Sidst revideret: 4. juni 2024
Den fælles myndighedsindsats mod social dumping
Indsatsen mod social dumping har til formål at sikre, at arbejde i Danmark foregår efter danske regler.
Der har siden 2012 været afsat midler til en fælles myndighedsindsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet (social dumping), der skal sikre, at arbejde i Danmark foregår på ordentlige vilkår og efter danske regler.
Myndighedsindsatsen indebærer, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet hvert år gennemfører landsdækkende og regionale fællesaktioner på steder med mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft i relevante brancher. Fx på byggepladser, landbrug, gartnerier, rengøring og restauranter.
På fællesaktionerne kontrollerer myndighederne virksomhedernes arbejdsmiljø og skatteforhold, og om de udenlandske medarbejdere har arbejds- eller opholdstilladelse.
Ud over fællesaktionerne iværksætter myndighederne hver især aktiviteter over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, når der fx er anmeldelser om, at forholdene ikke er i orden. Samtidig holder myndighederne tæt kontakt og underretter hinanden, hvis der på et kontrolbesøg er mistanke om lovbrud på en af de andre myndigheders område.
Myndighedsindsatsen har betydet, at kontrollen med udenlandske virksomheder er øget betydeligt over årene. Samarbejdet har samtidig gjort, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol.
Se med her og bliv klogere på den fælles myndighedsindsats mod social dumping.
Finansiering
Der afsat midler til den fælles myndighedsindsats med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping fra marts 2023. Herunder ses Arbejdstilsynets bevilling til den fælles myndighedsindsats mod social dumping.
Arbejdstilsynets midler til den fælles myndighedsindsats
Mio. kr., 2023-pl |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
I alt |
112,1 |
112,1 |
112,1 |
112,1 |
112,1 |
Arbejdstilsynets indsats og resultater
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder de danske arbejdsmiljøregler, og at de har anmeldt sig korrekt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det sker både i forbindelse med myndighedernes fællesaktioner og Arbejdstilsynets daglige kontrol med udenlandske virksomheder.
Få nyeste viden om indsatsen her:
Arbejdstilsynets resultater på landsdækkende fællesaktioner
Arbejdstilsynets reaktioner og besøg på udenlandske virksomheder
Den styrkede myndighedsindsats tager afsæt i en samarbejdsaftale fra 2012 mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet. Aftalen, som senest er fornyet i 2024, findes her:
Indsats: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) medvirker også i indsatsen på de aktioner, hvor der er beskæftiget flest tredjelandsborgere. SIRI bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark og vejleder om reglerne herom. På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der truffet udenlandske arbejdstagere uden den fornødne ophold- og arbejdstilladelse. Det har betydet, at politiet har foretaget anholdelser.
Resultater fra politiet og Skattestyrelsen
Find viden om Skattestyrelsens og politiets resultater: