Det Centrale Personregister (CPR) har konstateret en alvorlig sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende uretmæssigt har skaffet sig adgang til blandt andet navne, adresser og CPR-numre på et meget stort antal mennesker.
Vi advarer om, at svindlere i øjeblikket kontakter borgere på sms, e-mail eller på telefon. Svindlerne kan bede om dit kontonummer, dine MitID-oplysninger eller andre personlige oplysninger.
Du skal ikke udlevere oplysningerne, og du skal heller ikke klikke på links eller åbne vedhæftede filer.
I Arbejdstilsynet vil vi aldrig bede dig om at udlevere oplysninger til os på den måde.
Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl, om vi i ministeriet er den reelle afsender af noget, du modtager.
Vi henviser desuden til følgende råd fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Vær ekstra opmærksom på uventet kontakt. I den følgende tid skal du være særlig opmærksom på sms’er, opkald og mails, hvor afsenderen bruger oplysninger om dig.
Klik ikke på uventede links. Hvis du modtager uventede sms’er eller mails med links, så klik ikke, men gå selv ind via den officielle hjemmeside – eller ring til afsenderens hovednummer og dobbelttjek.
Del ikke oplysninger. Husk aldrig at dele MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger.
Opret en kreditadvarsel på borger.dk. En kreditadvarsel er en markering i CPR, der gør det sværere at optage lån eller kredit i dit navn.
På sikkerdigital.dk kan du se, hvordan du gør i en trin-for-trin-guide