I denne case kan du blive klogere på at opbygge kollegial støtte. Den gode relation til ens kollegaer opstår ikke tilfældigt. I børne- og familieafdelingen i Aabenraa Kommune er kollegial støtte er et bevidst valg – og nødvendigt, når man som socialrådgiver arbejder med mennesker, der har det svært.
Til dagligt arbejder socialrådgiverne i børne- og familieafdelingen i Aabenraa Kommune med børn og familier i udsatte situationer. Det er et arbejde, der både kræver faglighed, dømmekraft og en stor grad af menneskelig robusthed. Samtidig indebærer det også situationer, hvor man ikke altid kan hjælpe – selvom man gerne vil. Ifølge Tanja, kontorleder, og Lotte, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, at det derfor særligt vigtigt for medarbejderne at have en arbejdsplads, hvor man aktivt støtter hinanden – og snakker om de svære ting, før de vokser sig for store.
KOM GODT I GANG
Vi arbejder med mennesker i krise, og det sætter sig også i os. Derfor er det helt afgørende, at vi har hinanden og kan tale åbent om det, der rammer os.
At skabe faste strukturer omkring dialog og fælles refleksion er en central del af afdelingens arbejde med kollegial støtte. Et eksempel er de ugentlige teammøder, der starter med en trivselsrunde, hvor alle har mulighed for at sætte ord på, hvordan de har det, og hvad der skal ske i den kommende uge.
“Det gør en stor forskel, at vi kender hinanden godt,” fortæller Lotte. “Når mine kollegaer ved, hvordan jeg plejer at opføre mig, kan de også se, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være.”
Formålet med teammøderne er ikke, at man skal udlevere sig selv. I stedet skaber de et fælles blik for, hvornår der er nogen, der har brug for støtte, og hvordan man bedst kan give den. I nogle perioder kan det være nok, at en af ens kollegaer tager et møde for en, eller man kan sætte sig sammen og prioritere ens opgaver. Andre gange kan ledelsen træde til.
Hjælpen og snakken med kollegaerne stopper ikke ved teamøderne. Lotte og Tanja beskriver, hvordan der i hverdagen altid er en kollega at gå til, når man kommer tilbage fra et svært møde: Det kan være, at man har brug for en hurtig snak, en de-brief eller bare muligheden for at sige højt, når noget har været svært.
“Det er vigtigt, at man kan komme tilbage og læsse lidt af,” siger Tanja. “Når arbejdet er følelsesmæssigt krævende, har man brug for at kunne dele det med nogen, der forstår ens opgave.”
Der er desuden klare rammer for, hvad man skal gøre, hvis man som medarbejder er særligt påvirket af en sag. En ting er, at man kan søge hjælp hos sine kollegaer, men hvis belastningen fortsætter, så tager ledelsen ansvar for at justere i medarbejderens opgaver.
Baggrunden for historien er, at der i Aabenraa Kommune er indført en normering på 25 sager per medarbejder. Tanja og Lotte understreger, at den beslutning har været afgørende for, at der er tid og overskud til, at man både kan løse sine opgaver – men også være der for ens kollegaer.
Hvis man hele tiden er bagud med sine opgaver, så isolerer man sig. Her har vi mulighed for at kigge op fra skærmen, spise frokost sammen og overskud til at lægge mærke til, hvordan hinanden har det.
Hvis Tanja og Lotte skal understrege noget, som man kan lade sig inspirere af, så er det, at kollegial støtte ikke er et privat anliggende, der udelukkende er den enkeltes ansvar og et resultat af private relationer. I stedet er den en opgave, som ledelsen aktivt understøtter og sætter i system: “Vi kan ikke forvente, at medarbejderne passer på hinanden, hvis vi ikke skaber rammerne til det,” siger Tanja. “Kollegial støtte kræver struktur, tid og opmærksomhed.”