især kan skabe sunde og sikre arbejdsliv på tværs af brancher.

I hvert afsnit fortæller en medvirkende om at blive ramt af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Om dagen, der ændrede alt. Og om vejen videre.

Vært er Heidi Frederikke Sigdal, som besøger danskere i deres hjem eller på deres arbejdsplads og kommer tæt på både mennesket og arbejdslivet. Hun taler også med fageksperter fra Arbejdstilsynet om de udfordringer, vi kan møde på jobbet og om, hvad der skal til for at forebygge dem.

”Hun kører mig simpelthen ned”

I første episode møder du Johnny, der arbejder som skraldemand. En vinterdag bliver han kørt ned af en utålmodig bilist, der ikke vil vente på skraldebilen:

”Der holder to biler bagved os, og så skal jeg over vejen med spanden. Jeg når ud på midten af vejen, og så kommer der en bil med fuld fart. Hun kører mig simpelthen ned,” fortæller Johnny.

Du møder også Tim Klastrup, tilsynschef i Arbejdstilsynet, som peger på, hvad vi som borgere kan gøre for at skabe bedre rammer for de mange, der arbejder i og omkring vores hjem – fra skraldemanden og hjemmehjælperen til håndværkeren og pakkebuddet.

Find ’Godt igen’ på Spotify og Apple Podcasts eller lyt med på at.dk/podcast.

PODCAST

Lyt til ’Godt igen’ på Spotify og Apple podcast eller at.dk/podcast

Podcast