Arbejdsgivere har pligt til at anmelde ulykker

Ved vurderingen af, om der er tale om fravær fra det sædvanlige arbejde, er det afgørende, om medarbejderen i fuldt omfang kan løse sine sædvanlige opgaver dagen efter ulykken. Hvis medarbejderen ikke kan det, skal ulykken anmeldes.

Det er ikke afgørende, om medarbejderen faktisk har sygefravær dagen efter ulykken. Det, der har betydning for pligten til at anmelde er, om medarbejderen ville kunne varetage arbejdet med arbejdsskadens følger, hvis den næste dag var en arbejdsdag. Hvis medarbejderen ikke bliver sygemeldt, fordi det er weekend eller vedkommende har fri, så skal ulykken alligevel anmeldes.

Hvis medarbejderen fortsat møder op, men der er nogle af de sædvanlige jobfunktioner eller opgaver vedkommende ikke kan udføre, skal ulykken anmeldes. Det samme gælder, hvis medarbejderen er på nedsat tid, kun kan løse mere skånsomme opgaver, der tager hensyn til skaden, eller må holde længere pauser.

Fraværet kan også være af kortere karakter; der er ikke krav om, at det er en hel arbejdsdag. Hvis medarbejderen dagen efter ulykken må gå hjem en time tidligere på grund af gener, er det nok til, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken.

• Eksempel 1:
  En renovationsmedarbejder kommer til skade og kan i en periode ikke samle skrald, men udfører i stedet diverse opgaver på virksomhedens hjemmeadresse. Ulykken skal anmeldes, da medarbejderen er fraværende fra sit sædvanlige arbejde.
• Eksempel 2:
  En tømrer falder og pådrager sig en forstuvning af højre håndled. Efter besøg på skadestuen er medarbejderen tilbage på arbejde dagen efter. For at skåne hånden, bistår medarbejderen med forefaldende administrativt arbejde. Ulykken skal anmeldes, da medarbejderen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde.
• Eksempel 3:
  En sekretær falder på trappen på sin arbejdsplads, og forstuver foden på grund af faldet. Sekretæren har ikke noget fravær efter faldet, og fortsætter uændret med stillesiddende arbejde. Der forventes ikke mén på grund af skaden. Ulykken skal ikke anmeldes, da sekretæren fortsat kan varetage sine sædvanlige opgaver og ikke har fravær ud over dagen for tilskadekomst.
• Eksempel 4:
  En medarbejder kommer ud for en arbejdsulykke fredag eftermiddag og genoptager arbejdet mandag morgen. Medarbejderen har ligget ned hele weekenden som følge af smerter. Ulykken skal anmeldes, fordi medarbejderen ikke havde været i stand til at passe sit arbejde dagen efter ulykken, hvis det havde været en arbejdsdag.

En arbejdsulykke skal anmeldes, selv om der først opstår fravær eller uarbejdsdygtighed på et senere tidspunkt. Pligten til at anmelde træder i kraft første gang, der er fravær fra det sædvanlige arbejde ud over dagen for tilskadekomst.

Fraværet kan være af kortere karakter – der er ikke krav om, at det er en hel arbejdsdag. Det er altså tilstrækkeligt, at medarbejderen et par uger efter ulykken har fravær, fordi han eller hun skal behandles for følgerne af ulykken.

Ved senere fravær eller konstatering af skade regnes fristen for anmeldelse fra dette tidspunkt.

Eksempel på senere fravær:
En socialrådgiver er blevet truet på livet af en tidligere klient i Socialcentret. Socialrådgiveren fortæller om begivenheden i teamet og forsøger i den følgende tid at varetage sine daglige opgaver. Efter et par uger sygemelder socialrådgiveren sig på grund af sin frygt for at møde klienten igen. Ulykken skal anmeldes, selv om der ikke var fravær umiddelbart efter hændelsen.

Som arbejdsgiver skal du anmelde det som en arbejdsulykke, hvis medarbejderen kan forventes at have ret til erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven. Det gælder, uanset om medarbejderen har haft fravær som følge af ulykken eller ej.

Du skal ikke foretage en vurdering af det nærmere omfang af din medarbejders gener, men blot vurdere, om den tilskadekomne kan forventes at skulle have erstatning m.v. Erstatning eller godtgørelsen efter loven er fx:

• Udgifter til behandling, hjælpemidler, genoptræning mv.
• Varigt mén, hvis det er på 5 pct. eller derover
• Tab af erhvervsevne, hvis den er nedsat med mindst 15 pct.
• Støtte til ny uddannelse ved varigt mén på mindst 10 pct. (uddannelsesgodtgørelse).

Hvis du er i tvivl, om hvorvidt en ulykke skal anmeldes, bør du gøre det, da det kan have stor betydning for den tilskadekomne medarbejder.

Eksempel:
En kontoransat får en forvridning i ryggen, der medfører smerter, men ikke forhindrer medarbejderen i at varetage sit sædvanlige arbejde. For at slippe hurtigere af med smerterne får medarbejderen hos lægen en henvisning til behandling hos en kiropraktor. I dette tilfælde vil medarbejderen ofte kunne få dækket sine udgifter til behandling af arbejdsulykkesforsikringsselskabet, og ulykken skal derfor anmeldes.

En arbejdsulykke, der sker under et arbejdsrelateret socialt arrangement, fx en julefrokost eller en sportsaktivitet, kan være anmeldepligtig.

Ved vurderingen kan følgende spørgsmål indgå:

• Foregår arrangementet på arbejdsgiverens initiativ?
• Tilskynder arbejdsgiveren medarbejderne til at deltage?
• Er arrangementet finansieret af arbejdsgiveren?
• Har arbejdsgiveren fastsat rammerne for arrangementet?
• Foregår det i arbejdstiden som en del af ansættelsen eller i fritiden?
• Deltager arbejdsgiveren eller repræsentanter for arbejdsgiveren?
• Har arrangementet en reklamemæssig værdi?
• Er aktiviteten begrundet med øget sammenhold eller bedre sundhed?
• Sker ulykken ved en aktivitet, der er et naturligt led i arrangementet?

Det er den tilskadekomnes arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde arbejdsulykken.

Hvis det er uklart, hvem der er arbejdsgiver i en konkret situation, kan du foretage en samlet vurdering, hvor du ser på følgende spørgsmål:

• Hvem instruerer den beskæftigede i at udføre arbejdet og hvem kontrollerer det?
• Hvem stiller de nødvendige redskaber, maskiner og arbejdsrum til rådighed?
• Hvem udbetaler løn til den beskæftigede?

Som udgangspunkt er det den virksomhed, der reelt er i stand til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge arbejdsulykker, der har ansvaret som arbejdsgiver. Hvis den tilskadekomne er lejet ind fra en entreprenør eller kommer fra et vikarbureau, så skal ulykken anmeldes af den virksomhed, som får udført arbejdet.

Hvis ulykken sker på dansk jord, skal det anmeldes i EASY på virk.dk. Det gælder uanset, hvilken nationalitet den tilskadekomne har, og uanset om ulykken sker ved arbejde for en dansk eller udenlandsk virksomhed.

En ulykke, som sker i udlandet under en tjenesterejse eller udstationering for en dansk arbejdsgiver, vil ofte være omfattet af dansk arbejdsskadesikring. Disse ulykker skal derfor også anmeldes af arbejdsgiveren på virk.dk.