Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, når de er anmeldepligtige

For at vurdere om der er tale om fravær fra det sædvanlige arbejde, er det afgørende, at medarbejderen ikke i fuldt omfang kan udføre sine sædvanlige opgaver i mindst 3 dage udover tilskadekomstdagen. Hvis medarbejderen ikke kan det, skal ulykken anmeldes.  

Det er ikke afgørende, at medarbejderen faktisk har sygefravær som følge af ulykken. Det, der har betydning for pligten til at anmelde er, om medarbejderen ville kunne varetage sit sædvanlige arbejde med arbejdsskadens følger. Hvis medarbejderen ikke bliver sygemeldt, fordi det er weekend eller vedkommende har fri, skal ulykken derfor alligevel anmeldes, hvis medarbejderen ikke var i stand til at arbejde eller udføre sine sædvanlige opgaver helt eller delvist.

Hvis medarbejderen fortsat møder op, men der er nogle af de sædvanlige jobfunktioner eller opgaver vedkommende ikke kan udføre i mindst 3 dage udover tilskadekomstdagen, skal ulykken anmeldes. Det samme gælder, hvis medarbejderen er på nedsat tid, eller må holde længere pauser.

Fraværet kan også være af kortere karakter; der er ikke krav om, at det er mindst 3 hele arbejdsdage. Hvis medarbejderens arbejdstid og/eller opgaveløsning i mindst 3 dage ud over tilskadekomstdagen er påvirket, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde ulykken.

• Eksempel 1:
  En tømrer falder og pådrager sig en forstuvning af højre håndled. Efter besøg på skadestuen er medarbejderen tilbage på arbejde dagen efter. For at skåne hånden, bistår medarbejderen med forefaldende administrativt arbejde i mindst 3 dage. Ulykken skal anmeldes, da medarbejderen i mindst 3 dage udover tilskadekomstdagen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde.
• Eksempel 2:
  En sekretær falder på trappen på sin arbejdsplads og forstuver foden.
  På grund af forstuvningen har sekretæren to fraværsdage. Efter de to dage er sekretæren tilbage og genoptager sine sædvanlige opgaver. Ulykken skal ikke anmeldes, da sekretæren ikke har tre dages fravær fra sit sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
• Eksempel 3:
  En børnehavepædagog falder og slår halebenet fredag formiddag og genoptager sit normale arbejde tirsdag morgen. Børnehavepædagogen har ligget ned hele weekenden og været sygemeldt mandag på grund af smerterne, men er tirsdag igen i fuldstændig bedring. Ulykken skal anmeldes, fordi børnehavepædagogen anses for at have tre dages fravær fra sit sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen – de to dage i weekenden skal også medtælles.  

En arbejdsulykke skal anmeldes, selvom der først opstår mindst 3 dages fravær senere end 14 dage efter ulykken.

• Eksempel 4:
  En socialrådgiver er blevet truet på livet af en tidligere klient i Socialcentret. Socialrådgiveren forsøger i den følgende tid at varetage sine daglige opgaver. Efter et par uger sygemelder socialrådgiveren sig i fire dage på grund af sin frygt for at møde klienten igen. Ulykken skal anmeldes, selv om der ikke var fravær umiddelbart efter hændelsen.

Der er ikke krav om, at fraværet skal være sammenhængende – det er altså tilstrækkeligt, hvis man efter ulykken er nødt til at gå hjem tidligt i mindst 3 ikke sammenhængende dage som følge af ulykken. Fx hvis medarbejderen kommer til skade mandag og er fraværende tirsdag, onsdag og fredag.

Uanset, at der ikke er mindst 3 dages fravær, er der anmeldepligt, hvis den tilskadekomne kan have udsigt til erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsgiveren skal ikke foretage en vurdering af det nærmere omfang af medarbejderens gener, men blot vurdere, om den tilskadekomne kan forventes at skulle have erstatning m.v.

Der kan være tale om, at medarbejderen kan få erstatning eller godtgørelse, når medarbejderen har:

• Udgifter til behandling, hjælpemidler eller genoptræning. Fx fysioterapi eller kiropraktor.
• Varigt mén på 5 procent eller derudover. Det vil sige en helbredsmæssig tilstand, som medarbejderen skal leve med resten af livet.
• tab af erhvervsevne med et tab på mindst 15 procent. Det vil sige en varig nedsat evne til at skaffe indkomst ved arbejde.

Hvis der er tvivl, hvorvidt en ulykke kan give ret til erstatning, bør ulykken anmeldes, da det kan have stor betydning for den tilskadekomne medarbejder.

• Eksempel 5:
  En kontoransat forvrider ryggen på arbejdet, som det medfører begrænsning i bevægelighed og smerter, men medarbejderen fortsætter med at varetage sine sædvanlige arbejdsopgaver. Den kontoransatte får en lægehenvisning til behandling hos en kiropraktor. Skaden skal anmeldes efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderen har ret til at få dækket sine udgifter til behandling hos kiropraktoren efter arbejdsskadesikringsloven.

En arbejdsulykke, der sker under et arbejdsrelateret socialt arrangement, fx en julefrokost eller en sportsaktivitet, kan være anmeldepligtig.

Ved vurderingen taler følgende forhold for, at ulykken skal anmeldes: Arrangementet foregår på arbejdsgiverens initiativ, arbejdsgiveren tilskynder medarbejderne til at deltage, arrangementet er finansieret af arbejdsgiveren, arbejdsgiveren har fastsat rammerne for arrangementet, arrangementet foregår i arbejdstiden som en del af ansættelsen, arbejdsgiveren eller repræsentanter for arbejdsgiveren deltager, arrangementet har en reklamemæssig værdi, aktiviteten er begrundet med øget sammenhold eller bedre sundhed, ulykken sker ved en aktivitet, der er et naturligt led i arrangementet.

Som udgangspunkt er det den virksomhed, der i det daglige arbejde har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge arbejdsulykker, der har ansvaret som arbejdsgiver. Hvis den tilskadekomne er lejet ind fra en entreprenør eller kommer fra et vikarbureau, så skal ulykken anmeldes af den virksomhed, som får udført arbejdet.

Hvis det er uklart, hvem der er arbejdsgiver i en konkret situation, kan du foretage en samlet vurdering, hvor du ser på følgende spørgsmål:

• Hvem instruerer den beskæftigede i at udføre arbejdet og hvem kontrollerer det?
• Hvem stiller de nødvendige redskaber, maskiner og arbejdsrum til rådighed?
• Hvem udbetaler løn til den beskæftigede?

Hvis ulykken sker på dansk jord, skal det anmeldes i EASY på virk.dk. Det gælder uanset, hvilken nationalitet den tilskadekomne har, og uanset om ulykken sker ved arbejde for en dansk eller udenlandsk virksomhed.

En ulykke, som sker i udlandet under en tjenesterejse eller udstationering for en dansk arbejdsgiver, vil ofte være omfattet af dansk arbejdsskadesikring. Disse ulykker skal derfor også anmeldes af arbejdsgiveren på virk.dk.