Gå til indhold

Sådan arbejder vi

I Arbejdstilsynet fremmer vi et sikkert og sundt arbejdsliv for alle og flytter arbejdsmiljøet i den rigtige retning.

Vi er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet og arbejder med disse hovedopgaver:

  • Vi følger udviklingen på arbejdsmarkedet og den tekniske og sociale udvikling for løbende at forbedre arbejdsmiljøindsatsen.
  • Vi bidrager til regeludviklingen på området.
  • Vi fører tilsyn med de arbejdspladser, hvor risikoen for arbejdsmiljøproblemer er størst, og vi griber ind, når reglerne bliver overtrådt.
  • Vi bidrager med viden og vejledning til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og inspirerer arbejdspladserne til selv at skabe godt arbejdsmiljø.

At fremme sikre og sunde arbejdsliv for alle er et ambitiøst mål, som kræver en fælles indsats. Derfor samarbejder vi tæt med både andre myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der har viden, værktøjer og vilje til at være med til at flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning.

Tilsyn

Med omkring 40.000 tilsyn om året på virksomhederne i Danmark og Grønland fører vi kontrol med virksomheders arbejdsmiljø og understøtter virksomhederne med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres ansatte. 

Tilsyn i din virksomhed

Viden og vejledning

Vi formidler viden om regler og pligter og om gode råd til forebyggelse og inspiration til et godt arbejdsmiljø, så både ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøorganisationer og forbrugere er i stand til at forebygge og følge op på arbejdsmiljøproblemer.

Viden og vejledning

Regulering og arbejdsmiljøudvikling

Vi analyserer arbejdsmarkeds udvikling, udformer løbende vores indsatser og regulerer lovgivning, så vi arbejder tidssvarende og i takt med samfundets tekniske og sociale udvikling. 

Følg os på sociale medier

Nyt om arbejdsmiljø

Du kan blive opdateret på viden om arbejdsmiljø fra os ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.