Gå til indhold

Dit arbejde med ledelse

Som leder spiller du en vigtig rolle for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Måden du leder på har stor betydning – både for resultater og relationer. Men god ledelse følger ikke en fast opskrift. Den ser forskellig ud, fordi den skal passe til den situation du er i, og de medarbejdere du skal lede.

Som leder har du mange slags opgaver – samtidigt. Du skal balancere mange forskellige opgaver og hensyn. Du skal kunne tænke langsigtet og strategisk, ressourceestimere og planlægge det daglige arbejde, og samtidigt sørge for at skabe et udviklende og stærkt arbejdsfællesskab. 

At være leder er som at stå på et vippebræt med udfordringer til alle sider og forsøge at holde balancen. Det handler om at acceptere, at man nogle gange mister balancen og bliver nødt til at støde mod gulvet på den ene side og i en periode fokusere mere på den udfordring, der er der.

Lotte Lüscher Ekstern lektor, Aarhus Universitet
Model over ledelsesopgaven
Ledelsesopgaven har flere dimensioner. Du skal finde balancen mellem dem i dit daglige arbejde for at skabe en attraktiv arbejdsplads. Der er ikke én rigtig ledelsesstil. Din ledelse skal passe til den organisation, du er i, og de medarbejdere, du skal lede.

Tema om generationsledelse

Hvad siger forskningen?

Forskning viser, at ledelseskvaliteten  er en nøglefaktor for at fastholde og fastholde medarbejderne på arbejdspladsen.

Vi forlader vores leder og ikke jobbet. Utilfredshed med den nærmeste leder og den overordnede ledelse er gennemgående blandt de største årsager til at forlade et job på tværs af fagområder

Komponent 2024

ARBEJDSTILSYNETS DEFINITION

Attraktive arbejdspladser og ledelse

En attraktiv arbejdsplads er et sted, hvor du sammen med dine medarbejdere lykkes med at nå fælles mål på en måde, der både giver produktivitet, trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Det kræver god ledelse.