Gå til indhold

Anmeld en erhvervssygdom

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis de konstaterer eller får mistanke om, at en patient har fået en sygdom som følge af påvirkninger på arbejdet.

Som læge eller tandlæge skal du anmelde konstaterede eller formodede erhvervssygdomme. Det betyder, at du har pligt til at anmelde det, hvis du har en mistanke om, at din patients sygdom er arbejdsbetinget.

Du skal foretage anmeldelsen senest 8 uger efter, at du har fået en formodning om, at sygdommen kan skyldes påvirkninger på arbejdet. Du kan med fordel vedhæfte patientens journal til anmeldelsen. Det sikrer en mere effektiv behandling af arbejdsskadesagen.

Når du anmelder en erhvervssygdom via virk.dk, bliver anmeldelsen sendt videre til de rette myndigheder og parter, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Arbejdstilsynet.

Anmeld erhvervssygdom - Virk

Læs mere om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme og se eksempler, der kan hjælpe med at afklare tvivlsspørgsmål om, hvad der skal anmeldes.

Læger og tandlægers anmeldepligt - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Spørgsmål og svar