Unge, der er fyldt 13 år, har mange muligheder for fritidsjob. Eva er 14 år og fortæller i denne case om sit arbejde i en vuggestue - et job, hun er meget glad for. Noget af det vigtigste, du som ung skal vide er, at der er regler og rammer for dit arbejde.
"Vær nysgerrig og åben - og bare prøv at hoppe ud i tingene". Sådan lyder Evas bedste råd til andre unge, der gerne vil have et fritidsjob.
Hør Eva fortælle om jobbet i videoen. Måske er det også noget for dig?
Det bedste ved jobbet er at være sammen med børnene og prøve noget nyt. Og også se, om det er noget, jeg gerne vil, når jeg bliver voksen.