På nogle arbejdspladser er der en risiko for at indånde forskellige stoffer eller materialer, der kan være sundhedsskadelige. Grænseværdier for kemiske stoffer og materialer fungerer som et vigtigt redskab til vurdere, om arbejdsforholdene er forsvarlige.
Grænseværdier er med til at beskytte medarbejderne mod arbejdsrelaterede sygdomme, som kan opstå på grund af udsættelse for farlige stoffer og materialer. Grænseværdierne er kun et af de virkemidler, som skal bidrage til at beskytte medarbejderne mod udsættelse for stoffer og materialer.
En grænseværdi for stoffer og materialer i arbejdsmiljøet skal altid være overholdt. Det samme skal kravet om at undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer. Der er tale om to forskellige krav, der gælder samtidig. En grænseværdi er derfor ikke udtryk for et ”niveau for acceptabel udsættelse”. Selvom grænseværdierne er overholdt, skal arbejdsgiveren altid sørge for at begrænse udsættelsen så meget, som det er teknisk og økonomisk muligt, så unødig påvirkning fra kemiske stoffer og materialer undgås.
For at arbejdsgiveren kan sørge for de tilstrækkelige foranstaltninger på arbejdspladsen og herunder egnede personlige værnemidler til medarbejderne, skal grænseværdier indgå i virksomhedens kemiske risikovurdering. Du undgår, at medarbejderne udsættes for bestemte stoffer eller materialer ved at følge STOP-princippet, som handler om at vælge foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt.
De danske grænseværdier findes i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet (grænseværdibekendtgørelsen), hvor du kan finde mere end 670 grænseværdier (pr. april 2025) for gasser, dampe, partikler og støv. Der findes også visse såkaldte procesbetingede grænseværdier. Det er fx grænseværdier for forskellige typer af svejsning.
Et stof eller materiale har typisk en 8-timers grænseværdi og en korttidsgrænseværdi for luftforurening. Nogle stoffer og materialer har i stedet for en loftværdi for luftforurening. Kun for bly er der også en biologisk grænseværdi. Grænseværdier kan dermed være fastsat på fire forskellige måder:
Hvis der forekommer flere stoffer i luften på samme tid i arbejdsmiljøet, skal du tage højde for dem samlet. Det gør du ved at bruge en sumformel, som beregner den samlede udsættelse, hvor sumværdien ikke må overstige 1. Denne formel findes i bilag 1 i grænseværdibekendtgørelsen. Derudover skal de enkelte stoffers grænseværdier også være overholdt i arbejdsmiljøet.
Hvis der er behov for at foretage luftmålinger til kontrol af en grænseværdi, kan prøvetagning og analyse udføres i overensstemmelse med egnede, anerkendte metoder på området, fx danske DS-standarder, EN-standarder eller ISO-standarder. Arbejdstilsynet anbefaler, at målinger udføres som akkrediteret prøvning, da det generelt er udtryk for kvalitet i udførelsen. For analyse af blyindholdet i luftprøver er der krav om akkrediteret prøvning.
Når du skal vurdere, om en grænseværdi på din arbejdsplads bliver overholdt ved brug af luftmålinger, skal du under målingen tage højde for, hvordan medarbejdere kan blive udsat for det pågældende stof. Det betyder, at du forinden skal vurdere, hvilke arbejdsopgaver eller områder der indebærer en særlig risiko for eksponering. Du skal tilrettelægge målingerne, så de giver et retvisende billede af udsættelsen i forhold til den grænseværdi, der skal overholdes. Det kan være en 8-timers grænseværdi, en korttidsværdi eller en loftværdi. Luftmålinger bør tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i den internationalt anerkendte standard DS/EN 689:2018-AC:2019. Vurdering af, om en grænseværdi er overholdt baseret på luftmålinger, bør ligeledes følge retningslinjerne i denne standard.
Danmark fastsætter eller opdaterer løbende grænseværdier. Når EU vedtager nye grænseværdier i direktivet om kemiske agenser eller direktivet om kræftfremkaldende stoffer, implementerer Arbejdstilsynet grænseværdierne i den danske grænseværdibekendtgørelse. Danmark kan også selvstændigt fastsætte nationale grænseværdier, f.eks. hvis der foreligger et helbredsfagligt grundlag for det og en afvejning i forhold til de tekniske og økonomiske aspekter.