Gå til hovedindholdet

Om vold og trusler

På denne side kan du læse om, hvad vold kan være, og om hvem der bliver udsat for vold i forbindelse med deres arbejde.

Fysisk og psykisk vold

Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele.

Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.

Vold via digitale medier

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider.

Psykisk vold via digitale medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. Den elektroniske, psykiske vold kan virke ekstra stærk – ikke mindst, hvis den er anonym.

Arbejdspladserne bør derfor have den elektroniske, psykiske vold som et fokusområde i retningslinjer og handleplaner for forebyggelse af vold.

Læs mere:

”Vold”, AT-vejledning D.4.3

"Psykisk vold & trusler" (pdf), temamagasin, Socialt Udviklingscenter (SUS)

"Gode råd hvis du oplever udhængning" (pdf), Dansk Socialrådgiverforening

En fælles forståelse af vold og trusler

Det er vanskeligt at løse problemet med vold og trusler, hvis der på arbejdspladsen er mange forskellige opfattelser af, hvad en trussel er, og hvornår der er tale om vold. Det må ikke være op til den enkelte medarbejder, der fx er blevet skubbet, at spekulere på, om det var en voldelig hændelse.

Ledelsen og medarbejderne bør fx på et personalemøde diskutere, hvad man opfatter som vold på den pågældende arbejdsplads, så alle har den samme forståelse. På den måde kan arbejdspladsen få en ensartet registrering og dermed et overblik over episoder med vold og trusler. Det kan være grundlaget for arbejdspladsens læring af voldelige episoder og for en systematisk og fælles indsats for at forebygge og håndtere vold og trusler fremover.

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Arbejdsgiveren har også pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, der foregår uden for arbejdstiden. Det vil typisk være relevant på arbejdspladser, hvor der i forvejen er risiko for vold i arbejdstiden. 

Læs mere om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Årsag til og symptom på stress

Det kan være stressende at have et arbejde med stor risiko for traumatiske begivenheder, herunder vold og trusler om vold.  Ofte vil alene bevidstheden om risikoen for fx vold være stressende, ikke mindst hvis medarbejderen oplever, at virksomheden ikke har en effektiv politik mod problemet. Det gælder især i forbindelse med alenearbejde.

Som stresset medarbejder kan man have en højere risiko for at blive udsat for voldelige overgreb. Det skyldes, at man som følge af stress ofte selv er mere aggressiv og er dårligere til at håndtere og kommunikere med de potentielle voldsudøvere.

Risikoen for traumatiske begivenheder er en uundgåelig del af nogle job. Her er det derfor særlig vigtigt at håndtere risikoen og minimere de øvrige risikofaktorer for stress.

Læs mere om stress

Hvem bliver udsat for vold?

Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man bliver udsat for vold og trusler om vold på sin arbejdsplads. Volden rammer forholdsvis få jobgrupper, fx medarbejdere i døgninstitutioner, specialpædagoger, politi og fængselspersonale.

De medarbejdere, der bliver udsat for vold på arbejdet, er ofte ansat i job, hvor de skal drage omsorg for, servicere eller hjælpe de klienter eller kunder, der udøver volden.

Læs mere om, hvem der bliver udsat for vold på arbejdet