Som leder kan du være med til at igangsætte samtalen om sikkerhed. Jeres arbejdsmiljørepræsentant kan bistå med at forankre sikker adfærd i den daglige praksis. Få gode råd, viden og værktøjer til dig, der skal gå forrest.
Hvornår talte I sidst åbent om, hvad I gør, hvis situationen pludselig eskalerer? Du kan starte samtalen ved at booke et møde på 45-60 minutter med dine medarbejdere og bruge materialerne fra indsatsen "Sikre sammen i psykiatrien". Det er nok til at komme godt i gang.
Til dig, der skal starte samtalen om sikkerhed
Værktøjer til arbejdspladsen
Når du går forrest og viser, hvordan sikkerhed og faglighed hænger uløseligt sammen, påvirker du både adfærd og holdninger. Arbejdspladser med høj faglighed, fælles tilgang til beboere og patienter samt åbenhed om udfordringer i arbejdet har bedre forudsætninger for at forebygge vold og trusler om vold.
Det handler ikke kun om regler, men hvordan reglerne bliver omsat til den måde, I arbejder på. Det handler blandt andet om værdier og gode vaner, som bliver til adfærd og handlinger i praksis: Hvordan taler I om opgaverne? Hvordan møder I beboerne og patienterne? Hvordan reagerer I, når noget er uklart, og hvordan lærer I af det, der sker i hverdagen?
En stærk sikkerhedskultur giver mindre risiko for vold og trusler om vold, bedre kvalitet i opgaveløsningen og mindre fravær. Sikkerhedskulturen bliver stærk, når den bliver holdt ved lige som noget, I gør sammen. En stærk sikkerhedskultur er ikke et ekstra lag oven på arbejdet – den er en del af det, der gør os professionelle.
Vær synlig
Når du viser, at sikkerhed er en del af fagligheden, gør medarbejderne det samme. Brug situationer i hverdagen til at anerkende sikker adfærd – også når det går stærkt.
Gør det let at gøre det rigtige
Sørg for klare rammer for arbejdet, tydelige roller og forventninger og let adgang til viden om beboere og patienter.
Fremhæv det gode
Anerkend sikker adfærd, fx når medarbejderne bruger deeskalerende greb, arbejder efter fælles tilgang, eller deler observationer, usikkerhed og tvivl. Den adfærd, der bliver set og anerkendt, vokser.
Gør det fælles
Skab tid og rum til at medarbejderne kan sige højt, når noget er uklart, eller når de mærker tegn på risiko. Tal om tvivl og fejl, som muligheder for læring og vær åben om din egen tvivl.
Oplær og følg op
God oplæring er ikke kun at give medarbejdere instruktioner, når de er nyansatte, men en løbende opgave. Oplæringen skal ske både i forbindelse med konkrete opgaver, i arbejdet med retningslinjer og forebyggelsestiltag samt ved hændelser med vold eller trusler om vold.
Som en del af indsatsen "Sikre sammen i psykiatrien" tilbyder Arbejdstilsynet interesserede arbejdspladser i psykiatrien et inspirationsoplæg.
Oplægget har både fokus på, hvordan I som arbejdsplads forebygger og lærer af voldsulykker, og hvordan I styrker sikkerhedskulturen på arbejdspladsen.
Skal vi holde oplæg hos jer?
Læs mere
Arbejdstilsynet inviterer også interesserede ledere og medarbejdere i psykiatrien til oplæg på Arbejdstilsynets egne adresser i efteråret 2026. Nærmere datoer og steder følger.
Selvom størstedelen af alle behandlingsforløb i psykiatrien forløber uden skade på medarbejdere, så er der desværre set sager de seneste år, som har været meget alvorlige blandt andet flere dødsulykker.
Risikoen for vold kan stige, når:
KONTAKT
I Arbejdstilsynet Call Center sidder vi klar med hjælp og vejledning til både medarbejdere og ledere, der har spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en konkret sag eller generelle arbejdsmiljøregler.
Ring til os på 70 12 12 88