Sidst revideret: 20. november 2024
Fra opvasker til souschef: Jagadish’ rejse i det danske køkken
For seks år siden kom Jagadish Rana til Danmark fra Nepal med erfaring inden for både gastronomi og business. Han havde længe drømt om en karriere i køkkenet, men i Nepal blev madlavning ikke betragtet som et seriøst fag. I dag er Jagadish souschef på Madklubben, hvor han arbejder med sin passion – men vejen dertil har taget ham forbi kulturelle omstillinger og følelsen af ensomhed.
”Nyt land, nyt sted, nye mennesker. Alt var nyt for mig”.
Sådan siger Jagadish Rana om sin første tid i Danmark, hvor alt fra hverdagens trivialiteter til arbejdskulturen på restauranten krævede tilvænning.
Jagadish kom til Danmark for seks år siden for at støtte sin hustru, der skulle starte på en uddannelse. Helt fra parrets ankomst til Danmark søgte Jagadish aktivt efter arbejde, men han oplevede, at det var svært at blive taget i betragtning. Med hjælp fra en af hustruens medstuderende blev han rekrutteret til Madklubben.
Her startede han som opvasker, og efter 1,5 år begyndte Jagadish’ drømme om de sydende gryder igen at spire. Snart stod han bag komfuret, hvor han siden er avanceret til souschef.
Respekt for faglighed og fællesskab i køkkenet
En af de ting, Jagadish husker tydeligst om sit første møde med den danske restaurationsbranche, er følelsen af respekt for fagligheden bag god madlavning – og det kom bag på ham, for i Nepal er gastronomi ikke et anerkendt erhverv.
”Efter high school startede jeg på kokkeskole. Men gastronomi er ikke et anerkendt fag i Nepal, så derfor skiftede jeg retning og startede på en bacheloruddannelse i Business Administration. Det overraskede mig meget, at danskerne har respekt for madlavning,” fortæller Jagadish.
I Madklubben arbejder Jagadish i et internationalt team med kollegaer, der kommer helt fra Argentina til Italien – og hjemme fra Nepal. Og det skabte ikke blot grobund for et internationalt fællesskab, men også mulighed for at lære af hinanden:
“Vi laver nogle gange personalemad til hinanden, hvor vi tilbereder retter fra vores hjemlande og deler smagsoplevelser og teknikker. Det er en måde at vise lidt af vores kultur på, mens vi hygger os,” fortæller Jagadish.
En drøm - men en drøm med udfordringer
Men historien om Jagadish, der forfølger sin drøm om at arbejde professionelt med madlavning – og blive anerkendt for det – er ikke en sukkersød fortælling. For ham blev jobbet i Madklubben nemlig også en øvelse i at skabe et socialt liv langt væk hjemmefra.
”I Nepal er der en kultur for at gå ud med sine kollegaer efter fyraften, men det oplevede jeg ikke rigtigt var en ting her i Danmark. Jeg hyggede mig meget, når jeg var på restauranten, men når jeg havde fri fra job, blev det hurtigt lidt kedeligt og tomt,” fortæller Jagadish.
I den periode gjorde en argentinsk køkkenchef på Madklubben en stor forskel for Jagadish. Han tog nemlig initiativ til at samle de udenlandske medarbejdere efter arbejde, og med restaurantbesøg og ture rundt i byen blev der skabt en stærkere social sammenhængskraft blandt de ansatte. Det smittede hurtigt af på Jagadish’ trivsel og arbejdsglæde.
Gode oplevelser er blevet til strategi for inklusion
Med tiden oplevede Jagadish, hvordan en proaktiv indsats fra Madklubben gav ham både et socialt liv og skabte rammerne for, at han kunne stige i graderne. Det har givet ham muligheden for nu at kunne gå forrest og vise vejen, når nye udenlandske medarbejdere kommer til restauranten:
"Det gjorde en stor forskel for mig, da min tidligere køkkenchef arrangerede sociale ting uden for arbejdstiden, så det har jeg taget med mig ind i rollen som souschef. Jeg sørger blandt andet for at tage initiativ til sammen at besøge andre restauranter eller tage på festival."
Jagadish’ erfaring viser, at de gode oplevelser i fritiden også giver positiv værdi i køkkenet:
”Jo bedre man kender hinanden, jo bedre stemning er der også, og jo mere stoler man også på hinanden,” understreger han.
Og dét bliver brugt som huskeregel, når der starter nye udenlandske medarbejdere i køkkenet. En uundgåelig præmis for de ansættelser er, at der af og til kan være meget lavpraktiske – men essentielle – udfordringer med sprogbarrierer. Ved Madklubben har man derfor lavet en plan for, hvordan man kommer det i forkøbet:
”Når der kommer nye ansatte til restauranten, som ikke taler engelsk, bliver det en ekstra stor styrke at være så mange nationaliteter i køkkenet og dermed også have mange forskellige sprog,” forklarer Jagadish, og forklarer: ”Så sørger vi for at sætte den nye kollega på et team med en anden, der taler samme sprog. Det er meget basalt, men det virker.”
Et råd fra branchen til branchen: Hjælp de udenlandske medarbejdere med at skabe et netværk
Afslutningsvis giver Jagadish sit bedste råd til andre, der arbejder med inklusion af udenlandske medarbejdere i restaurationsbranchen:
”Vær nysgerrig på de nye medarbejderes faglighed og interessefelt, og hjælp dem med at etablere et fællesskab på arbejdspladsen.”
