Sikkerhed er en naturlig del af at arbejde professionelt i byggeriet. Som entreprenør har du ansvar for at planlægge arbejdet, så det er sikkert at udføre.
Som entreprenør har du ansvar for, at arbejdet er planlagt, så det kan udføres sikkert. God planlægning forebygger ulykker og gør samtidig arbejdet mere effektivt, fordi I er forberedte og har det rigtige udstyr med.
Planlæg arbejdet i dialog med dine medarbejdere og andre aktører på byggepladsen, så alle ved, hvordan de løser opgaven sikkert.
VÆRKTØJ
Hold et dagligt morgenmøde på 10 minutter med de ansatte på byggepladsen og planlæg dagens opgaver sammen.
Et kort morgenmøde er en enkel, men effektiv måde at planlægge jer til en god og sikker arbejdsdag. Prøv det af i en uge og mærk forskellen.
I Arbejdstilsynet vil vi gerne hjælpe og vejlede jer om sikker projektering og planlægning. Derfor afholder vi i 2026 projekteringsforløb, hvor I kan blive klogere på udfordringer og løsninger og få sparring fra os.
Arbejdstilsynets projekteringsforløb er for dig, der er bygherre, rådgiver, projekterende, entreprenør og arbejdsmiljøkoordinator. Her kan du få viden om, hvordan beslutninger i projekteringsfasen påvirker arbejdsmiljø, samarbejde og fremdrift i byggeprojekter.
Nyt tilbud til dig som er bygherre, byggeleder eller hovedentreprenør.
Arbejdstilsynet tilbyder i 2026 at komme ud på jeres byggeplads til et møde med fokus på samarbejde, planlægning og forebyggelse af arbejdsulykker.
På mødet vil der være fokus på dialog og sparring, og vi vil ikke føre tilsyn med byggepladsen ved dette møde. Mødet tager udgangspunkt i jeres konkrete udfordringer og gode løsninger.