Hvis et barn under 13 år skal optræde, medvirke eller deltage erhvervsmæssigt i en kulturel eller lignende aktivitet, skal der ansøges om en arbejdstilladelse til barnet.
Du skal søge om tilladelse til at lade et barn medvirke i fx en film, deltage i et fotoshoot eller optræde med sang og teater. Du skal søge om tilladelsen hos os i Arbejdstilsynet.
Et barn under 13 år må ikke arbejde som fx avisbud, hjælpetræner mv., da det ikke anses som kulturelle og lignende aktiviteter.
Vi sigter på at have en sagsbehandlingstid på maksimalt 3 uger og anbefaler at søge i god tid. Vi prioriterer løbende indkomne ansøgninger, så vidt det er muligt for os.
Hvis du har spørgsmål til sagsbehandlingen, kan du sende en mail til arbejdstilladelsertilborn@at.dk