Om stress

Stress og helbredsproblemer

Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, som kan føre til både fysiske og psykiske helbredsproblemer, hvis det står på i længere tid. Om stress fører til helbredsproblemer afhænger også af, hvor store belastninger man er udsat for. Belastningerne kan både stamme fra forhold i og uden for arbejdet.

Kortvarig stress kan være en hensigtsmæssig reaktion, som bl.a. giver ekstra energi til at håndtere udfordringer og krav. Får man mulighed for fx at bearbejde belastningerne og restituere, vil man relativt hurtigt komme sig oven på en kortere periode med stress.

Langvarig stress kan derimod få alvorlige konsekvenser for helbredet, livskvaliteten og ens præstationer. Hvis man udsættes for langvarige belastninger og ikke har mulighed for fx at bearbejde dem og restituere tilstrækkeligt, kan man risikere at blive syg.

Hvad er posttraumatisk stress?

Posttraumatisk stress (PTSD) er en særlig form for stress, som man kan udvikle, hvis man er involveret i en traumatisk hændelse. En traumatisk hændelse kan fx være, hvor man er udsat for eller er vidne til en alvorlig ulykke eller vold. PTSD kan på trods af den korte varighed af den traumatiske hændelse have alvorlige og langvarige konsekvenser for helbredet, livskvaliteten og ens præstationer.

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress er en reaktion på fysiske eller psykiske belastninger i arbejdet. Det er et sammensat problem, som kan have forskellige årsager i forskellige virksomheder og brancher.

Nogle af de mest almindelige årsager til langvarig arbejdsrelateret stress er:

• Varig stor arbejdsmængde og tidspres, som er præget af mangel på ledelsesmæssig og kollegial støtte og få muligheder for at udøve indflydelse på eget arbejde.
• Omfattende uklare krav eller modstridende krav i arbejdet, som det ikke er muligt at håndtere.
• Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
• Vold.

Læs mere om andre mulige årsager til arbejdsrelateret stress.

Arbejdsrelateret stress

Symptomer på stress

En række psykiske, adfærdsmæssige og kropslige ændringer kan være tegn på stress, især hvis flere af dem optræder samtidig. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at forskellige personer kan have forskellige symptomer på stress.

En stressramt person er ikke altid selv bevidst om sin situation med det samme. Ofte er kolleger, familie eller venner de første til at lægge mærke til symptomer på stress.

Psykiske symptomer på stress er fx, at man bliver nervøs, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik. Man kan have svært ved at koncentrere sig og at huske og føle sig magtesløs, trist, udmattet og uden overblik. Langvarig stress kan føre til alvorlige psykiske lidelser som angst og depression.

Adfærdsmæssige symptomer på stress kan vise sig ved, at man bliver mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier eller isolerer sig socialt. Stressede personer lider oftere af søvnproblemer, har generelt mere fravær, et højere forbrug af nydelsesmidler som kaffe, cigaretter og alkohol og et højere forbrug af beroligende og smertestillende medicin.

Kropslige symptomer på stress kan være hjertebanken og højere blodtryk. Det kan være hensigtsmæssigt i en kortere periode, da det skaffer kroppen energi til at håndtere udfordringer. Kortvarig stress kan også have negative virkninger som hovedpine, mavesmerter, øget svedproduktion, åndenød, svimmelhed og mangel på appetit. Ved langvarig stress kan de kropslige symptomer blive sundhedsskadelige. De kan fx føre til hjerte-karsygdomme, svækket immunsystem og forværrede kroniske sygdomme som fx sukkersyge og migræne.