Gå til indhold

Anmeld farlig kemi til Produktregistret

Alle virksomheder, der producerer eller importerer farlige kemiske produkter til professionel brug i Danmark, skal anmelde produkterne til Produktregistret.

Hvis I som virksomhed producerer, importerer eller medbringer farlige kemiske stoffer og materialer til Danmark til professionelt brug, skal I anmelde produkterne til Produktregistret. Det gælder, når produktet bliver produceret eller importeret i mængder, der overstiger 100 kg pr. år.

Produkterne skal anmeldes med den 100 pct. entydige kemiske sammensætning.
Når I har anmeldt et produkt, får det tildelt et såkaldt PR-nummer, som I skal angive på produktets emballage. I skal foretage anmeldelsen senest en måned efter import eller opstart af produktionen.

SELVBETJENING

Anmeld kemiske produkter

Hvornår skal anmeldelsen opdateres?

Hvis der sker væsentlige ændringer af jeres oplysninger, skal I opdatere dem. Det gælder, fx hvis sammensætningen af stoffer eller materialer bliver ændret, hvis importen ophører eller der kommer en ny importør.

I skal også opdatere jeres anmeldelse, hvis produktets mærkning ændrer sig. Det gælder også, hvis produktet ikke længere er mærkningspligtigt.

Spørgsmål og svar