Gå til indhold

Arbejde med kemi og biologi

Kemi og biologi forekommer rigtig mange steder i arbejdsmiljøet. For eksempel er der nogle arbejdspladser, hvor opgaverne kræver, at man håndterer farlige kemikalier. Der er også arbejdspladser, hvor kemikalierne kommer fra omgivelserne, det kan fx være støv, skidt og snavs på arbejdspladsen eller fra opgaverne. Med den rigtige forebyggelse og de rigtige værktøjer, kan I arbejde sikkert med kemi og biologi. Hvis ikke kemi og biologi bliver taget alvorligt, kan det gå ud over sundheden og give alt fra hudproblemer til kræft.

ARBEJDSTILSYNETS DEFINITION

Hvad er kemisk og biologisk arbejde?

Der er kemi og biologi mange steder på din arbejdsplads. Både det støv, der opstår, når du arbejder, og de produkter, som du bruger til fx rengøring, hører til i det kemiske arbejdsmiljø. Mens biologisk arbejdsmiljø handler om mikroorganismer som bakterier. Kemi og biologi kan være skadeligt, hvis det ikke bliver håndteret korrekt.

Hvordan skal jeg beskytte mig selv og mine medarbejdere?

Ved alt arbejde med kemi og biologi er det et grundlæggende princip, at unødig påvirkning skal undgås. En af måderne er ved, at I bruger STOP-princippet. Det er en effektiv måde til at forebygge risikoen for, at jeres medarbejderne bliver udsat for farlig kemi.

Den kemiske risikovurdering er særlig vigtig, når der er farlig kemi på arbejdspladsen. Formålet er at afdække, hvordan og i hvilket omfang, jeres medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi. Det er jeres ansvar at fjerne eller forebygge denne risiko. For at lave en fyldestgørende kemisk risikovurdering skal I også inddrage sikkerhedsdatablade.

KEMISK RISIKOVURDERING

Hvis I arbejder med farlig kemi, skal I lave en kemisk risikovurdering

Kemisk risikovurdering

STOP-PRINCIPPET

Brug STOP-princippet til at beskytte jer mod farlige kemiske stoffer og materialer

STOP-princippet

FÅ VIDEN

Grænseværdier for kemi i arbejdsmiljøet

Grænseværdier for kemi i arbejdsmiljøet

Få overblik over reglerne

Der er regler om kemi mange steder i arbejdsmiljølovgivningen, men de grundlæggende kemiregler finder du herunder. De to første bekendtgørelser sætter rammerne for alt arbejde med kemiske stoffer og materialer, henholdsvis for de stoffer og materialer, som anses som særligt farlige (fx dem som er kræftfremkaldende). I grænseværdibekendtgørelsen er der fastsat grænseværdier for arbejdsmiljøluften.

TEMASIDE

Beskyt huden

Læs om hvordan du beskytter dig mod hudeksem og andre sundhedsrisici ved arbejde med kemi eller vådt arbejde hos Arbejdsmiljørådet.
VÆRKTØJ

Kemisk risikovurdering ved brug af rengøringsmidler

Brug værktøjet til at lave en kemisk risikovurdering af jeres arbejdsprocesser, der involverer rengøringsmidler. Materialet er fra Arbejdstilsynet.
VÆRKTØJ

Kemisk risikovurdering ved svejsning og termisk skæring i metal

Værktøjet guider jer igennem en kemisk risikovurdering og afdækker jeres arbejdsprocesser, der involverer svejsning og termisk skæring i metal. Materialet er fra Arbejdstilsynet.
VEJLEDNING

Regler om rengøringsmidler

Her finder du branchevejledning, der beskriver de lovpligtige opgaver og forebyggende foranstaltninger til beskytte medarbejdere i rengøringsbranchen. Fra BFA Service.
VÆRKTØJ

Forebyg støv på byggepladsen

Find hjælp til, hvordan I kan forebygge støvdannelse og støvpåvirkninger på byggepladsen hos BFA Bygge og Anlæg.