Gå til indhold

Arbejdsmiljøorganisationens rolle og opgaver

Et godt samarbejde om arbejdsmiljø er med til at sikre, at arbejdspladsen er sund og sikker for alle medarbejdere. På arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en Arbejdsmiljøorganisation – en såkaldt AMO. Her skal både ledelse og medarbejdere være repræsenteret. Bliv klogere på de forskellige roller og AMO's opgaver.

Roller i arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljø på en arbejdsplads påvirker alle, og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal derfor bestå af repræsentanter for ledelse og medarbejdere samt arbejdsgiveren, dvs. en person, der har mandat til at træffe beslutninger for virksomheden.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige. Det gælder både i forhold til indretningen af arbejdsstedet og arbejdets udførelse, fx ved brug af farlig kemi og tekniske hjælpemidler.

Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO) og arbejdsgiveren skal sørge for, at AMO bliver inddraget, når det er relevant.

Arbejdsgiverens rolle i AMO

Arbejdslederens rolle i AMO er at repræsentere ledelsen i samarbejdet om sikkerhed og sundhed og bidrage med viden om arbejdspladsens produktion og arbejdsmiljøforhold.

Arbejdslederen bliver udpeget af arbejdsgiveren og kan enten dække hele arbejdspladsen eller et mindre område. Fx hvis virksomheden har så mange ansatte, at den skal have AMO i to niveauer med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.

Arbejdslederen skal være i kontakt med de ansatte og bidrage med forslag til løsninger på arbejdsmiljøproblemer og forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet.

Arbejdslederens rolle i AMO

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er at repræsentere de ansatte i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af de ansatte i hele eller dele af virksomheden. Der kan godt være flere arbejdsmiljørepræsentanter, da alle ansatte uden ledelsesansvar skal være repræsenteret i AMO.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være i kontakt med de ansatte og bidrage med sine erfaringer og viden om de ansattes arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørepræsentanten bidrager med forslag til løsninger på arbejdsmiljøproblemer og forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle i AMO

Hvornår skal AMO inddrages?

AMO skal inddrages, når der sker ændringer i arbejdet, som har betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø. Det betyder, at AMO bl.a. skal deltage i planlægningen, når virksomheden skal udvide eller bygge om, anskaffe eller ændre maskiner eller tekniske hjælpemidler, indføre ny teknologi eller nye kemiske produkter. AMO skal også inddrages, når virksomheden indfører nye arbejdsgange, processer eller metoder.