Nogle erhverv og funktioner kræver anerkendelse fra Arbejdstilsynet, mens det på andre områder er arbejdsgiveren, der skal sikre, at medarbejderen har de nødvendige kvalifikationer.
Erhvervsmæssige kvalifikationer kan fx være uddannelse, certifikater eller erhvervserfaring.
Arbejdsområder, hvor kvalifikationerne kræver anerkendelse fra Arbejdstilsynet
- Arbejde med eftersyn, vedligeholdelse og reparation på elevatorer m.v.
- Gaffeltruckfører.
- Kedelpasser.
- Fører af mobilkraner, tårnkraner samt lastbilmonterede kraner over 30 tonsmeter.
- Kølemontør.
- Stilladsopstiller (ikke rulle- og bukkestilladser).
- Fører af teleskoplæsser.
- Arbejde med nedrivning af asbest.
- Svejsning og termisk skæring samt den slibning, der er tilknyttet dette arbejde.
Medarbejderen skal have gennemgået den danske uddannelse eller på anden måde fået uddannelsesbevis, certifikat eller anerkendelsesbrev fra Arbejdstilsynet.
Arbejdsområder, hvor arbejdsgiveren skal sikre sig dokumentation for erfaring og uddannelse
- Arbejde med asfaltmaterialer
- Arbejde med epoxy og isocyanater
- Arbejde med styren
- Arbejde med naturgasanlæg
- Arbejde som kranfører (undtagen mobilkraner, tårnkraner og lastbilmonterede kraner over 30 tonsmeter)
- Arbejde med opstilling af rulle- og bukkestilladser
- Fører af gaffelstabler
- Arbejde som koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet.
Arbejdsgiveren skal sikre sig, at personen har de fornødne kvalifikationer i form af uddannelse eller erhvervserfaring og sikre sig dokumentation for dette.
Hvis arbejdsområdet er lovreguleret i det pågældende land, skal medarbejderen have gennemført en uddannelse. Hvis det ikke er lovreguleret, skal medarbejderen have udøvet sit erhverv i mindst 1 år inden for de seneste 10 år.