I denne case kan du blive klogere på, hvordan åben dialog og fælles struktur kan styrke kerneopgaven og arbejdsmiljøet - fx gennem samtaler om sygefravær og tydeliggjorte forventninger til opgaver. På Hastrupskolen medvirker det til, at sygefraværet er lavt, trivslen er høj, og de gode medarbejdere bliver på skolen. Se filmen, hvor skoleleder Thomas Kielgast og skolelærer Katrine Wiendahl deler skolens erfaringer med åben dialog og fælles struktur.
På Hastrupskolen går det psykiske arbejdsmiljø og kerneopgaven hånd i hånd - for, når lærerne trives, så styrker det også skolens kerneopgave. Skolens ledelse har derfor et fokus på at skabe gode rammer for medarbejdernes trivsel blandt andet gennem åbne samtaler mellem ledelse og medarbejdere. Det fokus gør, at medarbejderne oplever, at de lykkes bedre med deres opgaver, hvilket både har resulteret i en højere arbejdsglæde, motivation og trivsel.
KOM GODT I GANG
Når jeg trives, så kan ungerne mærke, at jeg gerne vil dem. De føler sig set og hørt med alle deres forskelligheder.
Med de forskellige tiltag har Hastrupskolen fået en lav personaleomsætning og lavt sygefravær. Det betyder, at skolen ligger godt i trivselsmålinger og har nemt ved at ansætte nye lærere.