Fokus på psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet vil som hovedregel begynde et tilsyn med en indledende samtale med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. På mindre virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation vil det være med ledelsen og medarbejdernes repræsentanter. Den indledende samtale bliver ofte efterfulgt af kortere samtaler med enkelte medarbejdere.

Disse samtaler kan foregå under rundgangen i virksomheden, når Arbejdstilsynet gennemgår virksomhedens øvrige arbejdsmiljø.

Oplysningerne fra samtalerne giver os et umiddelbart indblik i virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Det kan målrette tilsynets fokus i forhold til eventuelle problemer, der skal afdækkes yderligere.

Når vi undersøger, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø, vil vi i mange tilfælde gennemføre yderligere samtaler med medarbejdere. Det kan fx være en eller flere gruppesamtaler med medarbejdere eller samtaler med enkeltpersoner, herunder nøglepersoner på virksomheden, fx mellemledere og tillidsrepræsentanter. Gruppesamtalerne skal være arbejdsmiljøfagligt begrundet.

Gruppesamtaler bliver altid aftalt i samarbejde med virksomhedens ledelse og arbejdsmiljøorganisation, der også sammensætter deltagerne til gruppesamtalerne. Vi vil altid fremsætte ønsker til sammensætning af deltagere til gruppesamtalerne på baggrund af den viden, som vi har om det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Det kan fx være ønsker om at tale med medarbejdere med specifikke jobfunktioner eller medarbejdere fra en bestemt afdeling på virksomheden, hvor der er mistanke om problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Som udgangspunkt har arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ret til at være til stede under gruppesamtalerne, men hvis vi fra Arbejdstilsynet vurderer, at formålet med gruppesamtalerne bliver forspildt ved, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant er til stede, kan vi afholde gruppesamtalerne med de ansatte alene.

Det er altid Arbejdstilsynet, der leder gruppesamtalerne. Ved gruppe- og enkeltsamtalerne tager vi afsæt i branchekendskab og de oplysninger, vi allerede har indhentet om det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Samtalerne vil derfor handle om de forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der er centrale på virksomheden.

Vi har i Arbejdstilsynet udviklet spørgeguides til formålet, som vi bruger til at få stillet relevante spørgsmål, der afdækker, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø, og hvad problemerne i givet fald består i. 

Ud over gruppe- og enkeltsamtaler kan vi benytte observation af arbejdet til at indhente viden om det psykiske arbejdsmiljø. På den måde kan vi få et bedre indblik i arbejdet og de krav, det stiller til medarbejderne. Observation bruger vi under rundgangen i virksomheden, hvor det kan bidrage til det første indtryk af virksomhedens arbejde og de krav, det stiller. Vi kan også bruge observation mere systematisk ved at følge en medarbejder en del af arbejdsdagen eller observere et bestemt sted på arbejdspladsen. 

En anden vigtig kilde til viden om det psykiske arbejdsmiljø er virksomhedens egne skriftlige materialer. Det kan fx være virksomhedens kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i APV-sammenhæng eller andre undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden fx trivselsundersøgelser. Det kan også være skriftlige politikker, der kan dokumentere virksomhedens arbejdsmiljøindsats fx politikker om forebyggelse af vold og mobning. Endelig kan det være oplysninger om voldsepisoder, sygefravær og personaleomsætning.

Disse materialer kan bidrage til, at vi kan danne os et mere fuldstændigt billede af virksomhedens psykiske arbejdsmiljø.