Gå til indhold

Mød Arbejdstilsynet til arbejdsmiljøkonferencen for det grønne erhverv

Den 12. november afholdes arbejdsmiljøkonferencen for det grønne erhverv (blandt andet landbrug, skovbrug og gartneri), og her deltager Arbejdstilsynet med både oplæg og ved vores stander.

Til arbejdsmiljøkonferencen samles virksomheder i det grønne erhverv til faglig fordybelse, inspiration og erfaringsudveksling.

Du kan gennem hele dagen møde Arbejdstilsynet ved vores stander til konferencen. Arbejdstilsynet deltager også med oplæg om maskinsikkerhed og sikkerhedskultur samt om unge i fritidsjob.

Arbejdsmiljøkonferencen giver jer:

  • Viden og konkrete værktøjer til arbejdsmiljøarbejdet i jeres virksomhed 
  • Oplæg og workshop med fokus på aktuelle arbejdsmiljøudfordringer 
  • Mulighed for at sparre og netværke med kolleger og brancheeksperter, der brænder for arbejdsmiljø.