Nedenfor finder du et eksempel på, hvordan en risikovurdering af den unges arbejde med maskiner kan se ud. Der er ikke krav om, at du laver en skriftlig risikovurdering. Du skal blot kunne sandsynliggøre, at du har foretaget en risikovurdering af arbejdet og den unge. Til vurderingen nedenfor er brugt Arbejdstilsynet værktøj til risikovurdering af unges arbejde.
Noah er13 år og går i 7. klasse. Han er lige blevet ansat på fabrikken. Der er flere forskellige rum, hvor gulvet skal vaskes, når produktionen er gået hjem. Noah er ansat til at vaske gulve, og han møder derfor på fabrikken fra kl. 16 til kl. 18. Det er meningen, at Noah skal bruge en rengøringsmaskine til at vaske gulvet. Inden Noah påbegynder arbejdet med en maskine, skal arbejdsgiveren foretage en risikovurdering af, om Noah sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt kan betjene rengøringsmaskinen.