Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 472 af 25. maj 2016 om eksponering for elektromagnetiske felter i forbindelse med arbejdet med senere ændringer – ikke autoriseret sammenskrivning
SAMMENSKRIVNINGEN omfatter følgende bekendtgørelser
nr. 472 af 25. maj 2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016 - Retsinformation
nr. 1883 af 19. december 2023, som trådte i kraft den 1. februar 2024 - Retsinformation
I medfør af § 15 a, stk. 7-9, § 39, § 43, § 46, § 63 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1540 af 12. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter arbejde, som udføres for en arbejdsgiver, og hvor den ansatte eksponeres eller kan blive eksponeret for elektromagnetiske felter i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Dog gælder § 4, §§ 10-16, § 17, stk. 1 og 2, § 19 og § 20, stk. 1 og 2, også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke de risici, der måtte opstå som følge af kontakt med spændingsførende ledere.
§ 2. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
§ 3. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:
Stk. 2. Ved høje og lave aktionsniveauer (AL'er) forstås:
Stk. 3. Bilag 1 indeholder tekniske definitioner, som anvendes i bilag 2 og 3.
§ 4. Arbejde, der indebærer risiko for udsættelse for elektromagnetiske felter, skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
§ 5. Hvis den ansatte kan udsættes for risici som følge af eksponering for elektromagnetiske felter, skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdspladsvurderingen, jf. bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde , indeholder en vurdering af disse risici.
Stk. 2. Arbejdspladsvurderingen kan omfatte arbejdsgiverens begrundelse for, at art og omfang af risikoen i forbindelse med elektromagnetiske felter gør en yderligere detaljeret arbejdspladsvurdering unødvendig.
Stk. 3. Arbejdspladsvurderingen skal ajourføres, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde, samt hvis resultaterne af helbredsundersøgelserne efter kap. 5 viser, at det er nødvendigt, og om nødvendigt hvis den ansatte indberetter forbigående symptomer, jf. § 21.
§ 6. Ved vurderingen af eksponeringen for elektromagnetiske felter kan arbejdsgiveren tage hensyn til de emissionsniveauer og andre relevante sundheds- og sikkerhedsrelaterede data, som fabrikanten eller distributøren har oplyst for udstyret i overensstemmelse med EU-lovgivningen. De oplyste emissionsniveauer og andre sundheds- og sikkerhedsrelaterede data kan kun anvendes ved vurderingen af eksponeringen i det omfang, det er relevant i forhold til eksponeringsbetingelserne på arbejdsstedet eller arbejdspladsen.
§ 7. Ved gennemførelse af arbejdspladsvurderingen skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende:
Stk. 2. På arbejdspladser, hvor der er offentlig adgang, er der ikke krav om, at arbejdsgiveren skal gennemføre vurdering af eksponeringen i forhold til den ansatte, hvis
§ 8. Arbejdsgiveren skal sikre, at der udføres målinger eller beregninger i det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge, om der er en fare for sikkerhed og sundhed ved udsættelsen for elektromagnetiske felter.
Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at foretage målinger eller beregninger, skal der indhentes ekstern sagkyndig bistand.
Stk. 3. Vurdering, måling og beregning af elektromagnetiske felter skal planlægges omhyggeligt og om nødvendigt gennemføres med passende mellemrum.
Stk. 4. Ved bedømmelsen af måle- og beregningsresultaterne skal der tages hensyn til måleusikkerhed efter relevant god praksis.
Stk. 5. Resultatet af vurderingen eller målingen opbevares i en passende form, så oplysningerne senere kan anvendes.
§ 9. Arbejdsgiveren skal offentliggøre eller videregive arbejdspladsvurderingen vedrørende elektromagnetiske felter ved anmodning herom.
Stk. 2. Offentliggørelse eller videregivelse må ikke være i strid med persondataloven eller i strid med straffelovens eller forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Offentliggørelse eller videregivelse kan afslås, hvis det vurderes, at det vil skade beskyttelsen af den ansatte eller arbejdsgiverens forretningsmæssige interesser, herunder interesser i forbindelse med intellektuel ejendomsret.
Stk. 3. Klage over afslag på offentliggørelse eller videregivelse af arbejdspladsvurderingen kan indgives til Arbejdstilsynet. Klage over påbud eller andre afgørelser fra Arbejdstilsynet vedrørende offentliggørelse eller videregivelse af arbejdspladsvurderingen kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter lov om arbejdsmiljø, § 81.
§ 10. Ingen må udsættes for en eksponering for elektromagnetiske felter, der overskrider de eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger og de eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger, der er fastsat i
Stk. 2. Overholdelsen af eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger skal påvises ved brug af de relevante procedurer for vurdering af eksponeringen, jf. kapitel 2.
Stk. 3. Overskrider eksponeringen for elektromagnetiske felter eksponeringsgrænseværdierne, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger i overensstemmelse med § 20.
§ 11. Eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger kan anses for overholdt, når det påvises, at de relevante aktionsniveauer i bilag 2 og 3 ikke overskrides.
Stk. 2. Overskrider eksponeringen aktionsniveauerne, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger i overensstemmelse med § 17, stk. 1 og 2, medmindre den arbejdspladsvurdering, der foretages i overensstemmelse med kapitel 2, påviser, at de relevante eksponeringsgrænseværdier ikke overskrides, og at sikkerhedsrisici kan udelukkes.
§ 12. Uanset § 11 kan eksponeringen dog overskride lave aktionsniveauer for elektriske felter, jf. bilag 2, tabel B1, når dette er begrundet af arbejdets særlige karakter herunder forholdene, hvorunder arbejdet udføres, forudsat at enten eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger, jf. bilag 2, tabel A3 ikke overskrides, eller
§ 13. Uanset § 11 kan eksponeringen dog overskride lave aktionsniveauer for magnetiske felter, jf. bilag 2, tabel B2, når dette er begrundet af arbejdets særlige karakter herunder forholdene, hvorunder arbejdet udføres, herunder i hoved og torso, i løbet af arbejdsdagen, forudsat at enten eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger, jf. bilag 2, tabel A3 ikke overskrides, eller
§ 14. Uanset kravene i §§ 11-13 kan eksponeringen dog overskride:
§ 15. De i bekendtgørelsen fastsatte eksponeringsgrænseværdier må overskrides for MR-scannere til patienter i sundhedssektoren, hvis eksponeringen sker i forbindelse med installering, afprøvning, anvendelse, udvikling, vedligeholdelse eller forskning i tilknytning til magnetisk resonansbilleddannelse, såfremt
§ 16. Arbejdsgiveren skal sikre, at risici som følge af elektromagnetiske felter fjernes eller sænkes til det lavest mulige niveau efter principperne for forebyggelse i bilag 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den teknologiske udvikling og mulighederne for at minimere de elektromagnetiske felter.
§ 17. Hvis aktionsniveauerne i henhold til §§ 11-13 samt bilag 2 og 3 overskrides, skal der gennemføres tekniske eller organisatoriske foranstaltninger til at forebygge eksponering, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger.
Stk. 2. Ved vurdering af foranstaltningerne efter stk. 1 skal der navnlig tages hensyn til:
Stk. 3. På grundlag af arbejdspladsvurderingen i kapitel 2 skal arbejdsgiveren gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at forebygge enhver risiko for særligt udsatte ansatte, og arbejdsgiveren skal i nødvendigt omfang tilpasse foranstaltningerne efter stk. 1 og 2 i forhold til særligt udsatte ansatte. Dette gælder navnlig, hvor ansatte har meddelt, at de bærer aktivt eller passivt, implanteret medicinsk udstyr såsom pacemakere eller anvender kropsbåret medicinsk udstyr, f.eks. insulinpumper, eller i forbindelse med gravide ansatte, som har oplyst deres arbejdsgiver om deres tilstand.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal på grundlag af arbejdspladsvurderingen i kapitel 2 gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at forebygge eventuelle risici på grund af indirekte virkninger.
§ 18. Finder § 12 anvendelse, træffes der særlige beskyttelsesforanstaltninger, såsom oplæring af ansatte i overensstemmelse med § 23, anvendelse af tekniske midler f.eks. jording af arbejdsobjekter, potentialudjævning via den ansattes forbindelse til arbejdsobjekter og anvendelse af personlige værnemidler som f.eks. sko med isoleringsevne, handsker og beskyttelsesbeklædning.
§ 19. Finder § 14, nr. 1, anvendelse, skal der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. til kontrol af bevægelser, såsom f.eks. instruktion i at begrænse omfanget og hastigheden af hovedets bevægelser i statiske magnetiske felter.
§ 20. Ingen må udsættes for en eksponering, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger, medmindre de relevante betingelser i §§ 11-15 er opfyldt.
Stk. 2. Såfremt eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger overskrides på trods af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet for at efterkomme kravene i denne bekendtgørelse, skal arbejdsgiveren straks tage skridt til at bringe eksponeringen ned under eksponeringsgrænseværdierne.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal identificere og registrere årsagerne til, at eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger er blevet overskredet, og tilpasse beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne herefter for at undgå, at de overskrides igen.
Stk. 4. Registreringen af de ændrede beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger skal opbevares i en passende sporbar form, så de senere kan konsulteres.
§ 21. Finder §§ 11-14 anvendelse og indberetter den ansatte forbigående symptomer, skal arbejdsgiveren om nødvendigt ajourføre arbejdspladsvurderingen og forebyggelsesforanstaltningerne. Forbigående symptomer kan omfatte:
§ 22. De dele af arbejdsstedet, hvor der er risiko for, at den ansatte eksponeres for elektromagnetiske felter, der overskrider aktionsniveauerne, skal markeres med passende skiltning, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. De pågældende steder skal afgrænses og adgangen hertil begrænses alt efter, hvad der er mest effektivt og hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Er adgangen til arbejdsområder omfattet af stk. 1 begrænset effektivt og hensigtsmæssigt af andre årsager end risikoen for eksponering for elektromagnetiske felter, og er den ansatte informeret om de risici, der forårsages af elektromagnetiske felter, kræves der ikke skiltning eller adgangsbegrænsninger, der er specifikke for elektromagnetiske felter.
§ 23. Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, der kan blive udsat for fare for sikkerhed og sundhed ved arbejde med eller anden udsættelse for elektromagnetiske felter i forbindelse med arbejdet, før og under beskæftigelsen instrueres i og om nødvendigt oplæres i, hvorledes arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte gøres bekendt med og instrueres om de risici, som følger af udsættelse for elektromagnetiske felter. Ved information og instruktion af den ansatte skal der navnlig tages hensyn til
§ 24. Ansatte, der indberetter uventet sygdom eller forringelser af helbredet, eller som har været udsat for elektromagnetiske felter, der overstiger eksponeringsgrænseværdierne, skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis
§ 25. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af arbejdspladsvurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
Stk. 2. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.
§ 26. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang det er foreneligt med direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter).
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvis det er behørigt begrundet og kun så længe, at det er behørigt begrundet, tillade en midlertidig overskridelse af eksponeringsgrænseværdierne, hvis
§ 27. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø, § 81.
§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 4-22 og § 24 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Arbejdstilsynet, den 25. maj 2016
Peter Vesterheden / Katrine Wied Christensen
Note: Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF, EU-Tidende L 179/1 af 29. juni 2013, s. 1.
1 - Fysiske størrelser vedrørende eksponeringen for elektromagnetiske felter