Sådan søger du

Hvis du ikke vælger noget, søger du automatisk i alt indhold på at.dk.
Du kan også begrænse din søgning til at kun søge i Regler eller i Brancher. Det gør du ved at markere enten Søg i regler eller Søg i brancher.
Nulstil søgning fjerner de afgrænsninger du har foretaget.
Gå til hovedindholdet

Anmeldelse af genteknologi

Forskning med genteknologi og genterapi skal anmeldes og godkendes af Arbejdstilsynet, før arbejdet indledes. Faciliteterne, som arbejdet foregår i, skal også godkendes.

Når du skal arbejde med genteknologi eller genterapi, skal arbejdet anmeldes til Arbejdstilsynet.

Uanset om du skal arbejde med genteknologi eller genterapi, skal der indsendes to anmeldelser til Arbejdstilsynet. Den ene er en anmeldelse af forskningsprojektet eller det kliniske arbejde. Den anden skal indsendes for at få klassificeret faciliteterne og tildelt et gyldigt lab-id til det laboratorium, område eller anlæg, hvor arbejdet skal foregå. Ved anmeldelse af genterapi kan der benyttes de skemaer, som er udarbejdet af EU-Kommissionen. De kan vedhæftes til anmeldelsen, når der foretages en anmeldelse af et forskningsprojekt.

Skemaerne til genterapi kan findes her

Det er også muligt at indsende et skema til ændringer af en tidligere anmeldelse. Dette gøres via ændringsskemaerne, der er link til herunder.

Anmeldelse skal ske via virk.dk, men her er det muligt at se selve anmeldeskemaet, som bruges til klassifikationer af faciliteter. Det kan bruges som et arbejdsdokument forud for selve anmeldelsen.

Arbejdsdokument - Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområder samt anlæg til genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Hvis virksomheden indsender udenom virk.dk, så kan AT ikke sikre at anmeldelsen behandles fortroligt.

Arbejdstilsynet inddrager Miljøstyrelsen i det omfang, det er relevant.

 

 



Henter PDF