Forebyg problemer i det psykiske arbejdsmiljø med systematisk arbejdsmiljø-arbejde
Når I arbejder systematisk med jeres arbejdsmiljø i forhold til det psykiske arbejdsmiljø betyder det, at I løbende har blik for trivslen på arbejdspladsen. Det kan blandt andet være gennem hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet samt planlagt instruktion og tilstrækkelig oplæring, da disse elementer kan bidrage til at forebygge psykiske belastninger.
Hvad dækker det psykiske arbejdsmiljø?
Psykisk arbejdsmiljø handler om de påvirkninger, som opstår i forbindelse med arbejdets indhold og organisering, rammerne for arbejdet og de sociale forhold på arbejdspladsen.
Påvirkningerne kan eksempelvis være:
- Stor arbejdsmængde og tidspres
- Uklare og modstridende krav
- Høje følelsesmæssige krav
- Krænkende handlinger
- Arbejdsrelateret vold
Hvordan arbejder I med det systematiske arbejdsmiljøarbejde?
Systematisk arbejdsmiljøarbejde inden for det psykiske arbejdsmiljø betyder, at I arbejder løbende med at forebygge og håndtere psykiske belastninger – i stedet for kun at reagere, når der opstår problemer.
Når I arbejder med det systematiske arbejdsmiljøarbejde kan I dele det op i tre dele:
- Det daglige arbejde ifm. og rundt om opgaveløsningen mellem ledelse og medarbejdere på jeres arbejdsplads. Hvordan I gør tin-gene, har betydning for det psykiske arbejdsmiljø, også selv om vi ikke tænker det som arbejdsmiljøarbejde.
- Arbejdet i formelle fora, fx i arbejdsmiljøorganisationen. En del arbejde med psykisk arbejdsmiljø foregår også i HR.
- Planlagte interventioner/indsatser. Her sætter I jer for at forbed-re nogle forhold i arbejdsmiljøet gennem en bevidst forandrings-proces. Processen kan være forankret i formelle fora, fx arbejds-miljøorganisationen.
Hvordan vurderer I, om medarbejdere kan blive syge eller komme til skade på grund af problemer i det psykiske arbejdsmiljø?
Der vil altid være tale om en konkret vurdering, om hvorvidt et problem inden for psykisk arbejdsmiljø indebærer en risiko. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor I skal tage en række forhold med i betragtning for at vurdere om der er tale om en risiko.
Helt overordnet skal I vurdere, om der er balance mellem forekomsten af en påvirkning og den forebyggelse I har på jeres arbejdsplads.
Forestil jer en vægt, hvor den ene skål indeholder forekomsten af påvirkningen og den anden indeholder jeres forebyggelse. Når de to skåle er i balance, er der ingen risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Hvis skålen derimod er tippet, skal der igangsættes forebyggende tiltag, der kan genskabe balancen.
Forekomsten af en påvirkning handler både om omfanget og karakteren af påvirkningen. Arbejdspladsens forebyggelse handler om, hvad I konkret har gjort for at forebygge, at påvirkningen indebærer en risiko. Det handler bl.a. om, hvordan arbejdet er planlagt og tilrettelagt, hvordan medarbejderne er oplært og instrueret i arbejdet, og hvilke muligheder medarbejderne har for støtte og indflydelse i arbejdet.
I skal derudover også vurdere, om der er andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, som forværrer risikoen ved den pågældende påvirkning. De forværrende faktorer vil få skålen med påvirkningen til at tippe yderligere, og der vil derfor være behov for forebyggende tiltag, som også tager højde for de forværrende faktorer, for at genskabe balancen